Regning på 277 millioner kroner: Mink-grave bliver en af de dyreste forureninger i danmarks-historien

Hvis man havde taget det med ro i en uge eller to, kunne gigantregning fra minkgrave være undgået, mener ekspert.

Minkene er gravet ned på militære øvelsesområder. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

Det udløser en regning på mindst 277,5 millioner kroner, at regeringen tilbage i november valgte at begrave millioner af mink, som var blevet aflivet for at bremse coronavirus.

DR Nyheder har afdækket, at forbrændingsanlæg havde masser en ledig kapacitet til at brænde mink af, men myndighederne styrede indsatsen med at destruere mink efter en tidlig og fejlagtig vurdering af kapaciteten.

Derfor blev millioner af døde mink kørt til grave i Holstebro og Kølvrå samtidig med, at forbrændingsanlæggene råbte op om, at de kunne brænde dem af.

Nu skal minkene så graves op igen for at blive brændt. Det koster 72,5 millioner kroner. Nedgravningen løb op i 55 millioner. Men her stopper udgifterne ikke. For kvælstoffer fra de rådne mink er sivet ned i jorden og kan true grundvandet i området. Derfor skal der nu laves en oprensning, der kommer til at løbe i årevis. Ifølge Fødevarestyrelsen vil prisen for afværgeprogrammet blive 150 millioner kroner de næste fem år.

Samlet giver den en udgift på 277,5 millioner kroner.

- Det er rigtig mange penge, siger Poul Løgstrup Bjerg, der er professor ved DTU Miljø.

Når man laver miljøgenopretning, taler man så normalt om beløb i den her størrelsesorden?

- Store forureningsager, som ligger inden for jordforureningsloven, ligger normalt inden for 20 til 50 millioner kroner for at lave en afværgeløsning, siger miljøprofessoren.

Han sammenligner udgiften med de store jordforureninger, som bliver kaldt for generationsforureninger. De stammer typisk fra 50'erne og 60'erne, hvor produktion på fabrikker skete på en måde, så giftige stoffer kom ud i naturen.

Et eksempel af kemikalievirksomheden Cheminova. Her blev der deponeret kemikalieaffald på stranden ved Harboøre Tange. Depotet rummer mere end 100 tons kemikalier heraf syv tons kviksølv.

Der er 10 store generationsforureninger. Prisen for at rydde efter dem er 2,7 milliarder kroner. Folketinget vedtog sidste år at afsætte 630 millioner kroner til første del af oprydningen. Den løber frem til 2027.

Set i det lys mener Poul Løgstrup Bjerg, at 277,5 millioner kroner til minkgrave er et stort beløb.

- Man kan for eksempel sammenligne tallet med, hvad man har sat af til første fase i oprensning af generationsforureningerne. Det har man sat over 600 millioner af. Så i forhold til det, er det et meget stort tal, siger han.

'Det er helt vildt'

Politisk udløser det også tung kritik, at regeringen har været nødt til at bruge så mange penge på at rydde op efter en beslutning, der blev truffet på nogle hektiske dage i november.

Den konservative formand Søren Pape siger:

- Jeg synes, det er helt vildt, når man tænker på, hvad der ellers kunne være brugt penge til for at gøre noget godt for vores natur og miljø. Altså her laver man først en skade, der koster en masse penge, og så skal man så prøve at gøre den god igen. Hvad har vi fået for de penge? Ingenting.

Hvad kunne man have brugt pengene på?

- Jamen vi har jo generationsforureninger i Danmark, hvor man virkelig kunne have gjort noget for at rydde op efter fortidens synder. Nu laver regeringen selv synden, og nu skal de så have gravet det op igen. Der er ikke sat en fod rigtig i det her forløb, og det får vi forhåbentlig at se, når Granskningskommissionen er færdig.

Troels Lund Poulsen, finansordfører for Venstre, er også rystet.

- Det er et sløseri af en anden verden. Det beviser jo i bund og grund, at det er en miljøpolitisk skandale, som regeringen har taget ansvaret for. Fordi de gjorde ting, som har betydet, at man har skadet miljøet, men derudover også har påført samfundet rigtig, rigtig store økonomiske byrder ved den løsning, som man så valgte, siger han.

Socialdemokratiets normale trofaste støtter i SF mener også, at den store regning viser, at tempoet i beslutninger i begyndelsen af november var for høj.

- Jeg ærgrer mig meget over, at beløbet er så stort, og jeg mener i det hele taget, at man skulle have taget minksituationen meget mere seriøst meget tidligere i forløbet, for så havde man ikke haft så kaotisk en proces, som man fik, siger fødevareordfører Carl Valentin.

Tavs minister

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) afviser at stille op til interview om den store regning, som minknedgravningen har kastet af sig. Han henviser til Nikolaj Veje, der er direktør i Fødevarestyrelsen. Han har dog svært ved at svare på alle spørgsmål, da de bunder i politiske beslutninger.

- Der er ingen tvivl om, at 277 millioner kroner er rigtig mange penge, som man skal bruge på den rigtige måde. I det her tilfælde er det politikerne, der beslutter, hvordan pengene skal bruges, siger Nikolaj Veje.

Han peger på, at regningen også er vokset, da politikerne skiftede strategi, da minkene lå i jorden.

- Vi gravede ikke minkene ned med henblik på, at de skulle graves op igen – den viden havde vi ikke, da de blev gravet ned. Som embedsmænd følger vi loyalt op på politiske beslutninger, og nu er vi i gang med at grave minkene op med henblik på at sikre miljø og grundvand så godt som muligt.

Når man ser på prisen nu, var det så den rigtige beslutning?

- Det er svært at sige. Politikerne har i hvert faldt ønsket at bruge de her små 300 millioner kroner på det. Selv hvis vi havde vidst, at minkene skulle graves op igen, kunne vi være kommet i en situation, hvor man ikke kan udelukke, at vi havde været nødt til at grave ned, for vi stod i en akut situation, siger Nikolaj Veje.

Begge minkgrave ligger på Forsvarets øvelsesarealer.

'Meget dårlig beslutning'

Poul Løgstrup Bjerg undrer sig fortsat over, hvordan regeringen kunne finde på at grave mink ned.

- Det var en meget dårlig beslutning. Det er svært at forstå, man kan træffe en beslutning om at deponere så mange døde mink i jorden uden nogen form for beskyttelse i forhold til grundvandet. Vi har arbejdet med gamle lossepladser i årevis, og det er meget, der er analog til en gammel losseplads her. For det er en masse organisk materiale.

Kunne man i situationen have nået at gøre andet?

- Hvis man lige havde taget det med ro bare en uge eller 14 dage, så er jeg sikker på, at man kunne have kommet op med en bedre løsning i form af en mellemdeponering. Der har været nævnt gylletanke, men man kunne også have deponeret det på en kontrolleret losseplads, hvor man opsamler det vand, som siver igennem minkene, så man ikke får en grundvandforurening. Så jeg tror, man kunne have fundet nogle løsninger, hvis man havde konsulteret de rigtige folk på det tidspunkt, siger Poul Løgstrup Bjerg.

Peter Kjeldsen, lektor og undervisningschef på DTU Miljø, er enig.

- Det bliver en meget dyr løsning. Det havde været meget bedre, hvis man havde haft lidt mere is i maven og fået logistikken omkring forbrænding på plads, siger han.

En advokatundersøgelse er i gang med at kortlægge forløbet om nedgravning af mink.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk