Regeringen vil låse partier i medieforlig: Besparelser på DR må ikke tilbagerulles

De partier, der går med i medieforliget, skal ikke kunne rulle de aftale besparelser af DR tilbage, lyder det.

Kulturminister Mette Bock (LA) sidder for bordenden i de igangværende forhandlinger om det næste medieforlig. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Det har fra start været et adgangskrav for at være med i det næste medieforlig, at man accepterer, at Danmarks Radio skal spare 20 procent.

Og nu vil regeringen binde forligspartierne yderligere: De partier, der ender med at være med i medieforliget, skal nemlig også acceptere, at de som udgangspunkt ikke kan tilføre DR flere penge i forligsperioden, der løber over fem år. De kan altså ikke rulle besparelsen tilbage.

Det fremgår af dokumenter, der var på bordet til medieforhandlingerne hos kulturminister Mette Bock (LA) tirsdag, og som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Her står der, at forligspartierne som udgangspunkt "ikke kan medvirke til at skaffe yderligere midler til DR i forligsperioden, f.eks. i form af en generel tilbagerulning af den aftalte reduktion af DR's ramme".

Ifølge dokumenterne kan Folketingets partier alene beslutte at yde "supplerende støtte til DR til konkrete, præcist afgrænsede projekter", men ikke til formål som indhold til børn og unge, står der specifikt.

SF's medieordfører, Jacob Mark, kalder det "ret usædvanligt", at kulturministeren på den måde sætter sine forhandlingspartnere "en pistol for panden" og kalder hendes håndtering af forhandlingerne for både forkert og dårlig:

- Vi skal acceptere en historisk stor besparelse på DR, der vil påvirke deres muligheder for at lave godt børne- og ungeindhold, gode dramaserier og gode programmer. Den skal vi sluge, uden det er til forhandling. Og derudover må vi heller ikke – hvis der kommer et andet flertal i fremtiden – putte flere penge ind i DR igen.

- Her virker det til, at ministeren er allermest optaget af at få sendt halvdelen af partierne ud af døren - og det synes jeg er ærgerligt, for mediemarkedet har brug for stabilitet, og derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få ændret noget af det, der ligger på bordet, siger Jacob Mark.

Han kan ikke tolke det på anden måde, end at ministeren gerne vil have et smalt forlig uden oppositionspartierne. Og det vil i SF's optik give danskerne dårligere public service.

- Hvis det bliver et smalt forlig, så er der jo en risiko for, at det allerede bliver ændret om et år, hvor der forhåbentlig sidder et nyt politisk flertal. Vi er jo mange partier, der ikke mener, at der skal skæres på public service. Men det er bare ikke særlig godt for mediemarkedet, hvis der på den måde kommer politisk ustabilitet, siger Jacob Mark.

Mette Bock: Stemningen er god

De Radikale har ligesom SF stejlet over regeringen og Dansk Folkepartis "fokusering" af DR, som det hedder i aftalen fra marts. Partileder Morten Østergaard har bebudet, at De Radikale vil gå til valg på at bremse det, han betegner som "vendettaen mod DR".

Og hvis det ikke lykkes for næste folketingsvalg, som skal være udskrevet om senest et års tid, så vil det være et valgløfte for De Radikale at bremse "spareøvelsen" efter valget, har Morten Østergaard forsikret.

Jacob Mark vil også kæmpe for at få mulighed for "at give DR en saltvandsindsprøjtning efter et valg".

Men den tilbagerulning af besparelserne vil regeringen altså forsøge at spænde ben for.

Kulturminister Mette Bock har ikke mulighed for at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar til DR Nyheder, at hun går til medieforhandlingerne med ønske om at få et bredt forlig:

- Men når det gælder de konkrete forhandlinger, vil jeg – på nuværende tidspunkt – ikke kommentere detaljeret på enkeltdele. Men jeg vil selvfølgelig gerne understrege, at aftalen om besparelsen på 20 procent på DR ligger fast. Jeg er optimistisk i forhold til at få landet en god aftale, og jeg synes faktisk, at stemningen er god omkring forhandlingsbordet, siger Mette Bock.

DR skal spare omkring 770 millioner kroner over de kommende fem år ud af en samlet årlig licensfinansiering på knap 3,7 milliarder kroner. Samtidig sløjfes licensen og erstattes med en skattebetaling.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter