Rigspolitiet gemmer fingeraftryk i strid med menneskerettighederne

På fjerde år venter Rigspolitiet på en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, så man kan komme i gang med at slette fingeraftryk. Skandale, mener Enhedslisten.

Rigspolitiet burde være i fuld gang med at slette fingeraftryk - men ikke et eneste fingeraftryk er slettet endnu. (© DR)

Selvom Rigspolitiet burde være i fuld gang med at slette registrerede fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, er ikke et eneste fingeraftryk blevet fjernet endnu.

Det er ellers seks år siden, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dumpede den måde, man i Danmark opbevarer fingeraftryk på, men Rigspolitiet har endnu ikke modtaget den bekendtgørelse fra Justitsministeriet, der er nødvendig for, at man kan komme i gang med at slette.

Situationen møder massiv kritik fra Enhedslisten.

- Det er slet og ret en skandale, siger partiets retsordfører, Pernille Skipper.

SFs retsordfører, Karina Lorentzen, kalder det ærgerligt, at man skal ødelægge fingeraftrykkene. Alligevel undrer det hende, at man endnu ikke er begyndt at slette.

- Det er mærkeligt, at der er gået så mange år efter dommen, uden at der er sket noget. Det skaber en uklar retstilstand, siger hun.

Gemmer hele livet

I dag sletter Rigspolitiet først oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister, når de pågældende personer er fyldt 80 år eller to år efter deres død.

Det sker på trods af, at en menneskerettighedsdom fra 2008 satte en stopper for den praksis, og at man i 2010 på baggrund af dommen ændrede loven om Det Centrale DNA-register.

Dengang vurderede Justitsministeriet, at man også skulle ændre praksis for opbevaring af fingeraftryk, men på snart femte år venter Rigspolitiet stadig på en bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

Situationen betyder, at sigtede, men ikke dømte personers fingeraftryk, fortsat kan blive opbevaret i mere end ti år, og det er forrykt, mener Pernille Skipper.

- Der er tale om fingeraftryk på personer, som nok har været mistænkt eller involveret i en sag på den ene eller måde, men som altså er uskyldige, og det er deres grundlæggende frihedsrettigheder, man krænker, hvis man registrerer fingeraftrykkene uberettiget. Det hører ikke hjemme i et demokrati, siger Pernille Skipper.

Også juristen Jacob Mchangama, der er direktør i den uafhængig juridiske tænketank Justitia, undrer sig.

- Det er problematisk, at der fire år efter ændringen af DNA-registeret ikke er sket den lovede ændring af fingeraftryksregisteret. Det svækker tilliden til, at myndighederne tager retten til privatlivet alvorligt, siger han.

Justitsministeriet er i gang

DR Nyheder har forgæves forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), men Justitsministeriet, der i den seneste tid har været ramt af en række skandaler, oplyser i en skriftlig kommentar, at man i april 2013 sendte en bekendtgørelse i høring.

- Det har efterfølgende vist sig, at navnlig fastsættelse af regler om sletning af allerede optagne fingeraftryk har rejst nogle problemstillinger af persondataretlig og teknisk karakter, som det har været nødvendigt at afdække, herunder sammen med Datatilsynet og Rigspolitiet.

Justitsministeriet forventer at sende en revideret bekendtgørelse i høring inden for den "allernærmeste fremtid".

Facebook
Twitter