Regeringens skatteudspil: Her er de vigtigste elementer

Regeringen vil sænke skatten på arbejde, biler og pension med 23 milliarder kroner.

Regeringens skatteudspil fremlægges under overskriften "det skal bedre kunne betale sig at arbejde". Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet gået til valg på. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt det igen og igen: Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Men meget mere konkret er det ikke blevet - indtil nu.

Regeringen har tirsdag formiddag fremlagt sit længe ventede skatteudspil, der ifølge beregninger vil betyde, at omkring 21.000 danskere får mere ud af at tage et arbejde. Udspillet vil sænke skatterne med samlet set 23 milliarder kroner.

Først og fremmest vil regeringen fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, der i år højst kan være 30.000 kroner. Det vil komme alle med en årsindkomst på over 340.000 kroner til gode.

Fjernelsen af loftet og det nye jobfradrag forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint for personer med en indkomst over 569.400 kroner - og med 7,7 procentpoint for personer med indkomster mellem 174.000 kroner og 232.400 kroner.

Samtidig vil regeringen lave et nyt jobfradrag på 4.500 kroner målrettet de laveste arbejdsindkomster. Der skal også indføres et socialt frikort, så udsatte borgere kan tjene et ekstra beløb skattefrit.

- Med dette udspil håndterer vi en række konkrete udfordringer. Vi øger gevinsten ved at komme i arbejde, vi gør det mere attraktivt at lægge mere tid på jobbet, og vi sikrer, at det bedre kan betale sig at spare op til pension, udtaler finansminister Kristian Jensen (V).

Fremrykkede topskattelettelser

Derudover vil de allerede vedtagne topskattelettelser træde i kraft tidligere end planlagt. Grænsen ligger i dag ved 479.600 kroner, men skal nu ifølge regeringen hæves til 510.000 kroner. Topskattelettelsen blev vedtaget under Helle Thorning-Schmidt i 2012, og det er den, regeringen vil indfase på én gang.

Og så vil regeringen sænke registeringsafgiften, så ingen skal betale en registreringsafgiftssats på mere end 100 procent, hvor den i dag er 105 procent af de første 106.600 kroner af bilens værdi og 150 procent af værdien herover.

Med udspillet indføres der også et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger, der skal gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension. Derudover fjernes udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing.

Regeringen har allerede løftet sløret for flere mindre forslag. Det drejer sig blandt andet om, at beskatningen af fri telefon fjernes, lige som der skal afsættes 400 millioner kroner over fire år til at styrke skattekontrollen hos små og mellemstore virksomheder.

Og så skal det ifølge regeringen være 25 procent billigere at køre over Storebæltsbroen. Ifølge regeringen vil udspillet samlet set berøre tre millioner danskere.

Regeringens forslag kommer til at koste omkring 15 milliarder kroner, som skal hentes via det såkaldte økonomiske råderum og i kraft af gevinsterne ved Jobreform I, der omhandler integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Ifølge regeringen vil udspillet øge arbejdsudbuddet med cirka 7.600 personer.

Beregninger i udspillet viser, at det vil øge rådighedsbeløbet for en HK'er med 5.000 kroner svarende til 7,1 procent - en direktør får 26.700 kroner mere til rådighed årligt.

Fælles for både skattereformen, erhvervspakken, der ventes fremlagt onsdag, og finansloven, der ventes præsenteret torsdag, er, at regeringen alene vil forhandle med Dansk Folkeparti.

Regeringen har fremlagt beregninger på, hvad fire forskellige familier får ud af regeringens skattereform:

  • HK-ansat:

  • En enlig HK'er på laveste sats i HK's overenskomst for butik på cirka 215.000 kroner årligt eksklusiv pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på cirka 5000 kroner som følge af regeringens forslag. Det svarer til cirka 7,1 procent af den disponible indkomst. HK'eren har en pensionsindbetaling på cirka 25.800 kroner, og cirka 8600 kroner forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

  • LO-ansat:

  • En enlig LO'er i lejebolig og med en lønindkomst på cirka 361.000 kroner eksklusiv pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på cirka 6400 kroner som følge af forslaget. Det svarer til cirka 3,7 procent af LO'erens disponible indkomst. LO'eren har en pensionsindbetaling på cirka 45.000 kroner, og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

  • Funktionær:

  • En enlig funktionær med en årlig indkomst på cirka 522.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 9400 kroner ekstra til rådighed som følge af forslaget. Det svarer til omkring 3,9 procent af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 procent af lønnen til pension, svarende til cirka 89.300 kroner og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

  • Direktør:

  • En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til cirka 5,7 procent af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler cirka 178.700 kroner til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen.Kilde: Finansministeriet.

Facebook
Twitter