S-R-SF-regeringen vil lave en reform af kontanthjælpen, genindføre boligjobordningen og sænke selskabsskatten.
En kontanthjælpsreform skal hente en milliard kroner, og pengene skal blandt andet bruges på den såkaldte vækstpakke, også kaldet konkurrenceevnepakke, som regeringen lancerer tirsdag.
Selv om vækstpakken endnu ikke er offentliggjort, er det bekræftet, at regeringen vil sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent og i en periode på to år genindføre den boligjobordning, der giver danskerne et fradrag på håndværkerregninger og hjælp til husholdning.
Netop selskabsskatten og boligjobordningen har flere ledende regeringspolitikere indtil for nyligt haft en anden holdning til:
Bjarne Corydon, TV Avisen 18. februar 2013 (om boligjobordningen)
- Når vi er i en økonomisk krise, hvor vi har store underskud på de offentlige budgetter, så bliver vi nødt til at prioritere i, hvor får vi mest for pengene. Med boligjobordningen var det jo sådan, at vi brugte ganske mange penge på den. Og mange af de penge til nogle ting, som folk fik lavet i deres hjem, som de ville have gjort under alle omstændigheder, hvor man så gav statsstøtte til det. Det, synes vi ikke, var en målrettet måde at bruge pengene på.
Villy Søvndal, afslutningsdebatten i Folketinget 31. maj 2011 (om selskabsskat)
- Lavere selskabsskat er en dyr og ineffektiv vej til nye job. Vores vej til vækst er både hurtigere og mere sikker end regeringens.
Mogens Jensen (S) afslutningsdebatten i Folketinget 31. maj 2011
- Det er de svageste grupper, der kommer til at betale, det er efterlønnerne, det er folkepensionisterne, det er de ledige og de studerende. Det er nødvendigt set med venstres øjne, hvis man skal føre en ansvarlig økonomisk politik. Er det ikke rigtigt, at der er et alternativ? Der er et alternativ til at skære ned på de svage grupper. (…) Kan man ikke stole på de løfter, som Venstre giver?"
Mette Frederiksen, 18. maj 2011 i Deadline 17 på DR2
- Først forringer man efterlønnen for tusindvis af hårdtarbejdende danskere, bagefter giver man skattelettelser i toppen af det her samfund.
Henrik Sass Larsen (S), finansminister Bjarne Corydon (S), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og boligminister Carsten Hansen (S) i kronik i Politiken i august 2012 -
00'ernes svar til dansk erhvervsliv var en international konkurrence om at nedbringe selskabsskatten med det tvivlsomme sigte at ruste virksomhederne til international konkurrence. En kamp, man var dømt til at tabe - også selv om resultatet måtte ende i nulskat. Det socialdemokratiske svar er, at vi synes, at virksomheder skal betale en fair skat af deres overskud, og at alle erhvervspolitiske kræfter skal ligges i at skabe betingelserne for at skabe vækst og overskud. En veluddannet arbejdsstyrke med adgang til billig efteruddannelse, flexicurity, gode pasningsforhold for børn, en god infrastruktur og en smidig administration er mere værd end en sænkning af selskabsskatten. Og vi mener, at erhvervspolitikken skal række ud efter mere end det.
Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn (S) i Berlingske februar 2012 (om kontanthjælp på SU-niveau for unge under 30 år)
- Vi tror ikke på, at folk kommer i arbejde, bare fordi man tager pengene fra dem. Mange har det i forvejen svært i de her tider, hvor det ikke er til at få et arbejde. Hvad skulle det så hjælpe at tage pengene fra dem? Man skal hellere give dem den rette uddannelse. Det er den vej, vi vil køre. Det er en afvisning. Vi har lige forhøjet nogle af de allerlaveste ydelser, fordi vi ikke mener, at det er vejen frem at gøre folk fattigere.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i P1 Business d. 5. maj 2011 (om selskabsskat)
- Vi skal ikke klatte statens penge væk på lettelser i selskabsskatten, når vi i stedet kan bruge penge meget mere målrettet på at få skabt vækst og velfærd for både borgere og virksomheder.
Mette Frederiksen på Facebook d. 24 maj 2011
- Vor herre bevares; nu vil VK også sænke erhvervsbeskatningen. Håbløst.