Røde støttepartier giver rabat til købere af Audi A5 og milliondyr Volvo i 2020

Nye afgifter for 300 millioner på en række benzin- og dieselbiler er sløjfet på finansloven.

Interesserede bilkøbere skal alligevel ikke have ekstra tusinder kroner op af lommen i 2020, hvis de for eksempel vil have en ny Audi A5. Det sikrer finanslovsaftalen. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

En spritny Volvo XC90 til over en million kroner kommer alligevel ikke til at stige med 8.400 kroner i 2020.

Og en spritny Audi A5 til 537.000 kroner kommer heller ikke til at stige med 5.600 kroner i 2020.

Ligesom en række andre benzin- og dieselbiler slipper de to modeller nemlig for en registreringsafgiftsstigning, som skulle være trådt i kraft næste år.

Regeringen og dens støttepartier Enhedslisten, Radikale Venstre, SF samt Alternativet har nemlig sløjfet registreringsafgiftsstigningen på årets finanslov, som ellers skulle have givet 300 millioner kroner i statskassen. Pengene er i stedet fundet i det økonomiske råderum.

Især De Radikale har ellers tordnet mod den idé, som oprindeligt var en del af regeringens finanslovsudspil, og som nu altså er blevet en realitet, efter finansloven for næste år landede mandag aften.

Siden aftalen blev præsenteret, har flere af støttepartierne flaget med, at en planlagt afgiftsstigning på elbiler er sløjfet næste år – en udgift på 125 millioner kroner på finansloven.

Men de 300 millioner kroner til den aflyste afgiftsstigning på benzin- og dieselbiler som en ny Volvo, Audi eller Volkswagen har de gået mere stille med dørene omkring. At aftalepartierne dropper at regulere registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler, skuffer Lærke Flader, branchedirektør hos Dansk Elbil Alliance.

- Det er jo et lille skridt i den forkerte retning, at man holder hånden under de sorte biler.

- Og jeg forstår ikke, at man på den måde har holdt hånden under de sorte biler, når nu vi står over for så massive CO2-reduktioner, som det er målsætningen hos denne regering, siger Lærke Flader.

Hul i statskassen er arvet fra VLAK

Årsagen til, at en lang række både store, mellemstore og små benzin- og dieselbiler alligevel ikke kommer til at stige i pris næste år er et levn fra VLAK-regeringens tid, hvor særlig Anders Samuelsen og Liberal Alliance gjorde det til et kardinalpunkt at kæmpe for billigere biler.

Volvo XC90 koster også 1.024.900 kroner næste år. (Foto: GARY CAMERON © Scanpix)

I 2017 sænkede regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nemlig registreringsafgiften, og i samme aftale besluttede de at indføre en rabat på biler, der kører langt på literen.

Dengang satte man en grænse, som gav skatterabat på benzinbiler, der kører mere end 20 kilometer pr. liter benzin, og på dieselbiler, der kører mere end 22 kilometer pr. liter.

Rabatten er 4.000 kroner for hver kilometer, den nye bil kører pr. liter over de 20 eller 22 kilometer. Omvendt bliver prisen 6.000 kroner dyrere for hver kilometer, bilen kører under 20 eller 22 kilometer pr. liter.

Aftale fortsætter i 2020

Men en del af aftalen var også, at grænsen skulle reguleres i takt med, at nye biler kører længere på literen. Men den regulering fik hverken den tidligere eller nuværende regering vedtaget – og derfor fortsætter 2017-aftalen også i 2020.

Og i takt med at flere biler får bedre brændstoføkonomi, bliver antallet af biler, der kan opnå rabat, tilsvarende større. Og det slår hullet på 300 millioner kroner i statskassen i 2020.

Det betyder også, at tusindvis af forskellige benzin- og dieselbiler bliver billigere næste år, end der var lagt op til med den tidligere regerings aftale fra 2017.

Det glæder Gunni Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.

- Det synes vi er ganske fint. Vi har ikke en tradition for at regulere hvert år, og vi synes ikke, at det ville give mening at gøre det, siger han.

