Røde, blå og grønne krav til finanslov: Partier var til kaffemøde hos Nicolai Wammen

Regeringen og Folketingets partier tog mandag tilløb til de kommende finanslovsforhandlinger.

Partiernes ønskeseddel er lang, konstaterede finansminister Nicolai Wammen (S). I morgen afholder han de sidste sættemøder inden de reelle forhandlinger om næste års finanslov. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Det var med kaffekander på bordet og en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner, at finansminister Nicolai Wammen (S) i dag bød Folketingets partier velkommen på sit kontor.

Her dukkede først de røde støttepartier og sidenhen de tre største partier i blå blok op for en ad gangen at lægge deres ønsker til den kommende finanslov på bordet.

- Det har været en rigtig god dag. Jeg har haft lejlighed til at fortælle, at regeringen gerne vil lave en finanslov, hvor vi sætter velfærd først, hvor vi også kan ansætte 1.000 flere sygeplejersker. Og hvor vi sætter en klar grøn retning, lød det fra Nicolai Wammen.

Efter at have drukket kaffe med partierne, kunne han dog konstatere, at der er "knaster".

- Det er stadig det samme ved dagens slutning som ved dagens start. Partierne er rigtig gode til at komme med ønskesedler. Og når man er finansminister, så er det ikke nok at komme med ønsker, så skal der også komme finansiering.

Da regeringen i onsdags præsenterede sit udspil til en finanslov for 2020, udløste det stor skuffelse hos SF, Enhedslisten og De Radikale, der skrev under på det forståelsespapir, der danner grundlag for S-regeringen.

Til det siger Nicolai Wammen:

- Jeg tror, det er normalt, at når regeringen lægger sit forslag frem, så siger de andre partier, at de har bedre ideer. Sådan er det. Jeg tror, de kommende uger vil vise, at vi i fællesskab kan lande en rigtig god finanslov, gerne med så mange partier som muligt.

1

Radikale Venstre: Der er ubetalte regninger

Regeringen har slækket på de ambitioner, der var udgangspunktet i de 18 sider, som regeringen og de tre støttepartier blev enige om for for tre og en halv måned siden.

Sådan lød det fra i dag fra Morten Østergaard på vej ind til mødet hos finansministeren.

- Der er en række ubetalte regninger i regeringens finanslovsforslag i forhold til det, vi aftalte i forsommeren. Uddannelsesloftet, kulturens omprioriteringsbidrag og en række ting, der beløber sig til mere end en halv milliard, som vi er nødt til at starte med at få på plads.

Efter sættemødet var tonen lidt mere rund fra den radikale leder:

- Hvis vi skal leve op til de forventninger, vi selv har været med til at skabe, om at der er mindre forurening i Danmark næste år, og at der er flere voksne til vores børn i skoler og institutioner, så skal vi jo have et resultat. Derfor er vi mest optaget af, hvad slutresultatet bliver. Så kan vi godt undvære alle mellemregningerne.

2

Alternativet foreslår grønne obligationer

Uffe Elbæk og Alternativet dukkede efterfølgende op med deres ideer til en fordeling af de 2,1 milliarder kroner, som regeringen har øremærket til minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.

Den grønne omstilling er Alternativets hjerteblod. Og derfor vil Uffe Elbæk også have flere penge til blandt andet udfasning af fossile brændstoffer til fordel for vedvarende energi.

Ellers kan kan det ifølge Alternativet blive svært at nå målet om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

- Den økonomiramme, der ligger nu, er slet ikke god nok i forhold til de ambitioner, vi har på tværs af partierne i Folketinget, sagde han.

Med sig havde Uffe Elbæk en ide om, at staten skal udstede obligationer med et grønt formål, som kan skaffe penge til tiltag på klimaområdet.

- I Holland har man gjort det. På et døgn fik man 45 milliarder ind ved det. Danske pensionskasser har sagt, at det kunne man godt gå ind i i Danmark. Så det anbefaler vi finansministeren som et bedre forslag til finansiering.

3

Enhedslisten kræver flere penge i spil

For Enhedslistens Pernille Skipper var det dagen derpå efter partiets årsmøde i København i weekenden.

Her krævede den politiske ordfører fra talerstolen, at der både skal være penge til minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og store grønne fodaftryk i en kommende finanslovsaftale.

- Det har bestemt også været et emne i dag at diskutere, hvor mange penge vi har at gøre godt med her. I regeringens udspil giver det ikke et egentligt løft i velfærden, og det rykker heller ikke på CO2-udledningen. De 2,1 milliarder er simpelthen ikke nok, og det sagde vi meget klart i dag, lød det fra Skipper.

Partiet vil skaffe flere penge ved at beskatte aktie- og kapitalindkomst som lønindkomst, indføre en såkaldt balanceskat for bankerne, indføre en afgift på plastikposer og rulle en skattelempelse for virksomhedsarvinger tilbage.

