Mette Frederiksen måtte bruge al sin formands-autoritet på årsmødet til at forsvare skattelettelser som politisk instrument.

Minde om, at partiet faktisk ikke er imod skattelettelser. Men decideret for skattelettelser i rette socialdemokratiske form og på rette tidspunkt.

Det havde i sagens natur en effekt, for Mette Frederiksen er en stærk leder og en populær formand.

Men selv hun kunne ikke fjerne den skepsis, der er i hendes parti mod at bruge den gode statslige økonomi på yderligere skattelettelser. Mange af de borgmestre og lokalpolitikere, der var kritiske før hendes store tale lørdag, var også skeptiske efter talen.

Baggrunden er delt. Dels er mange stadig præget af årtiers forenklet S-kommunikation: velfærd eller skattelettelser.

Men det væsentligste er en dyb bekymring for, at hullerne i velfærden bliver for store de kommende år – hvor udgifterne stiger og budgetterne ser stramme ud.

Dén bekymring er ægte i store dele af det socialdemokratiske bagland.

Men billedet kan også blive lidt for mørkt, mener man i partiledelsen og regeringstoppen.

Her konstaterer man, at der er afsat flere penge til velfærd end nogensinde tidligere, og at der for et par uger siden blev sendt en ekstra milliard afsted til kommuner og regioner.

Derfor mener man på ministerholdet, at den danske velfærd trods alt stadig er i top. Og at der er råd til både velfærd og skattelettelser.

I sin tale lørdag takkede Mette Frederiksen sine regeringskolleger Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen for det gode samarbejde. For fortroligheden. Og for modet til at 'finde en fælles vej for Danmark'

- Så er slutresultatet større end hver for sig, lød det.

Og når man taler med ministre i SVM-regeringen, så glæder de ofte sig over regeringssamarbejdet.

De er tilfredse med, at det er slut med rød og blå blok og endeløse ukonstruktive debatter i blokpolitikkens tidsalder.

Længere væk fra magtens cirkler er hjertevarmen over for SVM-regeringen noget mindre i Socialdemokratiet.

Mange har svært ved at forlige sig med parløbet med den tidligere ærkefjende i Venstre.

Andre omtaler regeringssamarbejdet som et nødvendigt onde.

Og en del bruger SVM-regeringen som forklaring på de skattelettelser, mange har det svært med. Noget i retning af "..vi må jo acceptere skattelettelserne, fordi de er vores regeringspartneres ønske".

Der er ingen kærlighed til SVM i Mette Frederiksens bagland. Ikke endnu i hvert tilfælde.

Og FH-formand Morten Skov Christiansen talte igen og igen til den socialdemokratiske del af SVM-regeringen i sin tale til Socialdemokratiets årsmøde. Som han sagde: "Kære socialdemokrater – bliv ved med at værne om lønmodtagerne".

Underforstået: Det gør Venstre og Moderaterne nok ikke.

Socialdemokratiet satser på tre trofaste partisoldater og en debattør med skarpe kanter til valget til Europa-Parlamentet til næste år.

Når EP-valget nærmer sig, overvejer alle partier, om de skal placere en politisk kendis øverst på kandidatllisten.

Hos Socialdemokratiet kunne en sådan findes på ministerholdet eller blandt dem, der mistede ministerposter, da der skulle gøres plads til moderater og venstrefolk efter valget.

Men Socialdemokratiet går til valg med EP-veteranen Christel Schaldemose i spidsen, fulgt af to andre nuværende parlamentsmedlemmer, Niels Fuglsang og Marianne Vind.

Det er solide partisoldater, der har vist, de kan lægge de nødvendige timer i udvalgsværelserne i Bruxelles og Strasbourg.

Dermed er rollen som det nye ansigt på listen overladt til nummer 4, Magnus Barsøe – en skarp debattør, som forlod sit mediejob for at blive politiker.

Ambitionen er, at alle fire bliver valgt – det synes, de er naturligt for landets største parti. Umuligt er det ikke, men det afhænger af, hvordan stemmerne falder til valgforbundet mellem S, SF og Alternativet.