Ritt Bjerregaard var minister i SV-regeringen, der kollapsede - alligevel tror og håber hun på en ny SV-regering

Det var slet ikke et dårligt forhold mellem socialdemokrater og Venstre-folk, der fældede regeringen dengang, siger S-koryfæet.

Den tidligere socialdemokratiske minister, EU-kommissær og københavnske overborgmester mener, at en bred regering med S og V er nødvendig med de mange kriser, vi står i nu. (Foto: © Linda Kastrup, Ritzau Scanpix)

Sidst, de prøvede, endte det i total kollaps.

Men nu forhandler socialdemokrater og Venstre-folk igen om at gå i regering med hinanden.

Og denne gang er der langt bedre chancer for, at det vil lykkes, vurderer Ritt Bjerreggard.

Hun var selv socialdemokratisk minister i Danmarkshistoriens eneste SV-regering, der blev dannet midt i en alvorlig økonomisk krise i 1978, men måtte gå af blot 14 måneder senere. Fiaskoen spøger stadig mellem arvefjenderne i dansk politik.

Men årsagen til kollapset var ikke et dårligt forhold mellem de to partier, fortæller Ritt Bjerregaard i DR's politiske podcast, Slotsholmen.

Og her 43 år senere er hun stor fortaler for, at Socialdemokratiet og Venstre gør et ærligt forsøg på at gå i regering sammen igen.

- Jeg tror, det er nødvendigt for Danmark lige nu, siger Ritt Bjerregaard.

Tror du også på, at vi får en ny SV-regering, eventuelt med et par andre partier?

- Ja, det tror jeg. Jeg tror, at både Venstre og Socialdemokratiet kan se, at de flertal, der ellers tegner sig, er så skrøbelige, at man ikke rigtig kan bygge noget på det. Jakob Ellemann-Jensen gjorde det også meget klart på Venstres landsmøde, at der ikke er nogen blå blok.

- På samme måde kunne man godt sige, at der i realiteten heller ikke er nogen rød blok, siger Ritt Bjerregaard med henvisning til, at de røde partier kun med hjælp af tre nordatlantiske mandater kan tælle til 90, at De Radikale flirter med blå blok - og at Alternativets folketingsgruppe allerede dagen efter valget underkendte partilinjen i regeringsforhandlingerne.

- Det kan der godt komme en del mere af - og så kan man jo ikke få sådan noget til at fungere, siger Ritt Bjerregaard.

Ritt drømmer om ny SV-regering

Problemet var ikke forholdet mellem S og V

Det var på et bagtæppe af parlamentariske problemer, hyppige folketingsvalg og en økonomisk krise, at Socialdemokratiets formand og statsminister, Anker Jørgensen, og Venstres formand, Henning Christoffersen, en sensommerdag i 1978 gik i regering sammen.

Ritt Bjerregaard havde trods sine blot 37 år allerede nogle års erfaring som minister, da de to partier slog de politiske pjalter sammen. Hun husker, at den socialdemokratiske folketingsgruppe var meget splittet i spørgsmålet. Selv var hun fortaler.

- Det var en meget, meget hård periode omkring økonomien, og Anker sad ikke særligt sikkert. Han prøvede mange forskellige konstellationer i Folketinget for at komme igennem med vores krisepolitik.

Den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen (tv) sammen med Venstre-formand Henning Christoffersen (th) - her sammen med Saudi Arabiens olieminister i 1979. (Foto: © MOGENS LADEGAARD, Scanpix Denmark)

Mens Anker Jørgensen og Henning Christoffersen talte sammen og opbyggede gensidig tillid, brugte Ritt Bjerregaard og de øvrige socialdemokratiske fortalere for SV-regeringen deres tid på at gøde jorden i baglandet.

- Jeg brugte i meget høj grad mine kræfter på at få mine partifæller til at se en mulighed i det og ikke bare vende sig imod det. Især dem, der var stærkt knyttet til fagbevægelsen, som var meget kritisk over for en SV-regering.

Ritt Bjerregaard havde selv et indtryk af Venstre-folkene som "seriøst arbejdende politikere", hun sagtens kunne samarbejde med.

- Nogle opfattede vi selvfølgelig som vanskeligere end andre, men generelt så vi på dem som dygtige parlamentarikere, og det skulle nok gå med sådan en regering.

