Mette Frederiksen (S) mener, at landets pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen fremover skal have 2.500 kroner mere i løn om måneden.

Og det er det helt rigtige signal, statsministeren kommer med, hvis man spørger pædagogernes fagforeningsformand.

- For os betyder det meget, at vi ser, at der sker en udvikling på lønnen. For af historiske årsager ligger vi nederst i lønhierarkiet, og det kan faktisk ikke betale sig at tage en pædagoguddannelse, siger Elisa Rimpler, som er formand for BUPL, der er fagforeningen for landets pædagoger.

Meldingen om, at netop de fire faggrupper fortjener mere i løn, kom Mette Frederiksen med i et interview med TV2 lørdag aften. Statsministeren anslår, at lønstigningen vil påvirke cirka 200.000 medarbejdere.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at sygeplejerskerne udpeges som en af grupperne. Men jeg kan også godt se de udfordringer, det giver, når man begynder at udpege nogle grupper frem for nogle andre, siger Grete Christensen, der formand for Dansk Sygeplejeråd.

- Men med de kampe, vi som sygeplejersker har stået i, så er jeg glad for det.

Kræver trepartsforhandlinger

Mette Frederiksen luftede første gang idéen om mere løn til udvalgte faggrupper i den offentlige sektor op til folketingsvalget i 2022 - og forslaget kom også med i det efterfølgende regeringsgrundlag.

En lønstrukturkomité blev nedsat til at se på lønforskelle og hvilke faggrupper, der ligger lavest.

Komitéen kom i juni med en række anbefalinger, og nu melder statsministeren altså ud, hvem hun mener fortjener mere i løn.

- Det er vigtigt, at vi ser på, at regeringen og arbejdsgiverne finder nogle løsninger, så det er attraktivt at være ansat i den offentlige sektor, og vi kan se at løn og arbejdsvilkår betyder meget for at fastholde og rekruttere folk. Og det kan vi jo også se, at de anerkender med det her udspil, siger sygeplejerskens formand, Grete Christensen.

Det er dog ikke op til statsministeren eller regeringen selv at beslutte, hvilke faggrupper i den offentlige sektor, der skal have mere i løn.

Den slags aftaler skal laves ved trepartsforhandlinger, og til Politiken siger statsministeren, at dem er hun klar til at indkalde til meget, meget snart. Forhandlinger som Elisa Rimpler ser frem til.

- Nu skal vi ind til forhandlingsbordet og se på det. Man kan være lidt fræk og sige, at måske er det samfundet, der skylder os den her lønstigning, men vi er klar på at se på det, og vi har mange gode forslag til, hvordan man kan rekruttere og fastholde flere pædagoger, siger Elisa Rimpler.

Sygeplejerskerne har været på barrikaderne

Sygeplejerskerne er en faggruppe, hvor ønsket om mere løn har været tydeligt i en længere periode.

Ved sidste overenskomstforhandler i 2021 gik sygeplejerskerne i strejke, fordi de var utilfredse med lønniveauet og de lønstigninger, der var lagt op til.

Grete Christensen er enig med sin fagforeningskollega i, at lønløftet kan være afgørende, hvis man skal lykkedes med at fastholde og tiltrække flere medarbejdere til de dele af den offentlige sektor, hvor behovet for ansatte er størst.

Hun glæder sig også til de kommende trepartsforhandlinger.

- Det er en god start, men jeg synes det er svært at diskutere de her tal, når vi ikke ved, hvordan regeringen har regnet på det, siger hun.

- Men nu glæder jeg mig til at skal ind i det her forhandlingsrum. Det er også vigtig at understrege, at det her ikke skal ses isoleret, men skal ses i sammenhæng med de midler der må komme ved de ordinære overenskomstforhandlinger til foråret.

I regeringsgrundlaget lægges der op til, at der næste år skal bruges en milliard kroner til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlig sektor, og beløbet skal vokse til tre milliarder om året frem mod 2030.