Jesper Greth (V) troede egentlig, at det var så godt som sikkert, at Rebild Kommune, hvor han er borgmester, skulle have en pædagoguddannelse.

Lokalerne var fundet. Og de første elever skulle starte til sommer.

Men én sætning i regeringsgrundlaget har med et gjort fremtiden for uddannelsen usikker.

Der står nemlig, at regeringen vil "videreføre aftalen om udflytning af uddannelser, men justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen."

For selvom Socialdemokratiet længe har kæmpet for, at flere unge skal studere uden for de fire største byer, og selvom Venstre har bakket op om den ambition, så vil den nye SVM-regering droppe kravet om udflytning af de fire store velfærdsuddannelser.

Og den melding både undrer og ærgrer borgmester Jesper Greth.

- Vi kan jo se på vores befolkningsstatistikker, at de unge mennesker flytter ud af kommunen, når de skal have en uddannelse. Og det tvinger vi dem jo nærmest til, fordi vi ikke selv kan byde på uddannelser i kommunen, siger han.

Konkret betyder det sløjfede krav, at uddannelsesinstitutionerne nu selv må bestemme, hvor de vil placere de i alt 1.800 studiepladser, der ellers skulle have ligget væk fra de store byer.

Markant fald i optag

Aftalen om udflytning af uddannelser er fra 2021.

Her blev et bredt flertal enige om, at flere unge skulle studere uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Ambitionen var blandt andet, at 60 procent af optaget på de store velfærdsuddannelser skulle ligge i mindre byer. Man blev enige om at oprette 1.000 nye pladser, mens 800 eksisterende studiepladser skulle rykkes ud.

Den tidligere regering med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har flere gange understreget vigtigheden af at flytte uddannelserne ud i landet.

- Udviklingen er gået den forkerte vej nogle steder. Butiksliv, arbejdspladser og indbyggere er mange steder faldet, og velfærden svinder ind, sagde Mette Frederiksen, da hun præsenterede forslaget om udflytning af uddannelser.

Og da optaget til de videregående uddannelser i sommer viste et markant fald af studerende til netop de fire store velfærdsuddannelser i mindre byer, fik det ikke regeringen til at ændre kurs.

Heller ikke selvom antallet af studerende på pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen var faldet med 21 procent i de mindre byer i forhold til 2019.

- Jeg synes, det er vigtigt, at der er gode muligheder for at få en videregående uddannelse relativt tæt på, hvor man bor, uanset hvor man bor, sagde tidligere uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) om det lave optag.

Men hvad siger det dig, at det største fald er uden for de fire største byer?

- Hvis ikke man kan læse til sygeplejerske eller folkeskolelærer alle de her steder i landet mere, jamen så bliver problemet kun endnu større, sagde Jesper Petersen.

Professionshøjskolen UCN i Aalborg var et af de steder, der blev mødt med krav om at flytte uddannelsespladser ud i landet. De skulle flytte 150 til 200 uddannelsespladser på sygeplejerske-, lærer- og pædagogstudiet.

Kravet fra den tidligere regering betød, at UCN planlagde en pædagoguddannelse i Skørping i Rebild Kommune. Rektor Kristina Kristoffersen er glad for, at udflytningskravet nu er droppet. For hun er ikke sikker på, om man kan fylde pladserne ud, når de ikke ligger i Aalborg.

- Vi frygtede, at vi ikke ville få studerende til rent faktisk at søge ind, og at vi dermed ikke ville kunne dække det arbejdsmarkedsbehov, der er her i Nordjylland, siger hun.

Derfor overvejer UCN nu, om de helt skal droppe uddannelsen i Skørping.

- Vi er jo udfordrede af, hvor de studerende rent faktisk vælger at ville studere, siger hun.

Minister: Bekymrende lavt optag

På Christiansborg vækker regeringspartiernes nye linje kritik hos både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Her frygter man, at mange uddannelsesinstitutioner vil droppe studiepladserne i de mindre byer, når kravet om udflytning sløjfes.

- Hvis man gerne vil sikre sig, at der er flere, der tager de her uddannelser, skal de også ligge tættere på der, hvor folk bor, siger Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Danmarksdemokraterne.

Men den kritik afviser regeringen.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) understreger, at den nye linje netop handler om at sikre nok unge på uddannelserne.

- Sidste sommer kunne vi konstatere et bekymrende lavt optag på de her fire områder. Og jeg tror, de fleste vil være enige i, at det går ikke, at vi står et sted, hvor vi i endnu højere grad kommer til at mangle sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere, siger hun.

Så sent som i sommer forsvarede den daværende socialdemokratiske minister Jesper Petersen aftalen. Så hvad er det, der har ændret sig?

- Der har jo været et valg, vi har fået en ny regering. Det er den ene ting, der har ændret sig.

- Så har vi kigget ind på de her fire områder. Det går ikke, at optagene er så lave, som de var sidste år, siger Christina Egelund.

Men det lave optag er jo ikke nyt. Så hvad er det, der gør, at regeringspartierne nu skifter kurs?

- Der er jo ikke noget underligt i, at når man får en ny regering, så får man også en ny politik. Det er en af grundene til, at vi holder valg i et demokratisk land, siger Christina Egelund.

Er det Moderaternes idé at droppe kravet?

- Nu sad jeg jo ikke med i de forhandlinger. Men jeg synes, det er en god idé.

S-ordfører: 'Uddannelserne skal tage et medansvar'

Det er kun for de fire store velfærdsuddannelser, at regeringen nu vil droppe kravet om udflytning. De andre videregående uddannelser skal stadig leve op til kravene.

Og det er Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører Rasmus Stoklund glad for.

- Det er klart, der har været et folketingsvalg siden aftalen blev indgået, og når der skal skrives et regeringsgrundlag, så må partierne jo bøje sig ind mod hinanden og finde et kompromis.

- Vi er glade for, at det trods alt er endt på en måde, hvor langt størstedelen står ved magt, så der fortsat bliver gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Men nu er det et håb - ikke et krav. Det gør en konkret forskel både for de unge, for de lokale og for den balance, der ifølge Mette Frederiken og Jesper Petersen gerne ville skabe ude i landet?

- Jeg tror, at de fleste partier har det sådan, at hvis man havde 90 mandater, så ville det være nemmere at gennemføre alt det, man havde foreslået.

- Men nu må vi også tage bestik af, at der har været et folketingsvalg og så må vi jo finde hinanden på Christiansborg i forskellige kompromisser.

Er det ikke et løftebrud, når man ændrer på det så markant, at flere byer og kommuner risikerer ikke at få de uddannelser, som de troede, at de ville få?

- Jeg synes trods alt, at det er afgørende, at langt størstedelen af den her aftale fortsat står ved magt, og der vil fortsat blive flyttet uddannelser ud, og vi har sikret økonomien, så uddannelsesstederne har mulighed for at fortsætte arbejdet.

Vi ville også gerne have spurgt Venstres uddannelsesorfører Peter Juel-Jensen, hvorfor Venstre nu ikke længere står ved kravet om udflytning. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse om et interview.