Religionslærere: Muhammedtegningerne skal trykkes i skolebøger

Jyllands-Postens Muhammedtegninger bør hellere trykkes i skolebøger i dag end i morgen, lyder det fra formanden for religionslærerforeningen.

Danske folkeskoleelever bør kunne se Muhammedtegningerne i deres lærebøger, mener formanden for religionslærerforeningen. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © DR)

Balladen om Muhammedtegningerne rykker nu ind i den danske folkeskole.

Formanden for religionslærerforeningen opfordrer nemlig til, at de kontroversielle tegninger, der første gang blev bragt i Jyllands-Posten i 2005, hurtigst muligt trykkes i folkeskoleelevernes lærebøger.

- Muhammed-krisen er et oplagt emne i religionsundervsiningen, og det undrer mig, at der ikke endnu er kommet en skolebog, som optrykker de tegninger. Det burde der komme - hellere i dag end i morgen, siger religionslærerformand John Rydahl til DR Nyheder.

Han mener, at det er oplagt at inddrage de tegninger, fordi de er med til at understøtte hele belysningen af forholdet mellem følelser og religiøsitet.

Er der politiske motiver bag?

Den opsigtsvækkende opfordring kommer kun få uger efter, at København blev ramt af et terrorangreb, der blandt andet havde skarpe fortalere for genoptrykning af netop Muhammedtegningerne og ultimativ ytringsfrihed som mål.

John Rydahl mener, at sagen om Muhammedtegningerne er let at overskue for eleverne og kan belyse noget af det, som er hovedformålet med undervisningen i kristendomskundskab - at få afdækket, hvad den religiøse dimension består i.

- De tegninger udløser noget, der kunne ligne en religiøs reaktion, som så udvikler sig til et samfundsproblem. Så der er mulighed for at få belyst, om der er en sammenhæng mellem religiøsitet og følelser. Og der er også mulighed for at stille spørgsmål om, hvorvidt det er religiøsitet, det handler om, eller om der i virkeligheden er politiske motiver i det også, siger John Rydahl.

Besværligt at hente tegninger udefra

Religionslærerformanden understreger, at Muhammedtegningerne ved en direkte tilstedeværelse i lærebøgerne sikres at være en fast del af undervisningen.

- Lige så snart læreren skal hente noget ind udefra, bliver det mere besværligt. Og det vil også gøre det tydeligere for eleverne, hvad der er tale om, siger John Rydahl, der afviser, at opfordringen har til hensigt at støde nogen som helst.

- Det har til hensigt at behandle en problemstilling på en lødig måde. Det vil sige, at fra det øjeblik, man har denne problemstilling til behandling, så vil der sidde nogen, som kan sige noget om, hvorfor det er stødende for nogen, at man tegner Muhammed på den måde, siger han.

- Gav ingen læringsmæssig værdi

Rigtig mange skoler rundt om i landet underviser allerede i dag i Muhammed-krisen i fagene historie, samfundsfag og kristendom i 9. klasse – men det er ikke en obligatorisk del af undervisningen, oplyser Undervisningsministeriet.

Hos det digitale undervisningsforlag Clio online, oplyser kommunikationschef Thomas Overholdt Hansen, at de for nogle år siden fravalgte at optrykke selve Muhammed-tegningerne i undervisningsmaterialet om Muhammed-krisen, som bliver brugt i folkeskolen.

- Det er et følsomt et emne. Og samtidig vurderede vi, at det ikke gav nogen læringsmæssig værdi for eleverne at se tegningerne. Så vi lader det være op til den enkelte lærer at træffe det valg, om eleverne skal se de konkrete tegninger, siger Thomas Overholdt Hansen.

Historielærerformand: Det kan lukke diskussion

Formanden for foreningen af lærere i historie og samfundsfag, Dennis Hornhave Jacobsen, mener, at det er en dårlig ide med Muhammedtegninger i undervisningsbøgerne.

- Det kan lukke for en reel diskussion om, hvad ytringsfrihed er, fordi der sidder børn rundt omkring i skolerne, som mener, at Muhammedtegningerne er forkastelige, og hvor diskussionen stopper der, siger han.

Dennis Hornhave Jacobsen mener, at det er fuldstændig relevant at undervise i forløbet omkring Muhammed-krisen og eventuelt vise tegningerne, men at det skal være fuldstændig op til læreren selv at vurdere, hvornår det skal ske.

- Emne kræver meget fingerspidsfornemmelse. Lærerne bør kunne sammensætte deres eget undervisningsmateriale, så det passer til eleverne, og selv vælge, hvornår tegninger skal vises, siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Facebook
Twitter