Riisager afviser forgængerens planer: Jeg ændrer ikke på fordelingen af gymnasieelever næste år

Den nye undervisningsminister afviser at ændre principperne for elevoptag på landets gymnasier.

- Det kan ikke nytte noget, at vi sender det signal, at hvis man har anden etnisk baggrund, så er man et problem i sig selv. Det går ikke, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Det kan godt være, at man på sigt skal ændre måden, man fordeler de unge, der søger ind på landets gymnasier. Men det kommer ikke til ske fra næste år.

Det slog den nye undervisningsminister, Merete Riisager (LA), fast, da hun i dag var i samråd om, hvorvidt gymnasierne må opdele eleverne på baggrund af deres etnicitet.

Hendes forgænger på posten, Venstre-politikeren Ellen Trane Nørby, bebudede ellers tidligere på året, at hun ville revidere principperne for elevoptag til næste skoleår. Målet med revisionen var at undgå såkaldte "ghettogymnasier" med mange tosprogede elever.

Men Merete Riisager har ”ikke i sinde at udstede en ny bekendtgørelse for skoleåret 2017/2018”.

- Hvis vi skal have ændringer i optagelseskriterierne, skal vi gøre det meget grundigt, og derfor vil jeg gerne tænke mig rigtig godt om. Det er vigtigt, at vi laver en model, der er gunstig for mange, og derfor vil jeg gerne bruge tid på at tale med de parter, der har været inddraget i processen og se på de modeller, der ligger, sagde ministeren efterfølgende til DR Nyheder.

Problemer bliver ikke løst inden nytår

Den tidligere minister sagde, at hun var klar til at se på nogle nye regler, som skulle gælde fra nytår. Det er et arbejde, der har været i gang.

- Det er fuldstændig korrekt, at den tidligere minister har lavet et forarbejde. Men nu har vi altså en trekløverregering, og det betyder, at alle tre partier skal stå inde for den model, vi fremlægger. Det betyder, at vi skal bruge lidt mere tid på det, sagde hun og fortsatte:

- De problemer og kultursammenstød, vi ser på gymnasierne, findes også andre steder i samfundet, og dem får vi ikke løst inden nytår. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. Men vi skal tænke os godt om, så løsningerne ikke kommer til at gå ud over de mange, og at det er løsninger, vi kan stå inde for.

Blåstempler Langkær-fordeling

Fordelingen af gymnasieelever er kommet på den politiske dagsorden, efter Langkær Gymnasium ved Aarhus i sommer valgte at klasseopdele eleverne efter etnicitet.

- Vi har set på navnelister, og så har vi simpelthen taget de navne, der lyder danske, og placeret dem i de her tre klasser, udtalte rektor Yago Bundgaard til DR Nyheder.

Ifølge undervisningsministeren var elevopdelingen på det østjyske gymnasium ”pædagogisk funderet” og ”inden for rammerne af uddannelsesreglerne”, da de ikke udelukkende var blevet inddelt på baggrund af deres ”etnicitet, hår eller hudfarve”.

Men hun understregede under samrådet, at hun tidligere har udtalt, at det er problematisk at opdele eleverne på baggrund af deres etniske baggrund, hvis man vil have dem til at føle sig danske.

- Det kan ikke nytte noget, at vi sender det signal, at hvis man har anden etnisk baggrund, så er man et problem i sig selv. Det går ikke. Det sammenstød, vi ser i dag, er et kulturelt sammenstød, som handler om at have forskellige værdier. Det er ikke nødvendigvis et problem, at man har en anden etnisk baggrund, og det signal ønsker jeg ikke at sende som minister, fastslog Merete Riisager.