Rettelse: Det fremgik af artiklen, at regeringen allerede har indkaldt til trepartsforhandlinger. Det er dog ikke tilfældet. DR Nyheder beklager fejlen, som nu er rettet.

Brian Olsen på 61 år har de sidste mange år taget smertestillende piller for at komme igennem arbejdsdagen.

Efter 40 år som murer kunne kroppen ikke mere.

- I og med jeg har været så mange år på stilladset, så er jeg simpelt slidt. Cementsækkene de vejede 50 kilo dengang. Dem slæbte vi jo rundt med, siger han.

Brian Olsen har netop fået tildelt seniorpension - seks år før han kunne være gået på folkepension. Det har gjort en kæmpe forskel for ham, fortæller han.

- Jeg skal ikke tage smertestillende længere, for jeg kan gå ind og lægge mig eller sætte mig i stedet.

Regeringen har foreslået at ændre i ordningen, så nedslidte som Brian Olsen i fremtiden ikke kan komme på seniorpension.

Konkret har regeringen foreslået at sammenlægge ordningen med retten til tidlig pension. Det vil betyde, at nedslidte først kan komme på seniorpension tre år før folkepensionsalderen mod seks år i dag.

Men nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hovedparten af dem, der i dag går på seniorpension, gør det i netop de år, som regeringen har foreslået at fjerne.

81 procent af dem, der er overgået til seniorpension, har som Brian Olsen fået seniorpension mere end tre år før folkepensionsalderen.

Regeringen vil nu indkalde til trepartsforhandlinger for at lande en aftale om tilbagetrækning med arbejdsmarkedets parter. Men Brian Olsen frygter, hvad det vil betyde, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

- Det ville være katastrofalt, for når man har indrettet arbejdsmarkedet som man har, så er seniorpension en livline for dem, som har knoklet i mange år, siger han.

Ekspert: Forringer levevilkårene

Når 81 procent går på seniorpension mere end tre år før folkepensionsalderen, viser det, at der er en stor gruppe danskere, der har brug for ordningen, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist, der er post.doc på institut for politik og samfund på Aalborg Universitet.

De danskere vil mangle en måde at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

- Det er en klar forringelse af seniorpensionsordningen, som den ser ud nu. Det vil jo betyde, at de nedslidte ældre personer ikke har noget sikkerhedsnet til at kunne trække sig tilbage, siger hun.

Regeringens forslag vil dermed skabe forringede levevilkår for nedslidte, lyder konklusionen.

- Enten skal de fortsætte med at arbejde de ekstra år, eller alternativt skal de over på andre overførselsindkomster. Og det er begge faktorer, der er med til at forringe levevilkårene og gøre, at uligheden stiger, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Aftalen om seniorpension blev indgået op til valget i 2019 af den daværende VLAK-regering som et alternativ til Socialdemokratiets forslag om en ret til tidlig pension.

Seniorpensionen har siden vist sig at være en langt større succes, end politikerne først havde antaget. Mens man forventede, at der i 2022 ville være 15.900 personer på seniorpension, er det rigtige tal 22.400 personer.

Ud af dem har 18.100 personer mere end tre år til folkepensionsalderen.

Artiklen fortsætter under tabellen

For at få tilkendt seniorpension er det en forudsætning, at man har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og at en læge vurderer, at ens arbejdsevne er på højest 15 timer om ugen.

En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet, der udkom i maj, viser, at langt de fleste seniorpensionister slet ikke er i job, når de overgår til seniorpension, men kommer fra andre ydelser som sygedagpenge og fleksjob.

Jeevitha Yogachandiran Qvist peger på, at rapporten også viser, at dem, der går på seniorpension, allerede falder fra på arbejdsmarkedet et til to år før, de kommer på seniorpension.

- Det, rapporten i bund og grund siger, er, at folk faktisk allerede er syge, inden de kommer på ordningen, siger hun.

Kritik fra flere partier

Tallene får flere partier på Christiansborg til at rase og kræve, at regeringen trækker deres forslag.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez kalder det 'et frontaltangreb' på de ældre på arbejdsmarkedet.

- Det er bundusolidarisk, at man vil tage tre års pensionsalder for de allermest nedslidte, siger hun.

Hun mener ikke, at det ændrer noget, at regeringen nu har sagt, de vil drøfte forslaget med arbejdsmarkeds parter.

- De trækker en præmis ned over hovedet på fagforeningerne og vil have dem til at blåstemple, af deres medlemmers vilkår skal forringes. Det er et fuldstændig skævt udgangspunkt for en forhandling, siger Victoria Velasquez.

Seniorpensionsaftalen er forligsbelagt, og flere af de partier, der er med i aftalen, har allerede sagt, at de ikke vil gå med til at forringe seniorpensionen, som regeringen har foreslået.

Et af de partier er Liberal Alliance. Beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen mener, at de nye tal understreger, at der ikke skal pilles ved seniorpensionen.

- Vi har været imod det hele tiden, og hver gang, der kommer tal og statistikker frem, så bekræfter de vores bekymring, siger Sólbjørg Jakobsen.

Minister: Det skal drøftes med arbejdsmarkedets parter

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at regeringens holdning fortsat er den, der er lagt frem i regeringsgrundlaget, om at lægge seniorpension og retten til tidlig pension sammen i én ordning.

- Men vi kan også godt se, at Folketinget giver nogle lidt andre meldinger. Det er en af grundene til, at vi har lagt op til, at vi gerne vil drøfte det med arbejdsmarkedets parter, siger hun.

Men I lægger op til at skære tre år af seniorpensionen, samtidig med at jeres egne tal viser, at det er der, folk bruger ordningen, og mange går på sygedagpenge flere år før?

- Lige præcis det, du siger der, rummer de indbyggede dilemmaer. Der er også folk, der bliver syge otte år før og ikke kun seks år før. Derfor skal vi sørge for, at der er ordninger, der griber folk på arbejdsmarkedet, uanset om man er 40, 50 eller 60 år, siger Ane Halsboe-Jørgensen.