Regeringen vil gafle vælgere med mere velfærd: Men hvem betaler?

Regeringen er klar med penge til velfærd, sundhed, ældre og kultur.

Jeg synes, vi sørger for, at pengene passer, og at vi passer på pengene, sagde Kristian Jensen, da han præsenterede finanslovsudspillet. (Foto: Jonas Olufson © Scanpix)

Regeringen er klar med penge til at løfte velfærden, fremgik det af finanslovsudspillet, som finansminister Kristian Jensen præsenterede tidligere i dag.

Ifølge DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, er det et udspil, som bærer præg af en regering i valgkamp, der skal charme vælgerne og gafle stemmer fra Socialdemokratiet.

Det betyder, at der er særlig fokus på ældre, velfærd, psykisk sårbare, en bedre offentlig sektor,

- Alle de område, hvor de har brug for at profilere sig frem mod et valg, forklarer Christine Cordsen.

Man må sige, at mange af de knaster, vi plejer at se fra den her regering, de er taget væk. Der er ikke noget om topskat for eksempel, og det synes jeg da er rigtig positivt.

DF's finansordfører René Christensen

Vil bruge af vores overskud

- Pengene er fundet i den store danske statskasse, og der bliver ikke noget, som kommer til at genere danskerne bredt, siger Christine Cordsen.

Det vil sige, at langt det meste af finanslovsudspillet, som byder på 4,2 milliarder kroner til øget velfærd, ældre og bedre sundhed, bliver betalt ved at tage pengene fra den store beholdning, vores allesammens økonomiske råderum.

Råderummet er de penge, der er tilbage, når statens udgifter er betalt - det vil sige det offentliges overskud.

- Der kommer en finansiering ved, at der er styr på økonomien. Vi har skabt et råderum ved at indføre en række reformer. Blandt andet efterlønsreformen, som skaffer flere hænder på arbejdsmarkedet, gør, at vi bare bliver et rigere samfund, og derfor har råd til også at lave nogle velfærdsinitiativer, lød det fra finansministeren ifølge TV2.

Ifølge Politiken viser de seneste tal fra Finansministeriet, at råderummet i 2019 er på fem milliarder kroner.

Nederst i artiklen kan du se, hvordan regeringen vil bruge pengene.

Slut med tilskud til indvandrere på efterskole

Derudover vil regeringen lave det, som den kalder for omprioriteringer, noget som også kunne kaldes nedskæringer - at den tager penge fra et område og giver til et andet.

I finanslovsudspillet kan man læse, at regeringen for at frigøre midler til andre initiativer vil:

  • - Finde penge ved at omlægge en tredjedel af undervisningen på de gymnasiale suppleringskurser, så disse i højere grad skal foregå som billigere fjernundervisning. Regeringen nævner ikke, hvor mange penge, man forventer at kunne få ud af dette.
  • - Afskaffe efterskole-tilskuddet til indvandrere og deres efterkommere. Heller ikke her er det klart, hvor mange penge, der bliver hentet til andre prioriteringer.
  • - Regeringen vil tage 333 millioner de næste fire år fra statens tilskud til kommunal byfornyelse - det er 68 millioner kroner i 2019, 85 millioner kroner årligt i 2020 og 2021 og 95 millioner kroner i 2022 . De penge skal fremover bruges på et løft til landdistrikterne med en pulje, som kommunerne kan bruge tilat rive gamle bygninger ned og istandsætte bygninger i landsbyerne.
  • - Regeringen vil også finde penge ved at hæve rentesatsen for de virksomheder, der skylder penge i skat. Her regner regeringen med at hente ca. 120 millioner kroner til statskassen.
  • - Ifølge Jyllands-Posten vil regeringen vil også finde nogle af pengene ved lavere huslejeudgifter hos staten, da man har flyttet arbejdspladser ud af København.

Det skal nævnes, at den fulde finansiering af regeringens finanslovsforslag for 2019 ikke er fastlagt.

Nu venter der et par måneder, hvor regeringen skal forhandle om udspillet - især med Dansk Folkeparti, der ventes at blive den faste aftalepartner.

