Regionernes økonomi faldet på plads: En halv milliard ekstra til sundhedsområdet

Det omstridte produktivitetskrav, som regionerne gerne så afskaffet, står dog ved magt.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, er tilfreds med aftalen, selvom det ifølge ham selv har været "en sej kamp". (Foto: © Uffe Weng © Scanpix)

Regeringen er her til aften blevet enig med Dansk Regioner om regionernes økonomiske ramme for næste år.

- Det er en rigtig god aftale, vi har lavet med Danske Regioner, siger finansminister Kristian Jensen (V) og fortsætter:

- Jeg er glad for, at det har været muligt at løse en lang række af de udfordringer, som vi har på sundhedsområdet.

Økonomien i sundhedsområdet har nemlig stået øverst på forhandlingsdagsordenen.

Danske Regioner gik til forhandlingsbordet med kravet om, at der skulle tilføres 2,1 milliarder kroner ekstra til at dække de øgede sygehusudgifter.

Det er dog kun blevet til en halv milliard kroner ekstra næste år, fremgår det af aftaleteksten.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er dog tilfreds med det beløb.

- Det har været en sej kamp at finde hinanden. Når man går ind i forhandlinger, har man altid høje ambitioner. Men vi er tilfredse med det niveau, vi ender på. Vi tror, at vi kan drive et rigtigt godt sundhedsvæsen i forhold til borgerne for de penge næste år, siger han og peger på, at pengene først og fremmest skal målrettes den voksende andel af ældre borgere.

- Der bliver også flere med kroniske sygdomme, og dem skal vi gøre noget mere for. Vi skal sikre, at vi på den måde kan opretholde den høje kvalitet og den korte ventetid.

Produktivitetskrav bliver

Regionerne gik derudover til forhandlingerne med kravet om, at det såkaldte produktivitetskrav til sygehusene - som betyder, at de hvert år skal levere en større aktivitet for de samme penge - skulle udfases.

Kravet, der er på to procent om året, har eksisteret siden 2003, og i kroner og ører betyder kravet, at sygehusene i år skal levere en produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder kroner mere end sidste år.

Men ifølge Dansk Regioner vil udgifterne til sundhedsvæsenet stige næste år, og derfor ville de af med kravet for at kunne leve op til de nye vilkår.

Det lykkedes dog ikke Bent Hansen at komme igennem med det krav.

Det er dog netop blevet vedtaget, at man fra politisk side skal arbejde med en ny styringsanalyse, som kigger på, hvad de gode og mindre gode sider af den nuværende model er.

Selvom produktivitetskravet ifølge finansminister Kristian Jensen (V) betyder, at sygehusene producerer meget mere og at ventelisterne falder, så erkender han også, at der er udfordringer, som regeringen gerne vil kigge på i samarbejde med regionerne.

- I fællesskab skal vi udarbejde en ny styringsplatform, som vi skal drøfte i foråret 2018 forud for økonomiaftalen i 2019, siger han.

Fokus på sammehæng og kvalitet

Den analyse er Bent Hansen også tilfreds med, når det nu ikke kunne være anderledes.

- Vi kunne konstatere, at der er et flertal i Folketinget, der ikke ville fjerne det endnu. Men jeg er tilfreds med det analysearbejde, der går i gang efter sommerferien, så vi i starten af 2018 kan drøfte en model, vi synes lidt bedre om, siger han.

Hvad siger du til, at dine medarbejdere endnu et år skal løbe to procent hurtigere for at komme i mål med den aftale, du indgår?

- Sådan er det jo i forhandlinger. Det, at få det hele på én gang, det lykkes ikke altid. Nu får vi en analyse og får beskrevet styrker og svagheder i den nuværende model. Vi får også vores synspunkter ind i analysen, og så har vi et rigtig godt og gennemarbejdet grundlag, som vi kan diskutere ud fra, siger han og peger på, at han ønsker en model med "mere fokus på sammenhæng og kvalitet".

Finansministeren understreger samtidig, at et produktionskrav på to procent årligt ikke er lig med, at folk så også skal løbe hurtigere. Produktiviteten kan også øges ved, at man eksempelvis bruger ny teknologi, siger han.

Derudover er regionerne og regeringen blevet enige om, at der på anlægssiden skal investeres syv milliarder kroner i sundhedsvæsnet, og de penge skal blandt andet bruges på byggeriet af de nye supersygehuse.

På samme måde skal man finde ud af, hvordan man kan mindske bureaukratiet på sundhedsområdet, ligesom der skal findes tværgående løsninger til gavn for borgere og virksomheder.

Facebook
Twitter