Regeringen vil skære i boligstøtten og lægge loft over støtte til ældreboliger

Der skal hentes 110 millioner alene i 2016 med en ny boligydelsespakke. Beløbet stiger til 590 millioner i 2020.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlægger i morgen regeringens finanslovsudspil. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til at skære i boligstøtten.

Allerede i 2016 skal der skæres 110 millioner kroner, mens det tal i 2020 stiger til 590 millioner kroner.

Det fremgår af regeringens finanslovsudspil, der har fået titlen ' Strammere rammer - klare prioriteter', og som DR Nyheder har læst.

Det er år med 'en række gunstige særregler' på boligstøtteområdet, der nu får regeringen til at slå bremsen i.

Konkret lægger man op til at lave en ændret regulering af selve beløbsgrænsen for boligstøtten, så den årlige regulering i fremtiden 'følger forbrugerpriserne'.

Loft over støtte til ældreboliger

Regeringen vil også lægge et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger.

Det loft skal svare til loftet i en almindelig lejebolig og gælde for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020.

Samtidig vil regeringen afskaffe beregningstekniske tillæg til huslejen. Det skal gøre, at selve ydelsen i fremtiden udelukkende beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje.

Fra uland til politi

Regeringen prioriterer i sit finanslovsudspil i stedet blandt andet en vækstpakke til yderområderne og sundhed.

Blandt andet vil regeringen som tidligere annonceret afsætte 2,4 milliarder kroner til sundhedsområdet. Pengene skal blandt andet bruges på en styrket indsats for demente og ældre og hurtigere udredning af alle patienter.

Samtidig vil man prioritere omkring 500 millioner kroner fra satspuljemidlerne til at hjælpe socialt udsatte personer.

I sit finanslovforslag afsætter regeringen derudover en ”reserve” på 1,7 milliarder kroner om året, som skal bruges i forbindelse med de kommende forhandlinger.

De penge skal blandt andet bruges på politiet, hvor politikerne i løbet af efteråret skal forhandle en ny politiaftale på plads, som ventes at betyde et mærkbart løft i antallet af betjente.

Pengene findes blandt andet ved at skære i u-landsbistanden, som sættes ned til 0,7 procent af BNI, hvilket udløser 2,3 milliarder kroner næste år.

Facebook
Twitter