- Vi har nok en tiltro til, at vi forhandler mest med Dansk Folkeparti, sagde finansminister Kristian Jensen (V) til DR Nyheder, efter han havde præsenteret finansloven.

- Regeringen møder velforberedt op til finanslovsforhandlingerne og har allerede tilrettelagt det, så DF'erne kan se sig selv i det, siger Christine Cordsen.

Det lyder jo rart med tiltrængte penge til psykiatri og børn, men regeringen har jo hentet pengene fra uddannelserne, kulturen, de fattigste børnefamilier og fra en stram økonomisk styring af kommunerne. Det betyder altså mindre – ikke mere – tryghed og nærhed, som regeringen ellers sælger sit forslag på, siger SF's Pia Olsen Dyhr. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Venner for vælgernes skyld

Det går ikke, at blå blok ikke kan signalere sammenhold over for vælgerne, som senest i juni 2019 skal stemme om en ny regering.

Vi skaber forbedringer på serviceområderne og på velfærden, men reducerer samtidig underskuddet og dermed risikoen for flaskehalse.

Finansminister Kristian Jensen (V)

Særligt DF's ringe forhold til Liberal Alliance og de to partiers uenigheder må ikke stå i vejen for at vinde vælgerne gunst.

- Regeringen har gjort sit forarbejde og drøftet alle initiativerne med Dansk Folkeparti inden og sat en pulje af på omkring 1,4 milliarder, som man kan forhandle med Dansk Folkeparti om. Og så har man taget ting ud af finansloven, der kan skabe splid mellem DF og Liberal Alliance, siger Cordsen.

Dansk Folkeparti har da også allerede været ude og rose regeringens udspil.

- Man må sige, at mange af de knaster, vi plejer at se fra den her regering, er taget væk. Der er ikke noget om topskat for eksempel, og det, synes jeg da, er rigtig positivt, lød reaktionen fra finansordfører René Christensen (DF) oven på fremlæggelsen af finanslovsforslaget.

Regeringen vil om tre år ændre det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor kulturen, uddannelserne og undervisningsområdet har været underlagt besparelser på to procent årligt. Det sker i 2022, fordi der ikke er råd før, siger Kristian Jensen.

Det vil regeringen bruge penge på

Her kan du se en liste over de områder, hvor regeringen vil bruge penge på finansloven for 2019.

Her er et overblik over forslagene i udspillet:

