'Ren molbo': Hæver krav til biobrændstof i 2020 - og sænker det igen i 2021

Socialdemokratiet erkender, at den "et-årige lappeløsning" ikke løser problemerne.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) bliver kritiseret fra flere sider for at tage mere hensyn til et EU-direktiv end klimaet med nyt lovforslag om biobrændstof. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Først den ene vej og så den anden vej.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er klar med et lovforslag, der leder tankerne hen på den gamle børnesang.

Forslaget skal behandles i Folketinget i dag.

Dan Jørgensen vil fra næste år stramme kravet for, hvor meget biobrændstof der skal være i den benzin og diesel, vi fylder på vores biler. I dag lyder kravet på 5,75 procent. Men til næste år skal det hæves til 7,6 procent.

Men det skærpede krav gælder kun et år. For allerede i 2021 vil regeringen igen sænke kravet til 5,75 procent, som også er kravet i dag.

Forklaringen på frem-og-tilbage-politikken skal findes i EU-regler, vi selv har indgået:

I 2020 skal 10 procent af energi i transportsektoren komme fra vedvarende energi. For at leve op til EU-kravet er Danmark altså nødt til at blande mere biobrændstof i benzin og diesel. Men EU-reglerne gælder ikke fra 2021, og så vender Danmark tilbage til de gamle regler igen.

'Tosset beslutning'

Beslutningen bliver mødt med hovedrysten fra mange sider.

Benzinselskaberne er samlet i brancheforeningen Drivkraft Danmark. Her har de nu få uger til at få ændret produktionen, så der kommer mere biobrændstof i deres benzin og diesel.

- Det er altid uhensigtsmæssigt med målsætninger, som kun gælder et år. Så det er meget uheldigt. Og det er meget uheldigt, at det kommer her i sidste øjeblik, siger direktør Jacob Stahl Otte og fortsætter:

- Vi skal ændre i vores distribution, lager og andre ting, og det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det er derfor, vi har behov for langsigtede løsninger.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv undrer sig også over beslutningen:

- Vi synes, det er lidt tosset, at man laver en løsning på den her måde. Det må da kunne løses mere elegant, siger Jesper Stenbæk, fagchef for transport og infrastrukur i Dansk Erhverv.

Handler det her set med dine øjne mest om at leve op til nogle EU-krav eller om at gøre det, der er bedst i forhold til klimabelastning?

- Set fra vores stol er det for at leve op til EU-krav. Det bliver ren regeltyranni. Og lige her er filmen knækket, siger Jesper Stenbæk.

Enhedslisten: 'Det er en molbo-løsning'

Dan Jørgensen har på forhånd sikret sig opbakning til loven fra et bredt flertal i Folketinget. Men regeringens støtteparti Enhedslisten vil ikke stemme for, fortæller energiordfører Søren Egge Rasmussen:

- Det er en molbo-løsning, der slet ikke er bæredygtig, siger han og påpeger, at det ikke vil gavne klimaet at skrue op for biobrændstof i benzinen:

- Den bæredygtige løsning er at elektrificere transportsektoren. Det havde været den gode løsning, der også ville kunne leve op til direktivet.

Ifølge Klimaministeriets beregninger kommer det til at koste staten 210 millioner kroner at hæve kravet til biobrændstof. Årsagen er, at der vil komme en mindre prisstigning på benzin og diesel. Ifølge ministeriets regnemodeller betyder det så, at der bliver solgt mindre brændstof, så staten får færre penge i kassen gennem afgifter.

Regeringens lovforslag er en molbo-løsning, der ikke er bæredygtig, mener Enhedslistens Søren Egge Rasmussen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Pengene kommer fra andre grønne puljer

Regeringen finder blandt andet pengene ved at slække på kravet til de mere avancerede biobrændstoffer, som er langt mere klimavenlige. Det er med til at holde prisen på benzin nede og giver 140 millioner kroner til finansieringen.

De sidste 70 millioner kroner finder regeringen blandt andet ved at skære i en reserve til grønne initiativer og til puljer til produktion af avancerede biobrændstoffer og grøn transport.

- Finansieringen er helt tåbelig, for man tager nogle penge, der kunne gå til en reel omstilling af vores grønne transport. Vi får ikke noget ud af at spilde over 200 millioner kroner på at indkøbe rapsolie til at putte i benzintanken, siger Søren Egge Rasmussen.

Betyder det i din optik, at det her lovforslag faktisk forværrer situationen?

- Hvis man regner på CO2-mæssigt, så vil den her løsning have en negativ effekt, siger han og opfordrer klimaminister Dan Jørgensen til i stedet at skrue bissen på over for EU:

- Jeg synes, han skulle tage konsekvensen og sige til EU, at vi altså ikke har mulighed for – på fornuftig vis – at leve op til direktivet. Og så må han tage konfrontationen med EU, hvis der kommer en.

Venstre: 'Rigtig ærgerligt'

Venstres Marie Bjerre stemmer for regeringens lovforslag, men hun ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at finde en god løsning. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Enhedslisten skyder også mod den tidligere Venstre-regering for ikke langt tidligere at have sørget for, at der var nok vedvarende energi i transportsektoren til at leve op til EU-kravet.

Venstres bæredygtighedsordfører, Marie Bjerre, er heller ikke videre stolt ved situationen.

- Det er rigtig ærgerligt, og det er vi rigtig kede af. Det er alt for sent til, at branchen kan nå at indstille sig på det, siger hun.

Hvilket ansvar har I selv for det?

- Det har vi et stort ansvar for. Vi er meget kede af, at det først er lykkedes at lande en aftale nu. Den aftale skulle vi have haft for lang tid siden, siger hun.

Hun vil nu arbejde for, at der kommer en langsigtet løsning for branchen.

- Vi har brug for nogle stabile regler. Det duer ikke, at man har nogle høje krav det ene år og sætter det ned igen året efter. Det skal være nogle stabile regler, erkender hun.

S: 'Det ser ikke super kønt ud'

Klimaminister Dan Jørgensen har ikke haft tid til at kommentere lovforslaget. Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Anne Paulin, giver kritikerne ret i, at "det ikke ser super kønt ud", men hun mener ikke, der er noget at gøre:

- Vi har en forpligtelse i forhold til EU, og det har vi tænkt os at leve op til. Jeg kan godt følge branchens kritik om, at man ønsker en mere langsigtet løsning, hvor der er fokus på reel CO2-fortrængning. Det er også det, vi gerne vil sætte i gang, så vi ikke skal lave en midlertidig løsning igen næste år, siger hun.

Hvorfor fortsætter I egentlig ikke bare det forhøjede krav? EU-direktivet kræver det kun i 2020, men I kunne jo godt selv vælge at sige, at det skal fortsætte fremover?

- Det er jo netop, fordi vi er interesserede i at finde en rigtig god løsning, hvor vi kan tage højde for den reelle bæredygtighed i de forskellige biobrændstoffer. Derfor er det vigtigt for os, at vi får en langsigtet plan, som reelt er god for klimaet.

Betyder det, at den her et-årige lappeløsning ikke reelt er god for klimaet?

- Ja, den her et-årige lappeløsning løser ikke de udfordringer, vi står over for i vores transportsektor. Men den gør, at vi kan leve op til EU’s VE-direktiv, som vi har sagt, at vi vil leve op til, siger Anne Paulin.