Regeringen vil droppe sparekrav på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022

Fra 2022 vil over 800 millioner kroner årligt blive ført tilbage til undervisning, uddannelse og kultur.

Regeringens finanslovsudspil, som finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer i morgen, indeholder et forslag om at sløjfe omprioriteringsbidraget på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringen vil droppe de udskældte besparelser på undervisning, uddannelse og kultur. Men først fra 2022.

De næste tre år skal gymnasier, universiteter og museer fortsat spare omkring 800 millioner kroner om året med det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent. Men fra 2022 vil regeringen føre alle pengene tilbage til de tre områder. Det vil sige 842 millioner kroner.

De enkelte institutioner skal altså stadig spare, men det skal være slut med at putte pengene i statskassen og bruge dem til andre ting.

Det er et af udspillene i regeringens forslag til finanslov for 2019, som præsenteres i morgen klokken 11.

- Det vil være sådan, at regeringen hvert år tager stilling til, hvordan pengene skal bruges. Er det gymnasierne, folkeskolen eller et andet område, der har brug for at få et løft? Det vælger man år for år, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Dermed kommer regeringen sit støtteparti, Dansk Folkeparti, i møde, før der er taget hul på finanslovsforhandlingerne. DF har nemlig på forhånd proklameret, at partiet ønsker at indlede afviklingen af omprioriteringsbidraget dette efterår.

Besparelser sløjfes fra 2022

Manøvren i omprioriteringsbidraget består i, at staten beholder en procentdel af pengene til eksempelvis kommuner, regioner eller uddannelsesinstitutioner, så politikerne på Christiansborg hvert år kan fordele milliarderne til de områder, de ønsker.

Da Venstre indtog Statsministeriet i 2015, blev omprioriteringsbidraget udvidet til også at omfatte undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet. På det tidspunkt kørte dansk økonomi "på kanten", så regeringen var nødt til "at stramme op", forklarer Kristian Jensen:

- Nu kan vi se, at dansk økonomi er så stærk, at vi kan lade de midler blive på områderne, så vi stadig omprioriterer, men midlerne bliver inden for uddannelse, undervisning og kultur, siger han.

Hvorfor først gøre det fra 2022 – hvorfor ikke allerede fra næste år?

- Det er sådan, at i 2020 og 2021, der betyder gamle forlig – for eksempel boligbeskatningsaftalen - at det økonomiske råderum er mindre, end vi er vant til. Derfor mener vi, at det er i 2022, vi kan sige, at vi lader pengene blive på området.

- Vi har også hørt fra branchen, at det, de har brug for, er en såkaldt udløbsdato, så de ved, hvornår pengene så at sige bliver på det enkelte område, siger Kristian Jensen.

Men der er godt gang i økonomien nu. Du har vel penge nok til at kunne gøre det allerede fra næste år?

- Der er heldigvis godt gang i økonomien, men der er også grænser for, hvad vi kan gøre i en finanslov. Nogle økonomer har advaret mod overophedning. Derfor er den her finanslov afbalanceret, og det betyder, at omprioriteringsbidraget fortsætter til og med 2021 – og for 2022 og fremefter bliver pengene på hvert område, siger Kristian Jensen.

Omprioriteringsbidraget fortsætter

Ligesom Dansk Folkeparti har også Socialdemokratiet varslet et opgør med omprioriteringsbidraget på uddannelser. I begyndelsen af juni udstak partiet et decideret "valgløfte" om at sløjfe nedskæringerne på uddannelser hurtigt muligt.

Pengene vil forblive på uddannelsesområdet allerede fra den første finanslov, som en eventuel kommende S-ledet regering vil lave, lød løftet. Forslaget havde bred opbakning fra de øvrige oppositionspartier.

Selv om regeringen nu lægger op til at lade millionerne fra omprioriteringsbidraget blive på de enkelte områder, ser Kristian Jensen stadig god mening i at opretholde kravet om, at institutionerne hvert år afleverer to procent til staten.

- Vi mener, det er rigtigt, at man har mulighed for at prioritere på tværs af sektorer. Så kan man nogle år måske vælge at føre midlerne tilbage til de enkelte institutioner, eller nogle år vælge at sætte nye ting i gang, siger finansministeren.

Men den enkelte institution, der har svært ved at få enderne til at mødes, den skal jo stadig spare?

- Det vil stadig være sådan, at der underliggende er et omprioriteringsbidrag, men vi vil hvert år politisk vælge, om pengene skal tilbage til den enkelte institution – eller de skal prioriteres inden for hvert område, siger Kristian Jensen.

Med regeringens finanslovsforslag vil der i 2022 blive tilbageført 479 millioner kroner til undervisningsområdet, 288 millioner kroner til uddannelsesområdet og 75 millioner kroner til kulturområdet.

Regeringen vil senest i forbindelse med finanslovforslaget for 2022 tage stilling til, hvordan millionerne konkret skal udmøntes inden for hvert af de tre områder.

Facebook
Twitter