  • VELFÆRD:
  • * 250 millioner kroner til udsatte småbørn, målrettet de første 1000 dage af barnets liv. Skal blandt andet bruges på flere pædagoger.
  • * 220 millioner kroner til "bedre sundhed". Regeringen kommer med udspil til sundhedsreform til efteråret.
  • * 100 millioner kroner til psykiatrien.
  • * 180 millioner kroner til styrket ældrepleje.
  • * 60 millioner kroner til nedbringelse af sagsbehandlingstider, blandt andet i Ankestyrelsen.
  • UDDANNELSE OG JOB:
  • * 600 millioner kroner skal gå til "bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked".
  • * Regeringen varsler et erhvervsuddannelsesudspil. De studerende skal have lov at tjene mere ved siden af SU'en. Det ventes at koste 95 millioner kroner. Nogle af pengene skal gå til forskning. Og så vil regeringen komme med forslag om tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.
  • * Besparelser på uddannelse og kultur, kaldet omprioriteringsbidrag, skal fortsætte uændret de kommende tre år. Fra 2022 lægger regeringen op til, at de penge, de enkelte institutioner sparer, skal blive inden for området og fordeles på udvalgte initiativer.
  • TRYGHED:
  • * 35 millioner kroner skal gå til at styrke it-sikkerheden i Udenrigsministeriet.
  • * 43 millioner kroner skal gå til at styrke Politiets Efterretningstjeneste.
  • * Der skal bruges syv millioner kroner på at indskrænke brugen af samfundstjeneste, så flere kommer i fængsel i stedet for.
  • * Cirka 160 millioner kroner skal gå til indsats mod ungdomskriminalitet.
  • * Der skal indføres hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivet. Det ventes at koste syv millioner kroner.
  • AFGIFTER OG ERHVERVSLIV:
  • * Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på at nedsætte skatter og afgifter.
  • * Dertil kommer, at regeringen vil hæve den rente, virksomheder betaler, når de skylder i skat. Det vil indbringe 120 millioner kroner, der også skal gå til erhvervslivet.
  • * For pengene vil regeringen nedsætte elvarmeafgiften i sommerhuse, give større fradrag til pendlere i yderkommuner, lempe forskellige punktafgifter og skattefritage selvejende institutioner for ældre og handicappede.
  • * Regeringen vil blandt andet også udvikle et "standardkoncept for færger til ø-sejlads" og markedsføre Danmark som iværksætternation.
  • MILJØ, KLIMA OG FØDEVARER:
  • * Regeringen bebuder et miljøudspil om blandt andet renere luft og et klimaudspil. Hertil afsættes der en milliard kroner over fire år.
  • * Der afsættes 250 millioner kroner til mere natur, heraf 50 millioner kroner til opfyldelse af naturmål.
  • * 86 millioner skal bruges på et nyt fødevareforlig, der skal sikre borgernes tillid til fødevaresikkerheden.
  • * Regeringen vil styrke dansk gastronomi med en pulje på 10 millioner kroner.
  • * Kystbeskyttelsen får 115 millioner kroner fra staten næste år, men regeringen lægger op til, at det skal stige til 185 millioner kroner fra 2020.
  • YDEROMRÅDER:
  • * Der skal oprettes en pulje til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse i landsbyer. Pengene kommer fra det statslige tilskud til kommunal byfornyelse. Der er 68 millioner kroner i 2019.
  • * 102 millioner kroner skal gå til bedre bredbånd.
  • * Regeringen vil bruge 19 millioner kroner på at oprense havne og sejlløb.
  • UDVIKLINGSBISTAND:
  • * Regeringen vil bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten på ulandsbistand. Dermed er der afsat 16,4 milliarder kroner i 2019.
  • SKATTEVÆSNET:
  • * Et bredt flertal i Folketinget står bag planerne om at genoprette skattevæsnet. Regeringen fortsætter genopbygningen og afsætter 299 millioner kroner i 2019.
  • KULTUR:
  • * 26 millioner kroner skal gå til projektet "Kend dit land", hvor elever fra 4. klasse skal rundt i Danmark.
  • * 31 millioner kroner skal bruges på at sikre kulturarv.
  • * Otte millioner kroner skal styrke de kunstneriske uddannelser.
  • * Der afsættes otte millioner kroner til landsdelsorkestre og -scener.
  • * 12 millioner kroner skal bruges på "kommende reformer på museums- og scenekunstområdet".
  • * Fem millioner kroner afsættes til kultur i udsatte boligområder.
  • * En pulje på ti millioner kroner skal deles mellem blandt andet Danmarks Flygtninge Museum, folkehøjskolerne og Dansk Sprognævn. Og så er der også støtte til Copenhagen 2021.
  • * Regeringen vil bruge 17 millioner kroner på at få starten af Tour de France til Danmark.
  • * Der afsættes 15 millioner kroner til initiativer rettet mod Grønland og Færøerne.
  • FORHANDLINGSRESERVE:
  • * Regeringen har afsat en reserve på 1,35 milliarder kroner, som de partier, der skal sikre flertal for finansloven, kan prioritere.
  • KONGEHUSET:
  • * Det foreslås, at dronningen tildeles 84,6 millioner kroner i 2019. Det er 9,8 millioner kroner mere end i år.
  • * Kronprins Frederiks årpenge vokser med 300.000 kroner til 21,2 millioner kroner. Kronprinsesse Mary får fortsat 10 procent af det beløb, svarende til 2,1 millioner kroner.
  • * Derimod er der status quo for prins Joachim og prinsesse Alexandra, der får henholdsvis 3,7 millioner kroner og 2,5 millioner kroner.
  • * Prinsesse Benedikte får uændret ydelse på 1,3 millioner kroner, mens grev Ingolf tildeles 1,8 millioner kroner.
  • Beløb er årlige, eksklusive penge fra økonomiaftaler med henholdsvis kommuner og regioner og eksklusive midler fra Satspuljen.
  • /Ritzau/