Rugeforældre får støtte fra Menneskerettighedsdomstol: Børn har bedst af to forældre

Danmark bør ændre reglerne for at sikre børn født af rugemødre, vurderer eksperter.

De danske myndigheder er begyndt at genåbne sager, hvor der er blevet givet forældremyndighed til "rugebørn" for at se, om den skal fratages, fordi den er givet på et forkert grundlag. (Foto: Grafik: Aslak Elias Kelkka © dr)

Børn født af en rugemor skal hurtigst muligt sikres to forældre - ikke kun i praksis, også på papiret.

Det slår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fast i den første rådgivende udtalelse nogensinde - en udtalelse, der også bør få betydning for de danske regler, vurderer Frank Høgholm Pedersen, der er ph.d. og forsker ved Det Juridiske Fakultet, Cebil, på Københavns Universitet.

I Danmark anerkender myndighederne ikke par, der kommer hjem fra udlandet med et barn født af en rugemor, som ligeværdige forældre. Man anser nemlig den udenlandske rugemor for at være mor til barnet – også selvom hun har fået opsat en anden kvindes æg.

- Udtalelsen illustrerer nogle helt afgørende svagheder ved den tilgang, danske myndigheder har haft. Og det bør føre til, at man revurderer den danske regulering, siger Frank Høgholm Pedersen.

Han har i en længere årrække beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab, også kaldt graviditetsværtskab, som han kritiserer for at stille barnet og de danske forældre dårligt.

Når de danske myndigheder anser rugemoren for at være mor til barnet i juridisk forstand, har den kvinde, der ønsker at være mor - også kaldet "den tiltænkte moder" - ingen rettigheder til barnet.

Hun kan først efter 2,5 år søge om at adoptere. Det samme kan en far, en såkaldt medfar, i et homoseksuelt forhold.

Det strider mod "barnets-bedste"-princippet, som Menneskerettighedsdomstolen betoner, fortæller Frank Høgholm Pedersen:

- Myndighederne skal bestræbe sig på hurtigt og effektivt at sikre barnets retlige relationer til de tiltænkte forældre.

Den rådgivende udtalelse er et helt nyt redskab i Menneskerettighedsdomstolens værktøjskasse, der bliver brugt, når nationale domstole søger hjælp til at fortolke menneskerettighedskonventionen.

Domstolens udtalelse bør få betydning for den danske praksis, vurderer også Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Når domstolens rådgivende udtalelse siger det her i så generelle vendinger, så må man forvente, at domstole i andre lande vil gøre det samme, siger han.

Forældre risikerer at få frataget forældreskabet

Mens Menneskerettighedsdomstolen altså lægger vægt på barnets tarv og ret til to forældre, er de danske myndigheder begyndt at genåbne sager, hvor der er blevet givet juridisk forældreskab og dermed forældremyndighed over "rugebørn" for at se, om den skal fratages, fordi den er givet på et forkert grundlag.

Det fortæller Louise Traberg Smidt, der er næstformand i foreningen Dare, der arbejder for ligestilling for alle familiekonstellationer, og advokat for flere forældrepar.

- Man er blevet opmærksom på, om der kan være tale om et barn født af en rugemor, og nu er man begyndt at kigge tilbage og se, om der er sager, hvor man har overset problemstillingen, fortæller hun.

Hvis man bliver frataget det juridiske forældreskab, har det ikke alene betydning for praktiske ting som barsel, skolevalg og arv, betoner Louise Traberg Smidt.

- Der jo også det følelsesmæssige i, at man også over for myndighederne er forældre til barnet. Det betyder virkelig noget, siger hun.

Gør myndighederne ikke bare deres arbejde og tjekker, om lovgivningen er blevet fulgt?

- Jo, men udtalelsen fra menneskerettighedsdomstolen giver anledning til at sige, at vi skal have rettet op på den praksis, siger Louise Traberg Smidt.

Det vides ikke, hvor mange forældrepar, der har fået en henvendelse fra kommunen. Det vides heller ikke, hvor mange danske børn, der kommer til verden ved hjælp af en rugemor, men eksperter vurderer, at der er tale om mellem 50 og 100 børn om året - og at tallet er stigende.

Udtalelse bør også få betydning for homo-par

I den konkrete sag, Menneskerettighedsdomstolen er kommet med en udtalelse til, er det et fransk par, der har fået hjælp af en rugemor i Californien. Der blev brugt et æg fra en donor, hvilket betyder, at den tiltænkte mor i Frankrig ikke er biologisk mor til barnet.

Ifølge Frank Høgholm Pedersen betyder det, at domstolens udtalelse gælder med endnu større kraft, hvis det er et æg fra den tiltænkte mor, der er blevet sat op i rugemoren.

Udtalelsen bør også få betydning for homoseksuelle fædre til rugebørn, vurderer han.

- Man bør antage, at udtalelsen også vil have betydning i sager, hvor retten i landet, barnet er født i, vurderer, at der både er en biologisk far og en medfar. På den måde er de stillet på samme måde, som hvis det var en mand og kvinde, siger han.

Domstolens udtalelse kaster også lys over et meget omdiskuteret aspekt af rugemoderskab: den økonomiske kompensation.

Hvis en rugemor får betaling ud over hendes udgifter til graviditeten, og hvad den indebærer af behandling og tabt arbejdsfortjeneste, så kan den tiltænkte mor eller medfar nemlig ikke få lov til at adoptere barnet.

Domstolens udtalelse tager udgangspunkt i reglerne i det land, hvor rugemoren føder barnet. I den konkrete sag blev der ydet økonomisk kompensation efter californiske regler, hvor betalingen ofte ligger ud over, hvad de danske myndigheder normalt vil acceptere.

Udtalelsen bør derfor også få betydning for danske par, der har ydet en lignende kompensation, vurderer Frank Høgholm Pedersen.

Udtalelse giver håb

De seneste måneder er debatten om rugemødre blusset op, efter en dokumentarserie på DR1 har sat fokus på danske børn født af rugemødre.

For en måneds tid siden erklærede et bredt politisk flertal sig klar til at justere reglerne, så børnene sikres to forældre i juridisk forstand. Hvordan det konkret skal ske, er der ikke enighed om.

Den nye udtalelse fra menneskerettighedsdomstolen bør få politikerne til at handle hurtigt, lyder forhåbningen fra Louise Traberg Smidt:

- Mange partier har jo tilkendegivet, at de gerne vil se på, at lovgivningen er forældet. Den her udtalelse ligger i rigtig god tråd med det, så min forventning er virkelig, at der sker noget til gunst for både forældre og børn.

Det har ikke været muligt at få et interview med børne- og socialminister Mai Mercado (K), men i et skriftlig svar oplyser hendes ministerium, at man har bedt Ankestyrelsen, som er øverste administrative myndighed på området, om at vurdere, "om udtalelsen giver anledning til at overveje en praksisændring".

Ankestyrelsen oplyser til DR Nyheder, at man er i gang med at se nærmere på sagen.

Facebook
Twitter