Regnefejl afsløret: Landbruget belaster klimaet langt mere end hidtil antaget

En bombe under klimaindsatsen i landbruget, siger den radikale miljøordfører Zenia Stampe.

Landbrugets udledning af klimagasser fra lavbundsjorde er markant højere end hidtil antaget. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En regnefejl betyder, at klimabelastningen fra det danske landbrug har været markant undervurderet.

Fejlen handler om de såkaldte lavbundsjorde. De belaster klimaet, når de bliver drænet og dyrket. Bliver de derimod taget ud af drift, så de bliver våde og sået til med græs, gavner det klimaet.

Hidtil har Det Nationale Center for Miljø og Energi gået ud fra, at der var 108.000 hektar lavbundsjorde i Danmark. Men det rigtige tal er 171.000 hektar, viser det sig. Og det har enorm betydning for landsbrugets udledning af klimagasser.

I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at de større arealer med lavbundsjorde betyder, at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton.

Det svarer til 3,2 procent af det samlede udledning i Danmark.

For nylig indgik regeringen en aftale om en finanslov med SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet. Partierne kaldte den selv for den grønneste finanslov nogensinde, fordi den i 2030 reducerer udledning med 0,5 millioner ton. Regnefejlen om lavbundsjorde har altså mere end tre gange så stor effekt som finanslovsaftalen.

Chokerende nyhed

Det er miljøordfører fra De Radikale Zenia Stampe, der har bedt om at få et tal på, hvor meget CO2-udledningen stiger som følge af regnefejlen.

- Det er en ret chokerende nyhed. Det kan godt være, at procenterne ikke lyder af meget, men når vi ved, hvor store investeringer der skal til for at lave omlægninger, der giver reduktioner med nogle få procent, så er det ret stort. Det lægger yderlige pres på forhandlingerne om en klimahandlingsplan, som vi tager op til foråret, siger Zenia Stampe.

Sidste år præsenterede landsbrugets organisation Landbrug & Fødevarer en klimaplan sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Det var en plan til 10 milliarder kroner. Planen ville reducere landbrugets udledning af klimagasser med 10 procent, hvilket svarer til en million ton. Regnefejlen har altså større betydning end den store plan.

- Det er nok overraskende for mange, hvor radikale omlægninger der skal til for at indfri klimamålsætninger i landbruget. Det kan være, det her tal kan hjælpe på det. Det er ikke noget, man bare lige kan fikse, siger Zenia Stampe.

Brug for at finde penge

Ifølge formand for Landbrug&Fødevarer, Martin Merrild, understreger de nye for udledningen behovet for, at der bliver gjort noget ved lavbundsjorde.

- Det skærper jo kun den argumentation, vi har om det her. Vi har hele tiden sagt, at vi ser mange muligheder for at medvirke til, at vi kan opnå den samlede reduktion, som Danmark nu forpligter sig til. Og det er jo bare et af de steder, hvor det jo ikke kan lade sig gøre, uden at der kommer noget finansiering.

Men hvis der bliver lagt 1,6 millioner ton klimagasser oven i jeres udledning. Er det så overhovedet realistisk for dansk landbrug at nå de målsætninger, der skal til for at reducere Danmarks samlede udledning med de 70 procent, som vi gerne vil i 2030?

- Den høje klimaambition, som vi har meldt ud i landbruget og som er meldt ud i hele samfundet, oplever jeg, at det danske erhvervsliv har taget på sig. Det er et fællestræk, at vi har ambitionen, men vi ved ikke, hvordan vi skal nå hele vejen. Og ligesom med mange andre store opgaver, at man må man må finde løsningerne undervejs, siger Martin Merrild.

Brug for at udtage mere jord

Et af klimatiltagene i finansloven var netop at udtage lavbundsjorde. Der er blevet afsat 200 millioner kroner om året frem mod 2030.

Men der er langt fra nok, lyder fra fra Zenia Stampe.

Hun foreslår, at en større del af EU's landbrugsstøtte bliver givet til grønne projekter i stedet for direkte støtte til landmændene.

- Det er penge, vi kan bruge til at omlægge landbruget tli at blive bæredygtigt. Vi kan tage penge fra direkte støtte og bruge på grøn omstilling. Den mulighed bliver ikke udnyttet fuldt ud i dag. Det er muligt at bruge 15 procent på grønne projekter. Det foreslår vi at gøre. I dag bliver der brugt syv procent. Det vil give 500 millioner kroner mere om året, som kan finansiere en omstilling af landbruget, siger Zenia Stampe.

Den løsning er landmændene ikke vilde med.

- Det er et dårligt forslag, for EU's landbrugspolitik er en fælles poltik. Hvis man begynder at tage EU's landbrugsstøtte ud til samfundøkonomiske projekter, som det her jo er, så forringer det bare dansk landbrugs samlede konkurrenceevne i forhold til vores kolleger i de andre lande.

- Man kortslutter simpelthen EU's landbrugspolitik, hvis man begynder at reducere landmændenes tilskud usynkront i de forskellige lande på denne her måde. Det må vi helt klart afvise, siger Martin Merrild.

Opdateret med reaktion fra Landbrug&Fødevarer.