Rina Ronja Kari: Kaotisk Brexit svækker håbet om dansk EU-afstemning

En dansk folkeafstemning om et farvel til EU har fået længere udsigter på grund af Brexit, erkender Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen mod EU's talsperson, Rina Ronja Kari, holder tale ved bevægelsens landsmøde i Aalborg.

En dansk udmeldelse af EU er hele formålet med Folkebevægelsen mod EU, som i denne weekend afholder sit sidste landsmøde inden europaparlamentsvalget til maj næste år.

Men det kaotiske forløb omkring Storbritanniens vej ud af EU, populært kaldet Brexit, har gjort udsigterne til en dansk afstemning om at forlade EU længere. Det vurderer Folkebevægelsen mod EU’s nuværende parlamentsmedlem, Rina Ronja Kari.

- Jeg tror, at Brexit-processen har skabt nogle usikkerheder hos det danske folk, som lige nu gør, at der ikke er voldsom stor opbakning til en udmeldelse. Men ikke mere end, at jeg tror, at det kommer til at ændre sig igen, når der falder lidt ro på, siger Rina Ronja Kari.

- Det er ikke et spørgsmål om, at folk er begyndt at elske EU. I virkeligheden er det et spørgsmål om, at en del folk er blevet bekymrede for, om man overhovedet kan melde sig ud, og hvordan man gør det, siger hun.

Vi skal have en plan

Et flertal af de britiske vælgere besluttede ved en folkeafstemning i juni 2016, at Storbritannien skulle melde sig ud af EU.

Storbritannien har efterfølgende forhandlet med EU om, hvordan skilsmissen skal udmønte sig, og hvordan en handels- og samarbejdsaftale kan fungere efter briternes formelle exit den 30. marts 2019.

- Realpolitisk tror jeg ikke, at der kommer til at ske noget i Danmark, før Storbritannien har forladt EU. Det er nok virkeligheden, siger Rina Ronja Kari.

Folkebevægelsen mod EU har undervejs i processen med briternes vej ud af EU ifølge Rina Ronja Kari lært, at der helt ned til den mindste detalje skal være styr på, hvordan et eventuelt dansk farvel til EU skal forløbe.

Derfor er der behov for en klar Daxit-plan, og den skal ligge klar ved udskrivelsen af folkeafstemningen om det danske EU-medlemskab, lyder det. Udskrivelsen skal i øvrigt finde sted et år inden selve afstemningen, foreslår Folkebevægelsen mod EU.

- Et af de store problemer med Storbritannien nu er, at politikerne bliver ved med at sige, at det hele er uklart, og at de ikke ved, hvad borgerne egentlig vil. Hvis man havde haft en plan allerede inden afstemningen, ville man nemt kunne se, hvad borgerne stemte om, siger Rina Ronja Kari.

- Det er vigtigt, at danskerne giver et klart mandat til politikerne, hvad de skal forhandle om, når de skal forhandle med EU efter en afstemning. Skal det være en norsk eller en schweizisk model eller en helt tredje model, hvor vi samarbejder om nogle ting, men hvor vi også hiver magten tilbage på andre punkter, siger hun.

Folkets pres bliver afgørende

Det afgørende for, om Danmark nogensinde får en folkeafstemning om EU-medlemskabet er ifølge Rina Ronja Kari, om det er muligt at mobilisere et folkeligt pres mod politikerne for at få en sådan afstemning.

Det kommer ikke til at ske i morgen, erkender Rina Ronja Kari, som dog tror på, at en dansk afstemning er realistisk indenfor ti år.

- Ting kan ske relativt hurtigt, når der kommer et folkeligt pres. Det kommer til at blive afgørende, og det pres bliver alt andet lige nemmere for os at skabe, når Storbritannien faktisk er trådt ud af EU. Så på den måde er den danske afstemning nok skubbet lidt ud i fremtiden, siger Rina Ronja Kari.

Har Brexit-processen i dine øjne styrket eller svækket befolkningens ønske om en dansk afstemning?

- Jeg tror, at den har skabt nogle usikkerheder hos det danske folk, som lige nu gør, at der ikke er voldsom stor opbakning til en udmeldelse. Men ikke mere end, at jeg tror, at det kommer til at ændre sig igen, når der falder lidt ro på.

Facebook
Twitter