En model, hvor Danmark kun får adgang til Europols omfattende kriminalitetsregister, er slet ikke tilstrækkelig.

Sådan lyder meldingen fra rigspolitiets øverste chef, Jens Henrik Højbjerg, der blandt andet vurderer, at Danmarks muligheder for at bekæmpe terror på den måde svækkes markant.

- Vi står langt, langt ringere. Vi mister adgangen til en enorm ekspertise, en enorm kraft, siger rigspolitichefen.

Den vurdering står i kontrast til meldingen fra Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, der har stillet sig tilfreds med registeradgangen hos Europol, selvom partiet lovede fuldt og helt medlemskab af fælleseuropæiske politisamarbejde, hvis danskerne stemte "nej" ved folkeafstemning om retsforbeholdet 3. december 2015.

- Så kan det godt være, at der er nogle møder i Bruxelles, som vi ikke længere kan sende repræsentanter til, men det må vi tage med, sagde Kenneth Kristensen Berth i går.

Ifølge rigspolitichefen vil Danmark med en model, hvor kun "registeradgang" indgår, gå glip af en lang række vigtige instrumenter i kampen mod forskellige former for kriminalitet.

- Man misser hastighed, overblik og kontakter. Vi lever i en verden, hvor det er mere og mere vigtigt, at man har de rigtige netværk, de rigtige processer og kommunikationsveje. Det går vi glip af, siger rigspolitichefen og fremhæver de danske forbindelsesofficerer i Europol:

- Man mister det store forbindelsesnetværk, verdens største, som er i Europol. Her sidder forbindelsesofficerer fra 28 medlemslande, og alle de vigtige samarbejdspartnere er der. Man kan gå ud og ind og se hinanden i øjnene og holde hinanden op på, at noget skal ske hurtigt og ubureaukratisk.

Hvad vil konsekvensen være, hvis Danmark ikke har forbindelsesofficerer siddende i Europol?

- Så må vi undersøge muligheden for at sætte os andre steder. For øjeblikket ville det være rigtigt at sætte sig i tyske Wiesbaden, hvor man kan arbejde sammen med Bundeskriminalamt. Vi bliver også nødt til at være til stede i Baltikum, hvorfra der kommer en hel del kriminalitet til Danmark i form af omrejsende kriminelle. Der vil også være andre steder i Europa, hvor vi er nødt til at være.

- Det vil være omkostningskrævende og langt mindre effektivt. Det koster ikke noget at sidde i Europol. Når vi skal ud og sidde andre steder, så kommer det til at koste noget, og det bliver bare bilateralt og derfor langt, langt mindre effektivt, siger Jens Henrik Højberg.

Europol i hovedrolle ved terrorangreb

Han fremhæver også Europols særlige enhed for terrorbekæmpelse, som et instrument Danmark går glip ved kun at få "registeradgang".

- I 2016 oprettede man European Counter Terrorism Center, som går ind og udfylder det rum, der er imellem rendyrket og organiseret kriminalitet og rendyrket terrorisme.

- I de senere år i Europa har vi set, at angrebene udføres af unge, rodløse kriminelle, som har lidt meget store nederlag i tilværelsen, og som har tilknytning til kriminelle bander. Meget få angreb er udført af religiøse mennesker, som lever asketisk efter Koranen. Der kan Europol i miljøerne se de "cross overs", der er og derefter målrette overvågning og efterforskning, siger rigspolitichefen.

Fredag 13. november 2015 dræbte flere grupper af terrorister 130 personer ved skud- og bombeangreb seks forskellige steder i Paris.

I de efterfølgende dage spillede Europol en hovedrolle i jagten på gerningsmændene, men den hjælp vil dansk politi gå glip af, hvis terrorister lykkes med et angreb herhjemme, forklarer rigspolitichefen.

- Vi så efter det meget alvorlige angreb i Frankrig på spilletstedet Bataclan og restauranter, at Frankrig, som er 10 gange større end Danmark, stod med kæmpe udfordringer i forhold til at have analysekraft nok til at sammenholde de enorme mængder af data, som var en del af efterforskningen.

- De fik uvurderlig hjælp fra Europol. Det var faktisk Europol, der i høj grad fik skabt det nødvendige overblik, og som også kunne konstatere, at der var forbindelser til Belgien (her fandt politiet flere af gerningsmændene, red.). Det går Danmark også glip af, siger Jens Henrik Højberg.

Når lande som Belgien og Frankrig er så afhængige af Europol i den her type sager, hvor stiller det så Danmark, hvis vi kommer ud for det samme?

- Det stiller Danmark i en meget vanskelig situation. Vi vil også i en given situation have brug den analysekraft og ekspertise, som Europol har så meget af.

Fokus på migrationsstrømme

Så hvis vi i Danmark oplever et terrorangreb, hvor der er internationale forbindelser, så står vi ringere efterforskningsmæssigt?

- Ja, så står vi langt, langt ringere. Vi mister adgangen til en enorm ekspertise, en enorm kraft.

Rigspolitichefen nævner også et nyt center for migrationsstrømme med særligt fokus på menneskesmugling som en af Europols nye satsninger.

- Her fokuserer man på, at der også er terrorister, som har mulighed for at bruge flygtninge- eller menneskestrømme til at gå i skjul, når man vil lave grimme ting. Der laver Europol også et stort arbejde.

- I 2015 var det Danmark, der bad Europol om at kortlægge migrationsstrømmene og prøve at hjælpe os med, hvordan menneskesmuglere arbejder. Europol har givet os meget bedre overblik i en rapport her i foråret. Det kommer vi også til at gå glip af i fremtiden.

Dansk Folkeparti siger, at vi med en registeradgang kun går glip af en række møder i Bruxelles, som vi ikke længere kan være med til. Hvad siger du til det?

- Nu foregår der ikke møder i Bruxelles, der handler om det operative samarbejde i Europol, fordi Europols hovedkvarter ligger i Haag i Holland. Europol-samarbejdet drejer sig også om noget helt andet end den slags møder.

Hvor effektiv er grænsekontrol, når det er sat op imod adgang til hele arbejdet i Europol?

- Europol er et samarbejde, der er sat i verden for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.