Rigspolitiets tolke lever ikke op til Justitsministeriets krav

Størstedelen af tolkene på Rigspolitiets tolkeoversigt, som flere myndigheder har pligt til at anvende, lever ikke op til Justitsministeriets krav.

Rigsrevisionen vurderer, at en række ministerier og regioner ikke i tilstrækkelig grad sikrer en tilfredsstillende brug af tolke. Justitsministeriet med justitsminister Søren Pape Poulsens (K) i spidsen vil "se nærmere på" Rigsrevisionens anbefaling om fælles opkvalificering af tolke. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

En patient endte med diarré efter at have drukket olivenolie, fordi en tolk oversatte en kostplanlægning forkert. En anden tolk nægtede at oversætte en række nedsættende ord i en straffesag. En tredje tolk kaldte en asylansøger for en forræder, fordi han havde forladt islam.

Episoderne er blot tre ud af en lang række eksempler på mangelfuld og dårlig tolkning i en ny beretning fra Rigsrevisionen, der kritiserer flere myndigheder.

Ikke engang tolkene på Rigspolitiets egen tolkeoversigt giver sikkerhed for en tilfredsstillende tolkning, viser Rigsrevisionens stikprøve.

Det sætter spørgsmålstegn ved, om vi kan være bekendt at kalde os et retssamfund

Tina Paulsen Christensen, lektor og forsker i tolkning

Rigspolitiets tolkeoversigt er en fortegnelse over tolke, som flere institutioner på rets- og asylområdet har pligt til at anvende. Men størstedelen af tolkene lever ikke op til Justitsministeriets egne krav, viser stikprøven.

- Dermed er der risiko for, at institutioner på rets- og asylområdet får en tolk, der ikke kan levere tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet, konkluderer Rigsrevisionen.

Justitsministeriet stiller blandt andet krav om, at tolken skal have en længerevarende, videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som modersmål og beherske dansk i skrift og tale.

Beretningen bekræfter al forskning på området, lyder reaktionen fra lektor Tina Paulsen Christensen, der forsker i tolkning ved Aarhus Universitet.

- Vi bruger tolke, der hverken har de basale kompetencer rent sprogmæssigt eller er bekendt med de etiske retningslinjer.

- Vi kan ikke garantere den enkelte hverken rets- eller patientsikkerhed. Du kan risikere fejlbehandling, forkerte diagnoser, udvisning eller at blive dømt på et forkert grundlag. Det sætter spørgsmålstegn ved, om vi kan være bekendt at kalde os et retssamfund, siger hun.

Tre eksempler på mangelfuld tolkning

Psykiatrien

En behandling blev udskudt, idet tolken ikke havde forstået de mest almindelige fagtermer. Kommunikationen gennem tolken havde været så besværlig/tidskrævende, at det ikke var muligt eller etisk forsvarligt at påbegynde egentlig psykoterapi.

Eksempler på mulige afledte udgifter: En lægekonsultation: 1.815 kroner, en behandlingskonsultation: 1.000 kroner, en sengeplads: 3.628 kroner.

Praktiserende læge

Tolken gav en patient forkert oversættelse i en samtale om kostplanlægning. Patienten blev oplyst om, at det var godt at bruge olivenolie. Patienten forstod det, som om at det var godt at drikke olivenolie. Patienten fik efterfølgende diarré.

Eksempler på mulige afledte udgifter: En lægekonsultation: 139,93 kroner, et hjemmebesøg: 794,52 kroner.

Retsmøde

En bestilt tolk mødte ikke op til et retsmøde, og ingen kunne komme i kontakt med ham. Retsmødet måtte omberammes til en anden dag, da der ikke kunne skaffes en ny tolk med det samme.

Eksempler på mulige afledte udgifter: Omberamme en straffesag: cirka 10.500 kroner, beskikket advokat, ½ dag: ca. 7.500 kroner, beskikket advokat en dag: cirka 15.000 kroner.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskema og oplysninger fra ministerierne og regionerne.

Betjent skal vurdere tolk

Hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne sikrer i tilstrækkelig grad en tilfredsstillende brug af tolke. De fører også kun begrænset tilsyn med brugen af tolke og med kvaliteten af tolkeydelserne, konkluderer Rigsrevisionen.

