Regeringen har talt om dem i tre år. Og i dag løftede de så endelig sløret for deres plan for de såkaldte nærhospitaler.

En plan, som regeringen selv mener, vil bringe sundhedsvæsenet tættere på danskerne.

- Vi vil fremtidssikre sundhedsvæsenet ved at styrke det nære sundhedstilbud, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på dagens pressemøde.

Konkret vil regeringen oprette 20 nærhospitaler rundt omkring i Danmark, så flere danskere oplever at få et sundhedstilbud tættere på, hvor de bor.

Og regeringen sætter navn på 13 af de byer, som regeringen foreslår, får et nærhospital.

Det er Skagen og Nykøbing Mors i Nordjylland, Tarm og Skive mod vest, Grenaa i Østjylland og Tønder og Fredericia i den sydlige del af Jylland.

På Sjælland bliver det byerne Næstved, Kalundborg, Frederikssund og Helsingør, der skal have et nyt nærhospital, mens Nyborg på Fyn og Nakskov på Lolland også skal have et.

Se sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere en del af planen om de nye nærhospitaler her. Artiklen fortsætter under videoen.

Uklart hvad nærhospitalerne kan tilbyde

Men præcis hvad borgerne i de nævnte byer skal forvente sig af de nye nærhospitaler, står stadig ikke klart.

Sundhedsministeren nævner en række undersøgelser og kontrolbesøg, som patienter fremadrettet skal kunne få foretaget på de nye nærhospitaler.

- Der er en værdi i, at man kan få taget blodprøver eller røntgenbilleder tæt på, siger Magnus Heunicke.

De præcis funktioner af de nye nærhospitaler skal først fastlægges senere af Sundhedsstyrelsen.

Og det kritiserer Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

- Et hospital er defineret ved, at man har døgnfunktioner, hvor man kan indlægges. Det her er ikke andet end et sundhedshus, siger han.

- Det handler om ambulante behandlinger, kontroller og den slags. Jeg hører ikke regeringen sige, man kan blive indlagt. Så jeg synes, man skal kalde det, det det er.

Også Enhedslisten undrer sig over valget af navn til de nye sundhedstilbud.

- Jeg synes, det er spøjst at kalde det et nærhospital. Det er et sundhedshus, hvor man samler nogle funktioner, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Han er dog enig i idéen med at få sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Alligevel er han ikke ligefrem imponeret over regeringens udspil.

- Grundtanken er fornuftig, men spørgsmålet er, om 20 nye sundhedshuse er tilstrækkeligt, siger han.

600.000 borgere er lægedækningstruede

Udover de 20 nye nærhospitaler agter regeringen også at ændre på uddannelsen i almen medicin.

Det skal være med til at rette op på den lægemangel, der er visse steder i Danmark.

- Vi har 115.00 borgere som i dag ikke har en privat praktiserende læge som fast læge. Det er afgørende, at alle danskere kan være trygge ved at have en fast læge, siger Magnus Heunicke.

Se sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere en del af udspillet om lægemangel her. Artiklen fortsætter under videoen.

Ifølge regeringen bor cirka 600.000 borgere i dag i områder, som er defineret som lægedækningstruede.

Derfor foreslår regeringen en såkaldt praksispligt under lægeuddannelsen i almen medicin.

Det betyder, at den del af hoveduddannelsen i almen medicin, der i dag foregår ude i de almene praksisser, skal forlænges med et halvt år.

Et forslag, der vækker genklang hos De Radikale Venstre.

- Det er ikke nok i sig selv, men det er en rigtig god del af løsningen, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren. Han er glad for, at regeringen har droppet den tjenestepligt, de tidligere har talt om, for nyuddannede læger.

- Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at nye læger skal ud at arbejde et vist antal måneder i områder med lægemangel. Det er godt, de har droppet det, siger Stinus Lindgren.

Hos De Konservative mener man dog slet ikke, at regeringens bud på, hvordan man løser lægemangel i Danmark, er ambitiøst nok.

- Det løser absolut ikke problemet. Vi mangler læger, og vi skal have oprettet flere uddannelsesstillinger. Den del berører regeringen slet ikke, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative.