Regioner og organisationer håber, at en ekstra milliard til sundhedsvæsenet kan lokke nye og gamle hænder

Dansk Sygeplejeråd forventer, at regionerne kommer nogle klare bud på, hvordan man både fastholder og tiltrækker sygeplejersker.

Sygeplejerskerne har længe råbt på mere i løn. Det får de ikke med aftalen, men formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener alligevel, at aftalen falder på et tørt sted. (Arkiv) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det danske sundhedsvæsen er presset. Så presset, at der er behov for akut hjælp, så det kan klare sig gennem en vinter, hvor coronavirus og manglende hænder igen står tegnet i sneen.

Derfor har regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne valgt at afsætte én milliard kroner til sundhedsvæsenet.

Pengene er ekstraordinære midler hvis primære funktioner er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene.

Det er dog op til regionerne at beslutte, hvor pengene i sidste ende skal bruges. Det skal ske i dialog med de faglige organisationer.

Hos Dansk Sygeplejeråd er man glad for milliarden, og at mange partier står bag aftalen, ligesom man ser frem til dialogen med regionerne.

- Det er simpelthen nødvendigt. Sygehusvæsenet er i knæ. Og det er rigtig vigtigt, at man nu kan fastholde medarbejdere og sikre aktivitet på hospitalerne, ved at regionerne går ind og laver særskilte aftaler for de forskellige medarbejdergrupper, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Forventer klare bud

Under coronakrisen har der været stor fokus på især sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn.

Derfor er ingen ifølge Grete Christensen længere i tvivl om, hvordan sygeplejerskerne har det arbejdsmæssigt i øjeblikket, hvorfor hun også har en klar forventning om, at regionerne vil gøre noget for hendes gruppe.

- Eftersom sygeplejersker er den største medarbejdergruppe, så har vi også en forventning om, at de vil komme med nogle klare bud på, hvordan de kan fastholde og måske også tiltrække nogle af de sygeplejersker, som har forladt jobbet på sygehusene, og få dem tilbage igen, fortæller hun.

Og netop manglen på hænder er det helt store problem i sundhedsvæsenet, mener Stephanie Lose (V), der er regionsrådsformand i Region Syd og formand for Danske Regioner.

Det er stadig alt for tidligt at sige noget om, hvor pengene lander henne, men de kunne ifølge hende blandt andet gå til vinterbonus til dem, "der har givet den en ekstra skalle vinteren over".

- Man kan måske få nogle af dem, der enten har forladt sundhedsvæsenet, fordi de ønsker at lave noget andet, eller er gået på pension, til at vende tilbage i en periode og på den måde bruge midlerne til rekruttering, som samlet set kan understøtte, at vi kan få sundhedsvæsenet gennem vinteren, siger Stephanie Lose.

Milliarden vil fordele sig ud fra bloktilskuddet. Det vil sige, at fordelingen til regionerne vil være kendt, men hvordan de fordeles inden for regionerne, vil man finde ud af i de enkelte regioner, forklarer hun.

Udenlandske læger

Hos Overlægeforeningen er man også godt tilfreds med aftalen, og formand Lisbeth Lintz kan godt se for sig, at man for eksempel kan trække på reserverne.

De har foreslået, at man bruger for eksempel lægestuderende, ligesom aftalen også giver mulighed for, at pensionerede læger, sygeplejersker eller andre faggrupper kan vende tilbage, uden at de bliver trukket i pensionen.

Derudover forsøger partierne bag aftalen at gøre op med, at det kan tage lang tid at finde ud af, om man som læge, sygeplejerske eller tandlæge fra et tredjeland, må komme ind i Danmark og arbejde.

Og det vækker glæde hos Overlægeforeningen.

- Vi har længe i fællesskabet af læger peget på, at det var et kæmpemæssigt problem, at vi på den ene side manglede især speciallæger. Og på den anden side står der udenlandsk uddannede læger, som ikke kan få godkendt deres autorisation alene på grund af bureaukrati, i forhold til at man mangler personale til at vurdere deres kompetencer, siger Lisbeth Lintz.

Mangler langsigtede løsninger

Både politikere, læger og sygeplejersker er enige om, at den ekstra milliard ikke hjælper på de strukturelle udfordringer, som sundhedsvæsenet også kæmpede med, inden den første coronabølge ramte Danmark.

Der er behov for, at sundhedsvæsenet bliver mere bæredygtigt, siger Stephanie Lose.

- Det er klart, at der er den begrænsende faktor, at det er engangsmidler. Derfor kommer det ikke til at understøtte de langsigtede løsninger, som sundhedsvæsenet også har brug for.

Grete Christensen er også udmærket klar over, at aftalen ikke er det, som sygeplejerskerne har kæmpet for de sidste mange måneder og år.

Hun kan allerede mærke presset fra de ansatte i kommunerne, der vil spørge sig selv, hvad med os?

- Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag, man får en milliard i finansloven til et særskilt område.

Og hos FOA tror landsformand Mona Striib også, at hendes medlemmer i sundhedsvæsenet vil føle sig anerkendt med aftalen.

- Det at blive set, hørt og anerkendt med andet og mere end et honningkagehjerte, tror jeg betyder rigtig meget, siger hun.

FacebookTwitter