Rød blok revser Venstre: Jeres karakterkrav skader integrationen

Karakterkrav rammer indvandrere og efterkommere hårdere end etnisk danske. Hver fjerde på en videregående uddannelse ville have været faldet for karakterkrav. Imens er det hver 13. etnisk danske elev.

Jacob Mark (SF) er bange for, at regeringens karakterkrav vil gå udover integrationen. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Dybt problematisk for integrationen.

Sådan lyder det fra flere partier i rød blok, efter at nye tal viser, at omkring hver 4. indvandrer og efterkommer, der fra 2011 og frem påbegyndte en videregående uddannelse, ikke ville have kunnet kommet ind på en gymnasial uddannelse med regeringens fremlagte karakterkrav på 4 i dansk og matematik.

Til sammenligning er det omkring hver 13. etnisk danske elev, viser beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet i et svar til Folketinget.

- Det beviser jo det, vi hele tiden har sagt: Et karakterkrav vil ramme socialt skævt. Og nu viser det også, at det vil ramme integrationen megahårdt, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark og fortsætter:

- Det, synes jeg, er helt forkert, når vi kan se, at de jo faktisk begynder på en videregående uddannelse, selvom de ikke har 4 i dansk og matematik fra folkeskolen.

Han mener, at 'uddannelse er det vigtigste element i integrationen':

- Og derfor er det vigtigt, at vi giver de her unge en ekstra hånd til at få en uddannelse i stedet for at udelukke dem, siger Jacob Mark.

'Klædt på til videre uddannelse'

Ved fremlæggelsen af regeringens udspil til en ny gymnasiereform var det netop vejen videre i uddannelsessystemet, der blev lagt vægt på.

Med udspillet med navnet 'Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse' understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop, at:

- Gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre, og derfor skal fagligheden være høj.

Ogtal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser da også, at de elever, som ikke opnår mindst 4 i både dansk og matematik fra grundskolen, opnår et lavere gennemsnit til den gymnasiale eksamen, og i sidste ende har større chance for at falde fra på en efterfølgende videregående uddannelse.

Samlet set falder 19 procent af dem, som har under 5 i gennemsnit fra studentereksamen, fra inden for første år på den videregående uddannelse, mens det gælder 13 procent af dem, som havde over 5 i gennemsnit ved den gymnasiale eksamen.

Men det er stadig dybt problematisk, når karakterkravet på gymnasiet rammer indvandrere og efterkommer væsentligt hårdere end etnisk danske elever, mener De Radikales uddannelsesordfører Lotte Rod:

- Det kommer til at bombe den sociale arv tilbage. For uddannelse er jo der, hvor man kan løfte sig. Vi har helt modsat brug for, at mange indvandrere og efterkommere netop tager en uddannelse, og det er regeringen med til at ødelægge med det her forslag.

Også hun er især bekymret for, at det vil gå ud over integrationen.

De her unge kan jo bare søge ind på en erhvervsuddannelse i stedet? Der kan man vel også blive integreret?

- Det er godt at tage en erhvervsuddannelse. Men man skal jo brænde for at gøre det og ikke bare, fordi at regeringen smækker døren i hovedet på nogen, siger Lotte Rod.

Venstre afviser kritik

Også Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind er stærkt skeptisk overfor netop karakterkravet:

- Vi ved, at et krav på 4 kommer til at ramme socialt skævt. Især mønsterbrydere, hvor deres forældre ikke har fået en studentereksamen, er dem, der bliver ramt hårdest.

- Vi vil have ind i målene, at vi skal tage hensyn til de her unge mennesker. Vi skal have den bedst uddannede generation, og det får vi ikke, hvis vi smækker døren i. Og slet ikke når der gælder en hel etnisk gruppe, siger hun.

Imens afviser Venstres uddannelses- og forskningsordfører Jakob Engel-Schmidt, at et karakterkrav vil betyde, at de omkring 25 procent af indvandrere og efterkommere, der i dag begynder på en videregående uddannelse uden at have haft 4 i dansk og matematik, ikke ville kunne det i fremtiden:

- Sagen er, at når man ved, der er et karakterkrav på fire, så handler det jo om, at man i folkeskolen arbejder for at få den karakter på netop fire, siger han.

Facebook
Twitter