Problemet lå altså ikke i forholdet mellem partierne, men i en meget stor modstand fra LO - fagbevægelsens magtfulde landsorganisation - som dengang havde en langt større indflydelse på Socialdemokratiet end fagbevægelsen har i dag, forklarer Ritt Bjerregaard.

- LO-formand Thomas Nielsen var simpelthen helt ud over alle grænser imod SV-regeringen og modarbejdede den på ethvert punkt i hele perioden.

På en kongres lige efter regeringsdannelsen proklamerede Thomas Nielsen i en tale, at han håbede, at SV-regeringen ikke overlevede de næste 100 dage. Han kaldte regeringsdannelsen, der fandt sted 28. august, for et decideret "kup".

Kontaktministre blev til kontrolministre

Helt fryd og gammen var det dog ikke mellem de røde og blå ministerkolleger.

SV-regeringen blev født med et såkaldt kontaktminister-system, hvor alle røde ministre havde en blå kontaktminister, der skulle godkende alle forslag, før de blev fremlagt - og omvendt.

Der gik ikke længe, før kontaktministre blev omdøbt til kontrolministre.

Ritt Bjerregaard var undervisningsminister i SV-regeringen i 1978. Hun måtte dog gå af, før regeringen gik af, efter en sag om en dyr overnatning på Hotel Ritz i Paris. (Foto: © Karl Høver, Scanpix Denmark)

Ritt Bjerregaards kontrolminister var Venstres indenrigsminister, Knud Enggaard.

- Han var meget fair kontaktminister, men hold op, hvor var han interesseret i detaljer, så det kunne tage timevis at komme igennem sådan et forslag, siger hun.

Det er vel ikke udtryk for den største tillid mellem Socialdemokratiet og Venstre, at der var brug for det her system med kontrolministre?

- Nej, det er det bestemt ikke, og det tror jeg skyldtes den stærke modstand fra fagbevægelsen. For der var i alle årene en tillid imellem Anker Jørgensen og Henning Christoffersen, som jo kunne bære langt.

SV-regeringen spøger stadig

I går meddelte fungerende statsminister Mette Frederiksen, at hun tror på, at der kan dannes en bred regering i Danmark.

Efter tre ugers temamøder med mange partier forhandler hun nu kun videre med dem, der kan se sig selv i en bred regering eller som støtte til en bred regering. Den første, hun indbød til møde, var Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

Før valget havde Jakob Ellemann-Jensen ikke tillid til Mette Frederiksen. Men nu forhandler han regering med hende på - og arbejder på at se, om tilliden kan genskabes. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Selvom SV-regeringens kollaps stadig spøger i dansk politik, er Ritt Bjerregaard fuld af tro på, at Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen kan gå i regering sammen.

- Det var ikke forholdet imellem Venstre og Socialdemokratiet, der ikke kunne holde. Jeg tror godt, det kunne have holdt. Og i dag er der heldigvis ingen LO-formand Thomas Nielsen. Jeg tror, at Mette Frederiksen vil få en fagbevægelse, der synes, at det er rimeligt, at en SV-regering bliver afprøvet, siger Ritt Bjerregaard.

Kriserne taler i hendes optik for en bred regering. Ikke alene energikrisen og inflationen, men også klimakrisen og krisen i sundhedsvæsenet, påpeger hun.

- Det kalder jo simpelthen på nogle omfattende reformer.

Ulempen for en SV-regering i dag er, at de to partier kun har 73 mandater tilsammen. I 1978 havde de 86 mandater.

- Det er klart, at det jo betyder, at der hele tiden skal findes ekstra mandater, og derfor er det heller ikke til at vide, om det ender med en SV-regering, eller om man prøver at gøre den større, siger Ritt Bjerregaard.

Selvom SV-regeringen endte i kollaps i 1979, gik både Socialdemokratiet og Venstre frem ved det efterfølgende valg, hvorefter Anker Jørgensen fortsatte som statsminister i en socialdemokratisk etparti-regering.

Er det Danmark eller Socialdemokratiet, en SV-regering vil være god for?

- Jeg tror, det er nødvendigt for Danmark lige nu. Om det vil være godt for Socialdemokratiet er svæt at sige. Man bliver sjældent ret populær i krisesituation. Nogle af de reformer, der bliver foreslået, betyder, at folk vil få forringet deres forhold. Så utilfredsheden med en sådan regering vil være stor.

Du kan lytte til hele interviewet med Ritt Bjerregaard i podcasten Slotsholmen her.