Rigsrevisor om fiskekvote-kritik: Vi skyder hverken på ministre eller embedsmænd

Rigsrevisionen vil ikke tages til indtægt for andres konklusioner om, hvorvidt det er ministre eller embedsmænd, der er skyld i de kritisable forhold ved forvaltningen af fiskekvoter.

Vi er ligeglade med, om det er en styrelse, et departement eller det er ministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig i den sidste ende, og det lægger vi meget vægt på, når vi laver vores undersøgelser, siger rigsrevisor Lone Strøm. (Arkivfoto) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Der var benhård kritik af embedsmænd i stort set alle medier og på alle kanaler, da Rigsrevisionen i sidste uge kom med sin særdeles alvorlige kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter.

De mange ministre, der gennem tiden har haft ansvar for ministeriet, gik derimod langt hen ad vejen fri hos mange af dem, der udtalte sig offentligt om sagen.

- De har stolet på nogle embedsmænd, som de nok ikke skulle have stolet på, lød det eksempelvis fra statsrevisorernes formand, Peder Larsen.

Men hvis man læser Rigsrevisionens beretning, så tager den ikke stilling til, om det er ministre eller om det er embedsmænd, der er skyld i de mange forhold, som Rigsrevisionen kritiserer. Det er slet ikke Rigsrevisionens opgave.

- Vores undersøgelse går ikke ud på, at kortlægge hvem, der vidste hvad hvornår. Rigsrevisionen laver revision. Vi beskæftiger os ikke med ansvarsplacering, ministeransvar og embedsmandsansvar. Så derfor indeholder vores rapport heller ikke den type konklusioner, forklarer rigsrevisor Lone Strøm i et interview med Orientering på P1.

Har hverken skrevet ’uprofessionel’ eller ’inkompetence’

Da Folketinget vedtog fiskerireformen tilbage i 2002 og indførte omsættelige kvoter, var målene at forbedre fiskernes indtjening og modernisere og begrænse fiskeflåden. Men Folketinget var opmærksom på risikoen for, at kvoterne blev koncentreret på for få hænder.

Folketinget forudsatte derfor, at Miljø- og Fødevareministeriet fulgte udviklingen, opbyggede et kvoteregister, fastsatte regler for koncentrationen af kvoter og kontrollerede, om reglerne blev overholdt.

I sine bemærkninger til Rigsrevisionens beretning, påtaler statsrevisorerne således skarpt, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskerikvoterne har været uprofessionel og helt utilstrækkelig.

Et udsagn, som statsrevisorernes formand, Peder Larsen, der er valgt for SF, gentager i flere medier, blandt andre fulgt op af Villum Christensen, der er valgt som statsrevisor af Liberal Alliance.

- Rapporten den beskriver en helt uforståelig inkompetence i ministeriet”, udtaler han om Rigsrevisionens rapport.

Men selvom statsrevisorerne udlægger og fortolker det sådan, så tager Rigsrevisionen i sin beretning ikke eksplicit stilling til, om de mange kritikpunkter skyldes inkompetence og uprofessionalisme i ministeriet, eller om de for eksempel skyldes politisk lydhørhed over for skiftende ministre.

- Vi bruger ikke ordene ’uprofessionel’ og ’inkompetence’ i vores rapport. Det vi skriver i vores rapport, det er, at administrationen er særdeles mangelfuld, og at man ikke har haft nogle regler, som man har kunnet administrere på den måde, som loven oprindeligt var tænkt, forklarer rigsrevisor Lone Strøm.

Men om det skyldes uprofessionel forvaltning eller inkompetence hos embedsmændene, det har I ikke undersøgt?

- Nej, det undersøger vi ikke. Vi laver revision, og vi undersøger ikke den slags ting.

Intet om at embedsmænd har forholdt ministre oplysninger

En anden tilbagevendende forklaring er, at embedsmænd i ministeriets departement og styrelse har vidst, at der var problemer, men har undladt at fortælle det videre til de ministre, der uvidende har stået i spidsen for Miljø- og Fødevareministeriet.