Det er den lokale politiassistent, der uden at kunne tale det pågældende fremmedsprog, skal vurdere tolkens sproglige kompetencer.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi har et system, hvor kvalitetskontrollen med tolkning er lagt over til en myndighed som Rigspolitiet, som jo helt øjensynlig ikke magter opgaven, siger Tina Paulsen Christensen.

Det er ikke alene et spørgsmål om udlændinges patient- og retssikkerhed, men også et spørgsmål om skatteydernes penge, påpeger forskeren:

- Myndighederne har siddet evidenstung viden overhørig i mange år. De har svigtet mange borgere og myndighedspersoner og også skatteyderne, for der bliver brugt rigtig mange penge på at omberamme retssager og flere lægebesøg.

- Det peger i sidste ende tilbage på vores politikere, som har sovet i timen.

Brugen af tolke i den offentlige sektor er steget de seneste år. I 2016 var udgifterne til tolkeydelser cirka 305 millioner kroner samlet på rets-, asyl- og sundhedsområdet.

Efterlyser opkvalificering

Knap hver sjette myndighedsperson på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet oplever ofte eller altid situationer, hvor de er usikre på, om tolken er kvalificeret. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Rigsrevisionen har foretaget.

Der er brug for en opkvalificering af tolkene generelt, og det arbejde må politikerne sætte sig i spidsen for, mener Tina Paulsen Christiansen.

- Vi bliver nødt til at finde en model, som sikrer, at vi råder over uddannede tolke inden for alle områder, siger hun og opfordrer politikerne til at kigge mod nord til Norge, der har en certificeringsordning, et tolkeregister og en egentlig tolkeuddannelse.

Herhjemme har man omvendt afskaffet ordninger, der skulle kvalificere tolkene, påpeger Rigsrevisionen. I 2012 nedlagde man en erhvervsrettet, videregående deltidsuddannelse som statsprøvet tolk. I 2016 afskaffede man ordningen for beskikket tolk/translatør.

Men i finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at oprette en certificeringsordning for tolkning i sundhedsvæsenet.

Rigsrevisionen anbefaler, at både Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt regionerne undersøger mulighederne for at etablere en "fælles opkvalificering af tolkenes kompetencer".

Medarbejdere er ofte usikre på tolke

Knap hver sjette myndighedsperson oplever ofte eller altid situationer, hvor de er usikre på, om tolken er kvalificeret. Undersøgelsen viser også, at tolkebrugere ofte oplever uhensigtsmæssig adfærd, og at tolken blander sig i samtalen med egne meninger eller kommentarer.

To tredjedele af myndighedspersonerne på retsområdet oplever nogle gange usikkerhed om oplysningerne i en sag, og at der er fejloversættelser.

På asylområdet oplever cirka tre ud af fire af sagsbehandlerne, at et møde må udsættes, og at der er fejloversættelser på grund af manglende eller mangelfuld tolkning.

På sundhedsområdet oplever knap hver fjerde medarbejder ofte, at en behandling eller en undersøgelse er blevet udskudt eller forsinket på grund af manglende eller mangelfuld tolkning.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Justitsministeriet vil se på anbefalinger

Det har hverken været muligt at få et interview med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg eller justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Men i et skriftligt svar oplyser Justitsministeriet:

- Udfordringer med kvaliteten af tolkeydelser har desværre været et kendt problem igennem mange år, som man – trods forskellige tiltag – langt fra er kommet i mål med at få løst.

- For at forbedre kvaliteten i tolkeydelserne har Rigspolitiet igangsat et udbud af området, hvor fokus blandt andet er på test af tolkenes sproglige kompetencer, mere efteruddannelse og kurser til tolkene, øget tilsyn og kontrol mv.

Justitsministeriet vil samtidig "se nærmere på Rigsrevisionens anbefalinger om fælles opkvalificering og øget myndighedssamarbejde" på tolkeområdet.

I et skriftligt svar anerkender Rigspolitiet, at der "kan være udfordringer med kvaliteten af tolkningen". Det skal et udbud af indkøb af tolkeydelser lave om på:

- Udbuddet vil på en række centrale punkter adressere de senere års kritik af tolkekvaliteten på rets- og asylområdet, ligesom udbuddet vil adressere de centrale kritikpunkter i Rigsrevisionens udkast til beretning, skriver Rigspolitiet.

Rigspolitiet forventer, at udbudsmaterialet bliver offentliggjort fredag og finder det "ikke hensigtsmæssigt" at gå i detaljer før offentliggørelsen.