Hvis du har mødt dit livs kærlighed uden for EU's grænser, kan det blive en dyr affære at få dem med til Danmark.

Som reglerne er lige nu, skal man lægge over 100.000 kroner til side i en bankgaranti til staten for at få sin ægtefælle til landet.

Og det høje beløb har været med til at spænde ben for, at danske familier kunne slå sig ned i Danmark.

Det måtte Søren Jeppesen sande, da han mødte sin chilenske kone, Iris Alvarado.

De to har boet og arbejdet i flere forskellige lande, men da Iris Alvarado blev gravid med parrets første barn, og corona lukkede flere lande ned, ville familien gerne flytte til Danmark.

Men den mission måtte de opgive og i stedet flytte til England, da der ikke var råd til bankgarantien.

- Jeg følte mig måske lidt skyldig. Som familiefar føler jeg, at det er mig, der skal sørge for familien, siger Søren Jeppesen, der til daglig arbejder som slagter.

- Jeg kunne ikke leve op til min familie, og det var jeg rigtig ked af.

Men det vil regeringen ændre på nu.

For i regeringsgrundlaget står der, at den vil halvere det beløb, man skal lægge for at få sin partner til Danmark.

- Det har vist sig, at der er nogle, der kommer i klemme og ikke kan få familiesammenføringer, når beløbet er så højt, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Derfor har vi valgt at sætte det ned, så folk, der ikke har lige så mange penge til rådighed, også kan søge om familiesammenføring.

Blå partier bekymrede for regning

Og mens den nyhed vækker glæde hos Søren Jeppesen, så mener flere blå partier, at regeringen går den helt forkerte vej med regelændringen.

For flere af de blå partier frygter, at regningen for ægtefællen kan ende hos skatteborgerne.

- Man satte i sin tid en pænt høj bankgaranti for at undgå, at der var nogle, der kom til at ligge de offentlige kasser til last, siger udlændinge- og integrationsordføreren for Danmarksdemokraterne, Peter Skaarup.

- Derfor synes jeg, at det er en utrolig dårlig ide, hvis vi får nogle til Danmark, der ikke kan klare sig selv rent økonomisk.

I 2018 satte VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet beløbet op til 100.000 kroner.

Tidligere skulle man kun lægge 50.000 kroner som bankgaranti, men forhøjelsen var en del af de stramninger, der kom på udlændingeområdet.

Beløbet er et slags sikkerhedsnet for kommunerne, for hvis den udenlandske ægtefælle skulle komme på kontanthjælp, så udbetaler kommunen i første omgang de penge, som familien selv har stillet i bankgaranti.

Derved slipper kommunerne for selv at udbetale kontanthjælp.

Og hensynet til samfundsøkonomien var også en af årsagerne til, at bankgarantien blev forhøjet. Sådan lød forklaringen til Berlingske i 2020 fra tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S):

- Jeg vil gerne undgå, at resten af samfundet ender med regningen, hvis den udenlandske ægtefælle får behov for økonomisk hjælp fra kommunen.

Og selvom Konservatives udlændinge- og integrationsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, er enig i, at der skal justeres på reglerne om familiesammenføring, så bør regeringen holde sig fra bankgarantien. Det oplyser hun i et skriftligt svar til DR:

- Bankgarantien er ikke en af de regler, vi bør slække på. Bankgarantien er til for at sikre, at man har en nogenlunde økonomi og kan forsørge sin ægtefælle, når vedkommende kommer til Danmark.

Samme holdning har Dansk Folkeparti.

- 50.000 kroner er ikke ret meget, og det vil betyde, at det bliver skatteborgerne, der kommer til at betale, hvis der er et behov for økonomisk hjælp, siger udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard.

- Det er et klart tegn på, at regeringen slækker på udlændingeområdet, og desværre tror jeg, at det kun er noget af det første, vi ser på det område.

Minister afviser lempelser

Den kritik afviser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Det er jeg ikke enig i. Både for familiesammenføringer og for andre udlændingepolitiske sager handler det om, hvorvidt man samlet set sørger for, at der kommer få mennesker til landet, og det gør vi stadig, uanset om vi sænker den bankgaranti.

Men det bliver vel alligevel nemmere for udenlandske ægtefæller at komme til landet?

- Det vil blive nemmere for nogle, men det betyder ikke, at vi slækker udlændingepolitikken.

Flere blå partier mener ikke, at 50.000 kroner er et særligt højt beløb. Tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har også tidligere sagt, at man gerne vil undgå, at det er resten af samfundet, der ender med regningen. Bliver risikoen ikke større for det nu?

- Jeg tror ikke, at vi får overladt nogen regning til samfundet ved at tage hånd om nogle af de eksempler, der har været oppe, og sikre, at man får mulighed for at søge om familiesammenføring, også hvis man ikke har 107.000 kroner i hånden, som man kan stille ind på en konto i ti år.

Men det er stadig et mindre beløb, og hvis en ægtefælle ryger på kontanthjælp, så er det de penge, man tager fra først. Så risikoen bliver vel større af, at I sænker beløbet?

- Vi har grundlæggende behov for at sikre, at dem, der kommer til landet, er i arbejde. Det krav er der i forvejen i forbindelse med familiesammenføring.

- Vi har behov for at sikre, at folk kan tale dansk, men vi har ikke nødvendigvis behov for at sikre, at man har en meget stor personlig formue for at kunne få familiesammenføring.

Hos Søren Jeppesen vækker regeringens ambition glæde. For selvom han lige nu bor i England med sin kone og to døtre, så drømmer han om at vende tilbage til Danmark.

- Vores mål lige nu er, at når tøserne kommer i den alder, hvor de skal gå i skole, så tror jeg, at vi flytter tilbage til Danmark, fordi uddannelsessystemet i Danmark jo er kanont i forhold til alle andre lande.

Det er endnu uvist, hvornår lovforslaget, der skal hjælpe familier som er i samme situation som Søren Jeppesen, bliver fremsat.