Ringberg om krisen i Alternativet: 'Josephine Fock er færdig, hvis der ikke kommer ro i partiet'

Alternativet ville skabe en ny politisk kultur, men er ved at blive flået fra hinanden af magtkampe og beskyldninger.

Josephine Fock er kommet i hård modvind, efter hun blev valgt som leder af Alternativet. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

1. februar 2020 skulle have været en ny begyndelse for Alternativet.

Josephine Fock blev valgt som leder, men glæden varede kort for partiet og dets medlemmer, der få uger senere kunne konstatere, at det hele synes at være ved at gå op i limningen.

Årsagen var en artikel i Information, der lod en lang række anonyme og enkelte navngivne kilder komme til orde, hvor de fortalte om Josephine Focks grænseoverskridende opførsel i sin tid på Christiansborg.

Blandt andet blev hun beskyldt for i raseri at ruske i partiets ansatte, ligesom hun ifølge udsagnene skulle have overfuset folk verbalt på en måde, "så man kan smage, hvad hun har fået til frokost", som Alternativets tidligere presseansvarlige udtrykte det.

Artiklen har fået en lang række andre kritikere til at stå frem, og et tidligere folketingsmedlem har slået fast, at med Josephine Fock ved roret vil partiet "med sikkerhed afgå ved en smertefuld død".

Alt i alt en krise, der er vokset hurtigt og vildt, og som rammer et parti, der ellers har promoveret den gode stemning som et politisk varemærke, siger DR's politiske analytiker Jens Ringberg i DR's nyhedspodcast Genstart.

- Jeg har aldrig oplevet, at man vælger en ny formand i et parti, som siger, man står for en smuk, kærlighedsbåren politisk kultur, og så går der få uger, og så er der 24 anonyme kilder, der siger, at vedkommende er en ubehagelig person, lyder vurderingen.

I selskab med vært Knud Brix tager han Alternativets eksistenskrise under behandling og opruller partiets korte, men tumultariske historie.

Som formentlig selv den mest jubeloptimistiske alternativist har gættet, så er konklusionen ikke opløftende.

- Jeg tror, Josephine Fock er færdig som politisk leder, hvis der ikke kommer en eller anden form for ro i Alternativet. Ellers har hun ikke nogen troværdighed over for vælgerne. Men man skal huske på, at hun lige er valgt af partiets bagland, og det er også dem, der skal vælge den næste formand, siger Jens Ringberg.

Penge og journalister

Alternativet har fra sin begyndelse i 2013 brystet sig af at være anderledes. At ville noget andet end det, som de traditionelle partier så som en accepteret del af det politiske liv.

Visionen gik rent ind hos vælgerne, da partiet i 2015 stormede ind i Folketinget med ni mandater, der endda blev til ti, da også en frafalden socialdemokrat hurtigt meldte sig under Alternativets grønne fane.

Men den forrygende start på livet som politisk parti bærer måske også kimen til det nuværende morads med intern splid.

- Spørger man Josephine Fock, så sker der det, at man rykker ind på Christiansborg (efter valget i 2015, red.) med ni mandater, men så får man også en helvedes masse penge, og det vil sige, at de begynder at ansætte en masse mennesker og opbygge et stort sekretariat. Det går for hurtigt, og de mister ligesom styringen med det, fortæller Jens Ringberg og fortsætter:

- Rent konkret er Christiansborg også det sted i landet, hvor der er flest journalister til stede, og det tror jeg ikke, at Alternativet var helt forberedt på. Der begynder at lække historier fra partiet. Historien om deres festkultur, som de må beklage, og andre mere eller mindre mærkelige sager.

Josephine Fock var med til at stifte partiet i 2013 og var den første til overhovedet at sige noget til pressen om det nye parti. Her er hun på et pressemøde i 2015 med Uffe Elbæk. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Værre end de andre

Jens Ringberg har med egne ord altid været fascineret af den dobbelttydighed, som har præget Alternativet.

Partiet, der navngav et Christiansborg-mødelokale ’Empati’ og fællesdansede til lyden af ’Love is in the Air’ på landsmødet i 2016.

- For mig er det et gennemgående tema i den her historie, at vi har at gøre med et parti, der vil være anderledes, og hvis man skal være ærlig, også ville være bedre end de andre politiske partier, men som har vist sig en række gange faktisk at være værre.

- Hvordan kan det være, at det er i Alternativet, at folk er så sure på hinanden. At der er så mange anonyme kilder, så mange læk, og at folk behandler hinanden så uendelig dårligt, spørger han han i DR's nyhedspodcast Genstart.

Deltagerne på Alternativets landsmøde i 2016 tog et opgør med, hvad der normalt sker til den slags arrangementer, da de brød ud i fællesdans.

Personlige kampe og dumme sager

I sidste uge udtrykte partiets hovedbestyrelse noget, der mindede om fuld tillid til Josephine Fock.

Det faldt mange i baglandet for brystet, og efter heftig kritik blev det besluttet, at hovedbestyrelsen skal tage en række samtaler med nogle af de personer, der offentligt og anonymt har beskyldt den nyvalgte leder for grænseoverskridende adfærd.

Det er forventet, at de samtaler er overstået i løbet af ugen, og at hovedbestyrelsen derefter kommer med en ny udmelding.

Det bliver næste kapitel i historien om et parti, der fik rusket op i det politiske establishment, men undervejs også fik gjort stor skade på sig selv.

- Når man kigger tilbage på hele Alternativets historie, så er det sørgeligt – hvis man kan bruge det ord – hvor lidt alle historierne og al balladen har handlet om politik.

- Det har langt hen ad vejen handlet om alt muligt andet som personlige kampe og dumme sager, siger Jens Ringberg.

Facebook
Twitter