Regeringen vil genindføre officiel fattigdomsgrænse: Vi er blevet klogere siden sidst

Der er dog ikke noget konkret bud på, hvordan en ny fattigdomsgrænse skal se ud.

Som et led i forsøget på at komme børnefattigdom til livs, vil regeringen genindføre fattigdomsgrænsen.

En ambition, der fremgår af det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale fik forhandlet på plads i forrige uge.

- Vi vil ikke kun måles på, om vi får fart på den grønne omstilling og sikre en sund og stærk økonomi, men vi vil faktisk også levere på den sociale balance og gøre noget ved, at Danmark bliver trukket skævt, for det skal selvfølgelig ikke være sådan, at der er børn, der vokser op i fattigdom, fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Klogere siden sidst

Da Venstre kom til regeringsmagten i 2015 afskaffede daværende socialminister Karen Ellemann (V) den fattigdomsgrænse, som S-R-SF regeringen havde fundet i 2013.

Grænsen kunne ifølge hende ikke bruges "til noget som helst i socialpolitik".

Her blev personer vurderet som fattige, hvis de tre år i træk havde haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten - der er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst.

Den nye fattigdomsgrænse vil dog ikke blive identisk med den forrige.

- Siden, vi sidst havde en fattigdomsgrænse, er vi blevet klogere på fattigdom. Vi har fået en afsavnsundersøgelse fra SFI og forskellige fattigdomsredegørelser, så vi kan få en endnu bedre fattigdomsgrænse, forklarer Astrid Krag.

Ifølge ministeren er en ny fattigdomsgrænse noget af det, som ligger først på dagsordenen, men der er ingen fast deadline endnu.

R: Fattigdom skal ses over et år

Står det til De Radikale, så kan den nye fattigdomsgrænse dog komme til at ligge tæt op af den forrige.

Forud for vedtagelsen i 2013 blev der nemlig udført et "særdeles grundigt arbejde fra et ekspertudvalg", og det kunne der oplagt tages udgangspunkt i, mener fungerende politisk ordfører Jens Rohde.

- Den forrige fattigdomsgrænse byggede på, at hvis man havde været fattig i tre år, skulle der tages initiativ. Men FN arbejder jo med fattigdom på ét år, fordi forskningen siger, at det allerede der går udover børnene at leve under fattigdom, forklarer han.

I SF, der under valgkampen slog sig stort op på kampen mod børnefattigdom og blandt andet krævede et opgør med kontanthjælpsloftet, er fungerende politisk ordfører Kirsten Normann Andersen enig i, at den forrige grænse skal danne udgangspunkt for en ny.

Men det kan ikke stå alene.

- I mellemtiden er der jo også sket rigtig meget og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har blandt andet også arbejdet med en anden type fattigdomsgrænse, som også læner sig lidt op af FN's verdensmål - og det giver jo også rigtig god mening at prøve at kigge på, om man skal kigge på børnefattigdom på en anden måde, end vi har været vant til? Handler det kun om penge, eller handler det også om den livssituation, som forældrene er i, siger hun.

Verdensmål skabte ny fattigdomsgrænse

Kampen mod fattigdom er netop et af FN's 17 verdensmål, som Danmark har tilsluttet sig.

Et delmål herunder går ud på at halvere antallet af fattige i 2030. For at kunne følge det arbejde bad Finansministeriet i 2018 Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer til at følge udviklingen.

Her fandt man frem til tre indikatorer, hvoraf den ene ligger meget tæt op af den forrige fattigdomsgrænse, men i stedet vurderer indkomsten henover et år frem for tre. Præcis som flere af støttepartierne efterspørger. Så hvorfor overhovedet finde endnu en?

- For mig handler det om handling, om at vi politisk sætter en grænse i forhold til, hvilket niveau og hvilken standard, der skal være for at være menneske i Danmark, siger beskæftigelsesordfører for Enhedslisten Victoria Velazquez.

- Det er jo klart, at hvis man sætter en grænse, så er der jo rigtig mange mennesker, som man bliver nødt til at hjælpe, og det er det vi håber at kunne bruge fattigdomsgrænsen til.

V: Ingen kommentarer

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Venstre fungerende politiske ordfører, Karen Ellemann, som tilfældigvis også var den minister, der valgte at afskaffe fattigdomsgrænsen i 2015.

Hun ønsker dog ikke at kommentere regeringen og støttepartiernes tanker om en ny fattigdomsgrænse, før der foreligger noget konkret.

De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard er dog ikke bleg for at forholde sig til spørgsmålet om en fattigdomsgrænse. For hende at se giver det ikke mening at tale om fattigdom på den måde.

- Vi er et velstående samfund, vi har høje sociale ydelser, friplads i institutioner og så videre, så fattigdom er et forkert begreb at anvende i en dansk kontekst, siger hun.

- Vi skal helt sikkert følge udviklingen i, hvor mange der er uden for arbejdsmarkedet, for det er en indikator på, at man ikke har så meget til sig selv og sin familie. Og der er også andre parametre, man kan følge, men en egentlig fattigdomsgrænse giver ikke mening i en dansk kontekst.

Liberal Alliances Henrik Dahl er derimod ikke afvisende for en ny fattigdomsgrænse, men det kræver, at den ikke tager udgangspunkt i medianindkomsten.

I stedet bør den udarbejdes af "gode fornuftige socialforskere", der kan tage udgangspunkt i spørgsmål om levestandard.

- Jeg går positivt til det her - mest fordi vi så får en fælles referenceramme. En af de mest anstrengende ting i valgkampen, var den her diskussion, hvor man sammenlignede antallet af mennesker under den nye fattigdomsgrænse med antallet af mennesker under den gamle fattigdomsgrænse uden at gøre opmærksom på, at der er to definitioner, siger han.

- Men det er klart, at hvis der kommer en eller anden ræverød definition, som kun tjener til at indføre socialisme af bagdøren, så synes vi ikke så godt om den, siger Henrik Dahl.

FAKTA: Hvad siger FN's verdensmål om fattigdom

  • Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,25 om dagen.

  • Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.

  • Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.

  • Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.

  • Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.

  • Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder, herunder gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, til gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner.

  • Der skal skabes solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at støtte fremskyndelse af investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom.

Facebook
Twitter