Rejsekort har hidtil kostet 765 millioner

Prisen for udvikling af det nye elektroniske rejsekort er indtil nu 765 millioner kroner. Oveni kommer installation af rejsekortudstyret.

Indtil nu er prisen for udvikling af Rejsekortet løbet op i 765 millioner kroner. Oveni skal så lægges installation af udstyret. (Foto: Rasmus Mark Pedersen © DR)

Udviklingen af de nye elektroniske billetter til bus og tog har kostet 765 millioner.

Det viser et svar fra transportminister Hans Christian Schmidt til SF's trafikordfører Anne Baastrup.

Første officielle tal

Det er første gang, siden skandalen begyndte at rulle, at der er kommet et officielt tal for, hvad udviklingen af rejsekortet har kostet.

Men udgifterne stopper ikke her.

For installationen af rejsekortudstyret er ikke regnet med, og det kan også løbe op i hundredvis af millioner, vurderer en ekspert over for Ingeniøren.

Facebook
Twitter