Hvis regeringen gennemfører sine planer på pensionsområdet, bliver der dårligere mulighed for at gå tidligere på pension for dem, der føler sig mest nedslidt.

Det er nemlig dem, der trækker sig tilbage på seniorpensionsordningen, der oftest føler sig nedslidt, viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som hører under Beskæftigelsesministeriet. Og den ordning vil regeringen forringe markant.

Rapporten viser, at over halvdelen - 57 procent - af dem, der går på seniorpension, føler sig fysisk nedslidt. Det er langt flere end dem, der benytter sig af den anden mulighed for at gå tidligere på pension, Arne-pensionen.

Mindre end hver femte Arne-pensionist føler sig fysisk nedslidt.

At de mest nedslidte fortjener en værdig pension var ellers omdrejningspunktet, da den tidligere S-regering før valget i 2019 introducerede Arne-pensionen, der giver ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet for folk med mange års arbejde bag sig.

Men den nye rapport tegner altså et billede af, at det ikke er dem, der trækker sig tilbage på Arne-pension, der føler sig mest nedslidt. De nedslidte er i langt højere grad dem, der trækker sig tilbage gennem seniorpensionsordningen.

Mister tre år

Alligevel står seniorpensionsordningen til at blive sløjfet som selvstændig ordning af regeringen.

Regeringen vil i stedet lægge ordningen sammen med retten til tidlig pension - Arne-pensionen - i en såkaldt Arne-plus-ordning, som skal have to indgange; en rettighedsbaseret på baggrund af ens anciennitet på arbejdsmarkedet og en, hvor en læge vurderer ens arbejdsevne.

Men med den nye ordning kan man tidligst få pension tre år før folkepensionsalderen, mens den nuværende seniorpension kan søges seks år før.

Dermed vil flere personer være nødt til at blive på arbejdsmarkedet længere tid, siger forskeren bag rapporten, professor på det Nationale Forskningsventer for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

- Når man skærer seniorpensionen midt over, så er det klart, at de personer, der er nedslidte seks år før folkepensionsalderen, kan jo ikke komme på seniorpension. Så de må hænge på med neglene tre år mere, før de kan komme på Arne-plus, siger han.

Men selvom regeringen vil skære tre år af seniorpensionen, skal det fremover stadig være muligt for nedslidte at trække sig tilbage før pensionsalderen, lyder det fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel.

Er det rimeligt, at seniorpensionen forringes, når det er dem, det viser sig, føler sig mest nedslidte?

- Men vi skal stadig have en visiteret adgang til at trække sig tilbage fra arbejdet, når det er på grund af nedslidning - lige så vel som vi skal have en rettighedsbaseret adgang, lyder det.

- Det væsentlige er, at man jo skal have lægens ord for, at man jo ikke kan arbejde fuldtid eller i det hele taget. Og derfor ligger det i sig selv, at der kun er adgang, hvis man ikke kan arbejde. Den mulighed skal fortsat være der.

- Men der skal også være en rettighed for dem, der er startet meget tidligt på arbejdsmarkedet, eller har haft lange arbejdsliv i hårde fysiske job. Så jeg mener ikke, det er gensidigt udelukkende. Men der skal være de to indgange til at trække sig fra arbejdsmarkedet, siger han.

De yngre seniorpensionister føler sig mest nedslidte

Rapporten viser samtidig, at det er de yngste af dem, der trækker sig tilbage på seniorpension, der føler sig mest nedslidt. Det er altså de aldersgrupper, der med den nye regerings forslag vil skulle vente flere år, før de kan trække sig tilbage.

Data i rapporten viser, at dem på 63 år eller yngre, der er gået på seniorpension, føler sig mere nedslidt end dem over 63 år, der er gået på seniorpension.

Af kvinder på 63 år eller yngre føler 58 procent sig nedslidte, mens 52 procent af dem på 64 og ældre føler det samme. Ser man på mændene er det 62 procent af dem på 63 år og yngre, der føler sig nedslidte og 50 procent af dem over 64 år.

Regeringen vil altså fjerne muligheden for seniorpension for præcis de aldersgrupper, hvor flest føler sig nedslidt.

Foreholdt den del af rapporten gentager Socialdemokratiets Jens Joel, at det er vigtigt for regeringen at sikre retten til tidlig pension med to indgange, henholdvis som en rettighed efter et langt arbejdsliv eller ved at man har begrænset arbejdsevne.

- Det er klart, at kan man ikke arbejde, så skal man ikke arbejde, og derfor er det selvfølgelig også nødvendigt at have ordninger for dem, der bliver nedslidte eller syge tidligere i deres arbejdsliv og ikke har nået tilbagetrækningsalderen, lyder det.

SF: 'En dramatisk forringelse'

Siden regeringen bebudede, at den ville sammenlægge de to pensionsordninger til én, har det mødt kritik fra både Enhedslisten og SF.

- Seniorpensionen handler om, at folk ikke har mange arbejdstimer i sig mere og er nedslidte. De giver begge to (ordningerne, red.) mening. Men det er en trist melding, at regeringen synes, at man vil forbedre Arne-pensionen med en lillebitte smule og forringe seniorpensionen dramatisk, lyder det nu fra Karsten Hønge, der er SF's beskæftigelsesordfører.

Men der vil jo fortsat være to pensionsmodeller - en visitationsmodel og en rettighedsbaseret. Mener du stadig, der er tale om en forringelse?

- Det er en dramatisk forringelse af seniorpensionen. Man tager tre år af, og man sænker ydelsen med 4.800 kroner om måneder. Hvordan nogle mennesker kan få det til at hedde noget som helst med plus - det lyder er en sag for forbrugerombudsmanden. Her er at gøre med mennesker, der har haft det svært i arbejdslivet til sidst, derfor skal de have lov til at afslutte på en værdig måde, siger han.