Retoriker: Løkke forsøger at lukke kapitlet om slaver og kolonimagt

Officielle undskyldninger er symbolpolitik, men de er vigtige for ofrene, siger forsker efter statsministerens nytårstale.

USA købte i 1917 de tre små vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix af Danmark. Nu hedder øerne US Virgin Islands. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde i sin nytårstale entydigt diskussionen om en undskyldning for Danmarks slavehandel i kolonitiden død.

Det gjorde han ved at sige, at Danmark gjorde skamfulde og grusomme ting som kolonimagt, som vi ikke kan være stolte af.

Derefter understregede han, at de hører fortiden til.

- Derved siger han indirekte, at vi ikke har noget at undskylde for, da hændelserne ikke har relevans nu, siger lektor i retorik Lisa Storm Villadsen fra Københavns Universitet, der forsker i officielle undskyldninger.

Se klippet fra statsministerens tale her:

Vidtrækkende konsekvenser

Det er et synspunkt, som er blevet udfordret i andre lande, der står i sammenlignelige situationer, fortæller hun.

- Her er argumentet, at krænkelserne godt nok foregik i fortiden, men at deres konsekvenser fortsat består i nutiden i form af sociale, kulturelle og økonomiske forhold.

For eksempel ses det, at indianere og aboriginere i Canada og Australien ikke er nået op på samme levevilkår som den øvrige befolkning.

Og selv om officielle undskyldninger ikke kan ændre fortiden, så kan de hjælpe ofrene for fortidens overgreb med at komme bedre ind i fremtiden, siger Lisa Storm Villadsen.

- Som offer kan man have brug for offentlig anerkendelse af, at det, der skete, var urimeligt og ufortjent, så man kan få oprejsning, siger hun.

Der er i høj grad tale om symbolpolitik.

- Officielle undskyldninger handler nemlig også om at sende et signal til den øvrige befolkning om, hvilke værdier en nations selvforståelse bygger på, siger Lisa Storm Villadsen og fortsætter:

- De velfungerende officielle undskyldninger kan man sammenligne med at åbne et kapitel og starte en proces, hvor man gør sig umage for at forstå konsekvenserne af sine handlinger og for at afbøde dem. Lars Løkke Rasmussen forsøger at lukke et kapitel.

Kan åbne en dyr flanke

Men hvorfor så ikke bare sige undskyld, hvis det kan betyde, at andre får det bedre?

Ifølge Lisa Storm Villadsen kan det skyldes, at indrømmelsen af skyld kan åbne døren for erstatningskrav og politiske konsekvenser.

- Når man beklager, så udtrykker man, at man er ked af, at noget er sket. Men man siger ikke, at man selv var ansvarlig eller skyldig. Det gør man, når man siger undskyld, siger forskeren.

Hun nævner som eksempel, at der i Canada er blevet udbetalt erstatninger som undskyldning for, at flere end 150.000 børn af den oprindelige befolkning i 1870'erne og 100 år frem blev tvunget til at bo på statslige, kristne kostskoler, hvor mange blev udsat for vold og seksuelle overgreb.

Et andet eksempel er Norge, der har udbetalt erstatning og undskyldt for de overgreb, som anbragte børn blev udsat for på skolehjem.

Ingen undskyldning til Godhavns-drengene

Herhjemme har vi et tilfælde, der minder om det norske, nemlig Godhavn-drengene, der gennem mere end et årti har forsøgt at få en officiel undskyldning for overgreb begået på drengehjemmet i 1960'erne.

- Men i Danmark har vi altså ingen fortilfælde med erstatninger, siger Lisa Storm Villadsen.

Historiker og professor emeritus fra Roskilde Universitet Claus Bryld er enig i vurderingen af, at udeblivelsen af en undskyldning for slaveriet kan skyldes økonomiske overvejelser.

- Det er jo sådan, at mange beboere på de Vestindiske Øer ønsker en undskyldning eller ligefrem en erstatning. Og når man ikke vil sige undskyld, så har det formentlig noget at gøre med, at man er bange for, at der vil komme økonomiske kompensationskrav fra beboerne – altså efterfølgerne til slaverne fra 1800-tallet. Og det bruger man som en undskyldning for ikke at give en officiel undskyldning, siger Claus Bryld.

Vi ser ikke konsekvenserne

Australien har valgt at undskylde officielt for at have tvangsfjernet anslået flere end 100.000 børn fra landets oprindelige befolkning, aboriginerne.

De er i dag en meget synlig og socialt belastet gruppe i det australske samfund.

Til sammenligning ligger de Vestindiske Øer og de menneskelige konsekvenser af slavehandlen fjernt fra Danmark, påpeger Lisa Storm Villadsen.

- Lars Løkke Rasmussen må have vurderet, at der ikke er tungtvejende og negative konsekvenser politisk og for sammenhængskraften ved ikke at undskylde. Det er ikke vigtigt for ham at lave den symbolpolitik, at Danmark officielt undskylder for kolonitiden, siger hun.