Rosenkrantz-Theil efter 'folkeskole-fiasko': Vi skal gøre præcis det modsatte af, hvad vi gjorde

Folkeskolereformen har ikke givet dygtigere elever, og det er et politisk ansvar, erkender ministeren.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender, at folkeskolereformen ikke har indfriet de politiske ambitioner. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil bruger ikke selv ordet fiasko om Folkeskolereformen, der i dag er blevet erklæret noget nær mislykket.

Det er hendes kollega, Jacob Mark fra SF, der - ligesom Radikale Venstre - er særligt barske i ordvalget, efter at en evaluering fra Pernille Rosenkrantz-Theils eget ministerium konkluderer, at eleverne i den danske folkeskole hverken er blevet dygtigere eller gladere, som det ellers var hensigten med reformen fra 2013.

Men den socialdemokratiske minister er ikke langt derfra.

- Jeg tror mest af alt, man kan bruge den (evalueringen, red.) til at sige, hvad man ikke skal gøre en anden gang. Det er i hvert fald det, som jeg bruger det til, siger hun om både reformen og forløbet omkring den.

'Vi har et stort ansvar'

Det var hendes partifælle, Christine Antorini, som huserede i ministeriet, da Folkeskolereformen blev født, og derfor erkender Pernille Rosenkrantz-Theil, at hendes parti bærer en del af skylden i dag.

- Det giver sig selv, at det er et politisk ansvar, når så stor en folkeskolereform ikke leverer de resultater, der egentlig var meningen, siger hun.

Det var jo en socialdemokratisk minister, der designede reformen. Hvor stort et ansvar har I for at de danske skoleelever ikke er blevet hverken dygtigere eller gladere?

- Det mener jeg, at vi har et stort ansvar for, og jeg mener også, at vi har et stort ansvar for det meget uskønne forløb, der var med lærerne op til, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og henviser til lærerkonflikten.

- Men jeg vil samtidig sige, at målsætningerne var rigtige, og nogle af grebene var det også. Derfor kan vi ikke bare tale for og imod. Vi må se på de enkelte dele, og så må vi samarbejde. Dét kunne vi især godt have gjort bedre sidst.

Har I fejlet i vurderingen af, hvad der skulle til for at løfte niveauet?

- Ja, vi har og på ret konkrete punkter. For eksempel ville jeg have svoret, at lektier havde en social slagside - at hvis man kom fra en socialt stærk familie, så var det med lektier fint, fordi ens forældre kunne hjælpe en. Og omvendt at det ville være sværere, hvis der ikke var så mange bøger på hylderne.

- Det har bare vist sig at være forkert.

- Andre dele har været positive. De steder, hvor man har fået mere bevægelse ind, har det gavnet dem, der ellers havde svært ved at koncentrere sig i skolen.

Lytter i nyt samarbejdsforum

Men nu vil Pernille Rosenkrantz-Theil se fremad - og gøre det i samarbejde med både lærere, elever og forældre i et nyt forum.

- Vi har ikke brug for, at hele folkeskolen nu bliver kastet op i luften - at det hele skal ændres med ét slag. Vi har brug for det modsatte, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Vi skal tage det grundigt og i fællesskab med folkeskolens parter og løse problemerne ét efter ét.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), erkender, at der skal meget mere samarbejde til for at få folkeskolen fremad. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

For eksempel bekymrer det hende, at der er så mange, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive og at især mange drenge keder sig i skolen.

Når du nu ikke vil være med til sådan en kæmpestor reform, bliver det så ikke med meget lange udsigter, at man ser nogle resultater?

- Altså præmissen for det spørgsmål er jo, at en folkeskolereform går hurtigt.

- Det kan da godt være, det går hurtigt set med en ministers briller, for så kan jeg lave en aftale om tre måneder, hvor jeg kaster det hele op i luften. Men det tager så folkeskolen fem-ti år at lande på benene igen. Det er ikke min måde at arbejde på.

I hele din ministertid har du erkendt, at Folkeskolereformen ikke var en succes. Hvorfor er det først til efteråret, når du har siddet to og et halvt år som minister, at der skal ske noget ved reelle forhandlinger?

- Jeg er skam allerede gået i gang. Det her samarbejdsforum bliver godt nok først etableret nu, men vi har allerede lavet to ordblindeudspil og er i gang med at kigge på bedømmelsessystemet efter hele diskussionen om de nationale tests. Så det er ikke fordi, vi ikke er gået i gang, og vi har lært rigtig meget om samarbejde under corona-tiden.

- Hele idéen med det her er at udnytte, at det faktisk fungerer rigtig godt, når vi samarbejder om tingene og løser problemerne ét efter ét.

- Det er ikke sådan, at vi nødvendigvis bliver enige, bare fordi vi får et samarbejdsforum. Men vi får en anledning til at lytte på hinanden, siger ministeren.

Klogere løsninger

Et af de punkter, hvor der har været særlig stor uenighed, er skoledagens længde.

Især lærerne var imod de længere skoledage, der blev en realitet med reformen.

Hvordan den uenighed skal blive til en bedre virkelighed i samarbejdsforummet, tør Pernille Rosenkrantz-Theil ikke sige noget om.

- Kender jeg det her samarbejdsforum godt nok, så vil vi have KL siddende på en ene side, der ikke mener, at skoledagene skal være kortere, der vil være regeringen, som ikke mener, at skoledagen skal være kortere. Men så vil vi have lærerne siddende, som bestemt mener, at den skal være kortere og nogle forældreorganisationer, der gerne vil have ressourcerne bundet i folkeskolen.

Så du kan ikke sige, om skoledagene bliver kortere?

- Jeg kan ikke konkludere på samarbejdet, men jeg ved godt, hvad holdningerne er - og de er meget forskellige.

- Men, tilføjer hun:

- Det at lytte til hinanden gør altså altid, at man kommer frem til klogere løsninger.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk