Udligninger mellem kommuner

Regeringens udligningsreform falder til jorden

Regeringen når alligevel ikke en aftale om kommunal udligning mellem landets 98 kommuner.

Forhandlingerne om, hvordan den kommunale udligning skal se ud fremover, er brudt sammen. Dermed kommer der ikke lige foreløbig en ny fordelingsnøgle til milliarder af kroner mellem landets 98 kommuner, så de dårligst stillede bliver kompenseret af de bedre stillede.

Udligningssystemet, der skal sikre, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår, har været til forhandling de seneste måneder.

Systemet udjævner forskellene i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i eksempelvis skattegrundlag, alderssammensætning og sociale sammensætning.

Det er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der har siddet for bordenden i forhandlingerne.

- Jeg har måttet konstatere, at vi ikke kan skaffe et flertal.

- Der har været meget forskelligartede ønsker. Normalt ser man i fjernsynet, at S og DF skulle være meget tætte på hinanden. I denne sag har de ligget på hver deres side af regeringen, og det har gjort det svært at forene kræfterne, siger ministeren.

DF vil i gang med nye forhandlinger

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at reformere udligningssystemet.

Politisk ordfører Nicolai Wammen (S) kritiserer regeringen for ikke at lægge nok ekstra penge på forhandlingsbordet.

- Det, ministeren har lagt på bordet, ville betyde, at flere kommuner ville få et økonomisk gok i nøden. Steder, der i forvejen har det svært. Det ville have betydet besparelser på børn, ældre og i det hele taget et dårligere velfærdssamfund, siger han.

- Vi har jo en Liberal Alliance-minister for hvem det har været vigtigere at sikre skattelettelser og passe på kommunerne i Nordsjælland frem for at sikre balance i hele Danmark, tilføjer han.

Efter et kort forhandlingsmøde med partierne, hvor Simon Emil Ammitzbøll-Bille hurtigt kunne konstatere, at der ikke var flertal, spurgte ministeren Dansk Folkeparti, om støttepartiet ville være med i en smal aftale.

Men det blev også et meget kort møde, fortæller finansordfører René Christensen (DF):

- Vi gik fra hinanden i fred og ro og var enige om, at en smal aftale ikke kan lade sig gøre på den tid, der er tilbage, siger han med henvisning til, at i dag er deadline for at lande en aftale for et udligningssystem, der kan træde i kraft fra årsskiftet.

René Christensen kalder sammenbruddet "rigtig ærgerligt":

- Vi vil lægge pres på for at komme i gang med et nyt forhandlingsforløb, hvor vi kan snakke om kommunernes økonomi fra 2020 og de uhensigtsmæssigheder, der er i systemet, og som alle er enige om, siger han.

700 millioner kroner vil blive rykket

Men trods sammenbruddet vil udligningen fra næste år alligevel se lidt anderledes ud.

Danmarks Statistik ændrer nemlig fra 1. januar 2019 nogle af de faktorer, der indgår i det komplicerede udlignings-regnestykke. Det handler især om, hvordan udgifter til udlændinge og deres uddannelsesniveau opgøres.

Det har betydning for den økonomiske udligning mellem kommunerne - også selv om politikerne ikke har landet en aftale. Eksempelvis vil Københavns Kommune næste år få en årlig ekstraregning på knap 570 millioner kroner, mens Hjørring Kommune vil få lidt over 22 millioner kroner.

Det betyder, at selv om det ikke lykkedes regeringen at lande en aftale, så vil ændringen fra Danmarks Statistik sende omkring 700 millioner kroner fra hovedstadsområdet til kommuner i resten af landet.

Da Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti i 2015 indgik aftalen om, at det var nødvendigt at justere udligningssystemet, bad partierne det såkaldte Finansieringsudvalg om at udarbejde bud på en ny model.

Udvalget afrapporterede i slutningen af februar, og det er den rapport, forhandlingerne har taget udgangspunkt i. Men altså forgæves.

Er der noget, du som minister ville have gjort anderledes i forhandlingerne?

- Om jeg gør mig til badutspringer eller tryllekunstner, kan jeg jo ikke gøre til Socialdemokratiet til et parti, der ønsker at tage ansvar for den kommunale udligning, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Jeg havde da håbet på en bred aftale, for jeg synes, det havde været naturligt, at et bredt udsnit af Folketingets partier havde taget ansvar for at justere den kommunale udligning, fordi der har ligget nogle bundne opgaver, som er opstået, fordi de samme partier har vedtaget nogle ting i Folketinget.

Facebook
Twitter