Hvor lydhør er Nicolai Wammen over for jeres finansieringsplaner?

- Han er en omgængelig mand, i hvert fald udadtil, så han har ikke hældt noget ned af brættet endnu. Indtil videre er vi optimister, men vi har også meget klare krav. Det burde stå klart for alle.

4

SF: Halv milliard til flere pædagoger

- Finansministeren sagde, at han havde en fornemmelse af, at børn var vigtige for os, og ville høre, om vi kunne uddybe, hvad vi vil med mininumsnormeringer.

Sådan lød det fra SF's formand Pia Olsen Dyhr, da hun kom ud fra Nicolai Wammens kontor i Finansministeriet.

Partiets helt store slagnummer i valgkampen var kravet om en lov, der sikrer minimumsnormeringer for børn i landets daginstitutioner - en voksen til tre børn i vuggestuer og en voksen til seks børn i de danske børnehaver.

Det skal dog først ske i 2025 ifølge den aftale mellem regeringen og de tre støttepartier, som finansministeren præsenterede sammen med finanslovsudspillet forleden.

For Pia Olsen og SF er det vigtigt, at der allerede nu bliver sat penge af til flere pædagoger på den kommende finanslov.

- Til næste år siger vi en halv milliard kroner. Og i 2021 en milliard kroner, så vi kan se, at vi er ved at være ved endemålet. Men hvis det står til SF, så går det hurtigere.

5

Venstre: Det ligner en smal aftale

Hos oppositionens største parti, Venstre, vil man gerne tage statsminister Mette Frederiksen på ordet, efter at hun flere gange har sagt, at regeringen ønsker et bredt samarbejde på tværs af folketingssalen.

Men Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, kom ikke ud fra dagens møde med finansministeren i dag med et indtryk af, at regeringen ønsker at strække sig ret langt for, at det kan ske.

- Nu er vi så kommet til målstregen, hvor vi skal se, om regeringenen mente det, de sagde om et bredt samarbejde, også om finansloven. Men meget tyder nu på, at det bliver med den yderste venstrefløj. Og det bliver rigtig dyrt for Danmark, sagde han.

Blandt andet er man i Venstre utilfreds med, at regeringen har udskudt forhandlingerne om et politiforlig, der skulle sikre flere betjente på gaden og mindre sagsbunker hos anklagemyndigheden.

- Vi synes, at der er er nogle opgaver, som ikke kan tåle at vente længere, og som skal løses med det her års finanslov, lød det fra Troels Lund Poulsen.

6

DF: Rul udlændingelempelser tilbage

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, dukkede op i Finansministeriet med partiets mærkesager i tasken.

Flere penge til de ældre, flere midler til politiet og et krav om at bevare en ordning som bredbåndspuljen, der er med til at sikre, at borgerne i provinsen har en god internetforbindelse.

- Det er gået vældig godt. Vi havde et hyggeligt møde og fik en god, stærk kop kaffe. Og så må vi se, hvor mange møder der bliver yderligere efter det her, lød det fra Peter Skaarup.

Han slog dog samtidig fast, at Dansk Folkeparti ikke vil lægge stemmer til finansloven, så længe regeringen fastholder sine lempelser af udlændingepolitikken, som blandt betyder, at arbejdsløse indvandrerfamilier kan se frem til højere ydelser.

Til gengæld mener Peter Skaarup, at Dansk Folkeparti godt kan være med til at lave delaftaler med regeringen.

- For eksempel Skat. Det er klart, at vi skal have et skattevæsen, som kradser de penge ind til kassen, som man har brug for, og hvor der ikke sker de svigt, vi har set i de senere år.

7

K vil skubbe Enhedslisten ud af finanslov

Finansordfører Rasmus Jarlov gik til møde med finansministeren som ene mand fra Det Konservative Folkeparti.

Her kunne han fortælle, at partiet gerne vil sikre regeringen et flertal for en kommende finanslov, hvis Enhedslistens krav bliver fjernet.

- Vi har de mandater, der skal til for at lave en finanslov i stedet for Enhedslisten. Og det vil vi gerne gøre, hvis regeringen har et ønske om at gøre noget for klimaet på en effektiv måde uden at skade erhvervslivet og væksten i Danmark, sagde han.

Det Konservative Folkeparti meldte for nylig ud, at partiet bakker op om regeringens klimamål og gerne vil være med til at omlægge mere landbrugsareal til naturområder.

Men ikke, hvis virksomhederne skal betale regningen.

- Vi har en række forslag til at hjælpe erhvervslivet. Men vi vil gerne undgå de skattestigninger, som der er lagt op til, hvor der skal betales skat af at have en arbejdstelefon, og hvor der lægges meget store afgifter på generationsskifte (i virksomheder, red.), lød det fra Rasmus Jarlov.