- Der er nogen, der har undladt at oplyse de til en hver tid siddende ministre på det her område om, hvordan status var. Man har sendt et signal om, at der var ingen problemer, selvom man nede i styrelsen udmærket godt vidste, at der var problemer. De har bedt om at høre, hvordan det står til, og har fået at vide, at der ikke er nogen alvorlige problemer. Og det har de så stolet på. Og der må man så bare sige, at der er nogen i embedsværket, der har glemt at fortælle ministeren, at det her har man ikke styr nok på, har statsrevisorernes formand, Peder Larsen, for eksempel udtalt om forløbet.

En fortolkning, som også den seneste minister på området, Venstres Esben Lunde Larsen, har af Rigsrevisionens beretning.

- For at ministre kan handle på den opgave, der er, skal man kende til forholdene og det, der er foregået. Og der kan enhver jo se med den kritik, der er rejst af Rigsrevisionen, at der er der blevet forholdt oplysninger fra embedsmændenes side. Og det er det, kritikken går på, forklarer Esben Lunde Larsen.

Men sådan fortolker Rigsrevisionen ikke sin egen undersøgelse af forløbet.

- Når vi laver sådan en stor undersøgelse, så går vi jo ind og kigger på hele ministeriets administration. Vi er ligeglade med, om det er en styrelse, et departement eller det er ministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig i den sidste ende, og det lægger vi meget vægt på, når vi laver vores undersøgelser. Det kan man også se ud af beretningen. Vi skriver ’ministeriet’.

Så viser jeres beretning, at ministrene er blevet forholdt oplysninger, og at embedsmænd udmærket vidste, der var noget galt, men undlod at fortælle det til ministrene?

- Det er slet ikke den type undersøgelse, vi har lavet. Det er ikke det, vores revision går ud på. Så det kan jeg faktisk ikke konkludere på, siger rigsrevisor Lone Strøm til Orientering på P1.

Udvalg træffer ikke beslutninger

Rigsrevisionen konkluderer i sin redegørelse heller ikke noget om, at de mange kritisable forhold skyldes, at embedsmænd og fiskere i det såkaldte Erhvervsfiskeriudvalg sammen skulle have overtaget magten og nu selv træffer beslutningerne, uanset hvad folketing og ministre måtte mene.

En udlægning, som blandt andre er den socialdemokratiske ordfører, Simon Kollerup, har givet af forløbet.

- Det går ikke at have et udvalg, der sidder og laver tingene fuldstændig om. Vi kan læse, at i år 2014 sidder det her Erhvervsfiskeriudvalg, hvor det er embedsmænd og fiskere sammen, og beslutter - uden politisk rygdækning, altså uden at have haft det det oppe hos ministeren. Det er jo uholdbart at have et udvalg, der sidder med embedsmænd og fiskere, og kører forvaltningen og politikken i den stik modsatte retning af, hvad vi som politikere har besluttet, forklarer Simon Kollerup.

Men om det er tilfældet, har Rigsrevisionen altså heller ikke undersøgt. Formelt set er Erhvervsfiskeriudvalget blot et udvalg, der skal rådgive den siddende minister, der i sidste ende kan bestemme, hvordan området skal forvaltes. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning.

- Udvalget kan ikke træffe nogen beslutninger. Det er ministeriet, der skal træffe beslutningerne. Og det er embedsmændene, der på den baggrund skal vurdere, om det her er så anderledes, så det skal op og runde ministeren igen. Og vi har ikke undersøgt, om det har været oppe og på den måde været omkring ministeren. Det har ikke været en del af vores undersøgelse, så det har vi ikke, forklarer rigsrevisor Lone Strøm

Rigsrevisor Lone Strøm har forståelse for, at Rigsrevisionens beretningen bliver læst og fortolket af andre med de briller, de hver især har på. Men hun påpeger, at hun og Rigsrevisionen bare ikke kan tages til indtægt for en del af de konklusioner, som andre nu drager om, hvorvidt det er ministre eller embedsmænd, der er skyld i de kritisable forhold.

- Det er ikke det, vores undersøgelse går ud på, understreger hun over for Orientering på P1.

Facebook
Twitter