Det er egentlig en succeshistorie.

Unge med indvandrerbaggrund søger i stigende grad mod gymnasierne og ender med at få en studentereksamen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk, steget fra 8,1 procent i 2006 til 11,3 procent i 2016.

Men der er en bagside af medaljen.

På flere og flere af gymnasierne klumper elever med indvandrerbaggrund sig sammen, så skolerne langt fra afspejler det omkringliggende samfund.

Nu forsøger undervisningsminister Merete Riisager (LA) at give rektorerne nye værktøjer til en bedre fordeling af de tosprogede elever, men det vil ikke løse problemerne, lyder kritikken bredt.

Udspillet fra undervisningsministeren handler om de udvalg, der er ansvarlige for at fordele nye elever mellem forskellige gymnasier. I de enkelte fordelingsudvalg sidder typisk rektorer for alle gymnasier i et område.

Mangler økonomiske incitamenter

Med det nye forslag får fordelingsudvalgene lov til at beslutte regler for elevfordeling ud fra kriterier, de selv vælger - eksempelvis det sprog, som eleverne taler i hjemmet.

Rektorerne i udvalgene skal bare være enige om kriterierne. Hver rektor får altså vetoret og kan afvise fordelingen.

Og lige præcis den kattelem betyder, at forslaget ikke vil medføre nogen særlig forandring, siger Birgitte Vedersø, formanden for Danske Gymnasier.

- Problemet er, at rektorer på alle andre områder er sat til at hytte deres egen skoles skind, siger hun. Og der ikke er en myndighed oven over fordelingsudvalgene, hvor rektorerne sidder, som kan træffe beslutning, hvis rektorerne ikke kan blive enige.

Det skyldes ifølge Birgitte Vedersø, at den nuværende taxameterordning ikke giver noget økonomisk incitament for gymnasierne til at tage flere tosprogede elever ind, fordi de ifølge statistikkerne har et højere frafald og får lavere karakterer end etnisk danske elever.

Frafald og karakterer har betydning for, hvor mange penge gymnasierne får per elev. De tosprogede elever er med andre ord en dårligere forretning.

- Der er altså ingen incitamenter til at hjælpe de tosprogede elever ind på gymnasierne for gymnasierne selv, siger Birgitte Vedersø.

Gymnasierne beder om hjælp

Hvorfor tager gymnasierne ikke selv et ansvar for at fordele rimeligt?

- Det er helt rigtigt, at det skal vi også tage. Og i langt de fleste områder lykkes det. Og der er rektorerne rigtig dygtige til at finde en løsning i fællesskab. Men en stor koncentration af indvandrere på få skoler bliver svært at fordele, siger Birgitte Vedersø.

- Så har vi brug for, at der er en myndighed over os, som siger, at nu tager vi et samfundsansvar. Jeg synes, at rektorerne skulle være forpligtede på, at der skulle findes en løsning.

Er det ikke en falliterklæring, at I grundlæggende efterlyser, at nogen løser det for jer?

- Jeg synes, falliterklæringen ligger i, at ministeren ikke er med på, at der også ligger et statsligt ansvar her, fordi incitamenter for skolerne peger i den modsatte retning, siger Birgitte Vedersø.

Elever: Øger stigmatiseringen

Gymnasieeleverne er også skeptiske over for undervisningsministerens forslag til, hvordan gymnasierne kan fordele tosprogede elever bedre.

Det kommer ikke til at løse problemerne, mener Malte Sauerland-Paulsen, der er formand i Danske Gymnasieelevers sammenslutning.

- Man prøver de facto at gøre det samme, som man ville gøre, hvis man fordelte efter etnicitet. Og det kan skabe nogle problematikker, specielt for de mange minoritetselever, som kan ende med at føle, at de ikke er en del af majoriteten, siger han.

- Det ved de godt, men ved at blive gjort opmærksom på det er der en højere grad af stigmatisering. Det hjælper ikke på lysten til at tage en uddannelse at blive stigmatiseret, siger Malte Sauerland-Paulsen.

Med undervisningsministerens forslag lægges der også op til et analysearbejde, som kan danne grundlag for nye modeller for elevfordeling på længere sigt.