Regeringen vil se på at stramme kravene for at komme ind på en gymnasial uddannelse.
Det siger Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i DR's politiske podcast 'Slotsholmen'.
Det er ministerens håb, at de strengere krav vil få flere til at vælge erhvervsuddannelser frem for de gymnasiale uddannelser.
- Vi vil se på adgangskravene til gymnasiet. Vi har ikke besluttet os for, at det skal ændres. Men vi ser jo ikke på det for sjov. Det er med henblik på at hæve adgangskravene. Det er ikke med henblik på at sænke dem. Og når man hæver dem, så er det alt andet lige sådan, at færre vil komme ind på gymnasierne, siger Mattias Tesfaye.
Han mener, at eleverne i de ældste klasser i folkeskolen er blevet vant til at køre på autopilot, og at gymnasiet er blevet den naturlige forlængelse af folkeskolen.
- Vi har fået etableret en hovedmotorvej gennem uddannelsessystemet. Og det eneste, jeg beder om, det er, at vi bliver nødt til at bruge noget mere tid på at reflektere over, hvad valgmulighederne er, siger han videre.
Det er ikke første gang, at man hører, at regeringen vil skærpe kravene. I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen står der, at regeringen vil "se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser".
'Det er at gøre de unge en bjørnetjeneste'
I dag skal man være vurderet uddannelsesparat og have et gennemsnit på mindst fem i alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse for at kunne komme ind på gymnasiet.
Hvis man ikke opfylder kriterierne, kan man dog komme til en optagelsesprøve og samtale.
Og hvis de krav skærpes, så frygter både Danske Gymnasieelever Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), at det vil dele de unge op i et a- og b-hold.
- Det kommer til at skabe a- og b-hold og en forstærket tankegang om, at de kloge elever vælger gymnasiet, og dem der ikke klarede cuttet bare tager en erhvervsuddannelse. Vi ved fra de videregående uddannelser, at høje adgangskrav leder til mere prestige. Så hvorfor skal vi begå den samme fejl på ungdomsuddannelserne? Siger formand for LH, Oliver Gabrielsen.
Både Oliver Gabrielsen og DGS' forkvinde, Madeleine Steenberg Williams, anerkender, at ikke alle, der er på gymnasiet i dag, burde gå på gymnasiet.
Men de mener absolut ikke, at vejen mod at få flere unge til at vælge rigtigt, når de skal træffe det store valg om ungdomsuddannelse, er, at man gør det sværere at komme ind på gymnasiet.
Først og fremmest mener de, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen skal være bedre. Men generelt skal vi også tale erhvervsuddannelserne op.
- Vi har nogle uddannelser, som er offentlige og skal være tilgængelige for alle. Alle unge skal kunne tage lige den uddannelse, de gerne vil. Derfor er det også så vigtigt, at vi snakker alle uddannelser op. Vi får aldrig uddannelser, hvor alle føler sig velkomne, hvis ikke vi snakker positivt om det, siger Madeleine Steenberg Williams.
Men ministeren er ikke helt enig i at valget af ungdomsuddannelse skal være så frit.
- Hvis vi slækker og bare åbner alle døre, så er det at gøre unge en bjørnetjeneste. Jeg synes, det er problematisk, hvis vi ender der, hvor vi ikke tør sige til de unge, at hvis de vil have denne her uddannelse, så skal de have et vist niveau, siger Mattias Tesfaye.
- Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi stiller de krav. Og det tror jeg faktisk også, at unge har brug for klare rammer, faste strukturer, rimelige forventninger og selvfølgelig masser af hjælp og kærlighed til så at leve op til dem, siger han videre.
Erhvervsskoleelever synes ikke om idéen
Men hvad mener erhvervsskoleeleverne egentlig om det greb, som ministeren og regeringen vil kigge på at tage i brug for at skaffe dem flere medstuderende og kollegaer i fremtiden?
Ja, de synes faktisk ikke, at det er nogen særlig god ide. Det fortæller formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) Julie Kølskov Madsen.
- Det handler om, at vi ikke tror på, at vi får rigtig dygtige og glade og engagerede erhvervsskoleelever, hvis de kun kom på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke kunne komme ind på gymnasiet, siger hun.
Hun mener - ligesom DGS og LH - at uddannelsesvejledningen i folkeskolen skal være langt bedre. Desuden tror de i EEO på, at en mere praksisfaglig folkeskole vil motivere flere unge til at gå erhvervsuddannelsernes vej.
- Alt for mange unge træffer lige nu et ikke-valg, fordi de er bange for at vælge, fordi de ikke har et oplyst grundlag at træffe et valg på, siger Julie Kølskov Madsen.
Afventer en analyse
Selv nævner Mattias Tesfaye ikke noget særlig konkret om, hvad skærpede adgangskrav kunne være.
Men han har bedt om en analyse af, hvad der sker med de elever, som kommer ind på gymnasierne med det laveste karaktergennemsnit fra folkeskolen.
- Er det egentlig nogle, som bliver rigtig dygtige fagligt, og får en god studentereksamen og bliver pædagoger og statskundskabere og mange andre gode ting. Eller er det nogle, der hele vejen igennem gymnasiet har højt fravær, får en dårlig studentereksamen og ikke bruger den til noget, siger Tesfaye.
Hvis det er det første, så er det "meget vigtigt" for ministeren ikke at "lukke døren for dem, som blomstrer sent", forklarer han. Men er det det sidste, så synes han at det er "rimeligt nok at lukke døren for dem", lyder det.
For ham afgør analysen, hvor diskussionen skal starte.
- Formålet med at ændre adgangskravene skal være at sikre, at de rigtige elever kommer på gymnasiet. Det skal ikke være at få flyttet elever andre steder hen. Vi laver adgangskrav for at sikre en bedre gymnasieskole.