Det danske arbejdsmarked er kendt for dets fleksibilitet. Det er let at hyre og fyre, og ledige kan få hjælp fra staten. Men nu vil regeringen stramme skruen over for dem, der selv siger deres job op.

I et nyt udspil lægges der op til, at personer, der ”uden gyldig grund selv siger deres job op”, skal sanktioneres med seks ugers karantæne, før de kan modtage dagpenge. Det samme gælder jobsøgende, som har afvist en konkret stilling.

I dag er karantænetiden tre uger.

Ifølge Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, handler det om ikke at gøre det for attraktivt at sige sin stilling op.

- Vi vil hele tiden gerne gøre det attraktivt at arbejde og mindre attraktivt ikke at arbejde - særligt overfor dem, der selv vælger ikke at arbejde, og i øjeblikket har vi altså et stort problem i forhold til arbejdsløshed, siger han.

Alle ledige skal forberede sig på at pendle længere

Udspillet skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet, og ledige skal derfor forberede sig på at skulle pendle længere til og fra et eventuelt job.

I dag kan ledige med en mellemlang eller lang videregående uddannelse blive stillet over for særlige krav om at rejse langt efter et arbejde, som det ellers kan være svært at få besat.

Står det til regeringen, skal det fremover gælde alle ledige uanset uddannelsesbaggrund. I brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, kan ledige således gøre sig klar på at besidde stillinger i ”hele Danmark uanset den daglige transporttid”. Dog skal der tages hensyn til familiemæssige forhold, og den jobsøgende kan ikke tvinges til at flytte.

Ifølge Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen handler de skærpede krav om mobilitet om at sikre den vækst, dansk økonomi i øjeblikket oplever.

- Vi bliver nødt til at øge kravet til mobiliteten, fordi virksomheder i tyndt befolkede egne ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft, mens vi desværre ser ledige gå rundt i storbyerne, siger han og hentyder særligt til de nyuddannede:

- Over for dimmittenderne er det vigtigt, at vi sender det klare budskab, at de skal se at komme ud og få søgt de jobåbninger, der er i hele landet og ikke gå og vente på et job inde i byerne.

I udspillet lægger regeringen op til, at det ikke bare skal stilles skærpede krav om mobilitet over for nyuddannede inden for mangelområder, men overfor alle dimmittender.

- Det er meget at forlange at rejse langt eller endda flytte sin bopæl, men det er også meget at forlange, at andre mennesker skal forsørge én, siger Rasmus Jarlov.

20.000 skal erklæres jobparate

Regeringens udspil består af i alt 20 initiativer, ”der skal sikre mere arbejdskraft til virksomheder”.

En del af de øvrige initiativer gælder kontanthjælpsmodtagere. Her vil regeringen flytte omkring 20.000 personer - eller knap hver tredje kontanthjælpsmodtager - fra at være aktivitetsparate til at blive jobparate. Det gælder kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som er omfattet af 225-timersreglen.

Hvad er det, der gør, at man mener, at den her gruppe pludselig er parate til at tage et arbejde?

- Vi tror på, at vi godt kan flytte endnu flere fra at være kontanthjælpsmodtagere til måske at besidde en deltidsstilling. Initiativet er udtryk for, at vi gerne ser, at man sætter barren lidt lavere i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet, siger Rasmus Jarlov.

Samlet foreslår regeringen at bruge 100 millioner kroner til de over 20 initiativer i år og 50-60 millioner kroner i årene fremover.

Udspillet skal forhandles med partierne bag beskæftigelsesreformen, da det delvist er finansieret gennem bevillinger derfra.