Havde man valgt at hente pengene ved at regulere registreringsafgiften, så kunne man have hentet pengene ind som planlagt ved øgede bilafgifter. Det havde så blandt andet betydet, at en Volkswagen UP! vil stige med 5.600 kroner året, mens en luksusbil som en Audi A5 vil stige med det samme, og en Volvo XC90 vil stige med 8.400 kroner for køberen.

Radikale: Det er hul i hovedet

Den model havde regeringens støttepartier valgt, hvis de sad alene om forhandlingsbordet.

Sofie Carsten Nielsen, næstformand og finansordfører for Radikale, erkender, at de har måttet sluge den del af finanslovsaftalen mod deres vilje.

- Det var jo altså Socialdemokratiet, der insisterede på, at der fortsat skulle køre sorte biler billigere på vejene, siger hun.

Hun forklarer, at De Radikale kun er gået med til at fortsætte med de nuværende afgifter i et år, og at en kommission netop nu skal kigge på en omlægning af registreringsafgiftssystemet og lægge op til en ændring næste år.

Men hun ærgrer sig over, at den nuværende og tidligere regering ikke selv fik ændret på systemet i tide.

- Det er da helt hul i hovedet, at de ikke fik skruet det sammen, sådan at det i det mindste blev finansieret. Allerhelst havde jeg gerne set, at vi stoppede det. Men nu er der nedsat en bilkommission, og det er rigtig godt. Så i løbet af det kommende år skal vi jo have en helt ny måde at skrue det her sammen på, så vi får markant flere grønne biler på vejene, siger Sofie Carsten Nielsen.

Sofie Carsten Nielsen og Radikale er utilfredse med, at 300 millioner bruges i 2020 på benzin- og dieselbiler. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Også hos Enhedslisten er transportordfører Henning Hyllested træt af den del af finansloven.

- Det er ikke godt, og det kan undre, at man i en grøn finanslov har sådan et element med, hvor vi skal samle en gammel regning op på nogle benzin- og dieselbiler, fordi man har sat prisen ned på dem tidligere. Det synes jeg selv er helt vildt, at vi skulle det.

Hvorfor er I så gået med til det. Der er jo flere af støttepartierne, der synes det er en dårlig idé?

- Sådan er det jo i en finanslovsforhandling. Der bliver givet, og der bliver taget. Vi skulle også slås hårdt for, at elbilerne ikke måtte stige i pris, som de stod til at gøre 1. januar. Det er jo så den handel vi har lavet, hvis vi kigger snævert på finansloven omkring biler, siger Henning Hyllested.

Regeringen nægtede at hæve bilafgifter

Skatteminister Morten Bødskov er dog modsat regeringens støttepartier tilfreds med, at køberne af nye biler ikke skal betale regningen på 300 millioner kroner gennem højere priser på bilerne.

- Regeringen har et ønske om at skabe tryghed for bilejerne. Den tidligere regering efterlod et endog meget stort hul i kassen, som betød, at hvis vi ikke fyldte det op, så skulle bilafgifterne stige. Det ønskede regeringen ikke, og derfor har vi fundet pengene andetsteds, siger han.

Der er en række støttepartier, der har forsøgt at få regningen til at gå til bilkøberne over registreringsafgiften, så man ikke holder hånden under nye benzin- og dieselbiler. Hvorfor har I været imod det ønske?

- Der er rigtig mange mennesker, der hver eneste dag har behov for at komme til og fra arbejde. Der er mange steder i landet, hvor den kollektive trafik er utilstrækkelig, og derfor er bilen uundværlig. Derfor mener regeringen ikke, at vi skulle øge bilafgifterne.

Morten Bødskov er tilfreds med, at bilkøberne ikke skal betale en ekstraregning på biler i 2020. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Kan du forstå, at støttepartierne hellere havde set, at I havde investeret de 300 millioner kroner i fx grønnere biler end benzin- og dieselbiler?

- Der skal selvfølgelig findes en langsigtet løsning. Vi laver den her løsning næste år i 2020. Og så håber vi, at den bilkommission, som Folketinget har nedsat, kan finde en løsning på det her og andre problemer fremadrettet, siger Morten Bødskov.

Bilkommissionens resultater forventes at blive præsenteret næste år.