Russisk gasledning gennem Østersøen splitter Folketinget

Det er en helt almindelig handelsaftale, mener DF. Dybt naivt synspunkt, lyder det fra Radikale.

Dansk Folkeparti og De Radikale ser vidt forskelligt på muligheden for at føre en russisk gasledning gennem dansk farvand.

Det bliver modtaget vidt forskelligt i rød og blå blok, når Nord Stream 2 indenfor en uge formelt beder Danmark om lov til at føre en gasrørledning gennem dansk farvand i Østersøen.

Mens regeringen ikke ønsker at kommentere ansøgningen fra firmaet Nord Stream 2 på vegne af russiske Gazprom, er støttepartiet Dansk Folkeparti vældig positive i forhold til at lade gasrørledningen løbe igennem dansk territorium.

Så længe alle regler overholdes, ser udenrigsordfører Søren Espersen (DF) en eventuel russisk gasrørledning gennem Østersøen som ”en ganske almindelig handelsaftale”.

- Det er et russisk selskab, som er ude efter at lave en god forretning og levere energi til Vesten. Det har jeg altså ikke noget problem med, siger Søren Espersen.

Gazprom er delvist ejet af den russiske stat, som EU har pålagt en række økonomiske sanktioner, efter at Rusland annekterede Krim fra Ukraine for tre år siden.

Det betyder dog ikke noget for Søren Espersens vurdering af sagen.

- Der er masser af kinesiske selskaber, der er ejet af den kinesiske kommuniststat, som vi også har det fuldstændig normalt med. Der er masser af diktaturstater rundt omkring i verden, som er involveret med os. Iran er et andet godt eksempel, og Saudi Arabien handler vi med på fuldstændig normale vilkår, siger DF’eren.

R: Dybt naivt

Helt modsat ser De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, på sagen.

- Det er en dybt naiv analyse at sige, at det her skulle være et rent kommercielt projekt. I Rusland er al energipolitik sikkerhedspolitik, siger han.

Lidegaard ser ansøgningen som et udtryk for, at Rusland vil presse østeuropæiske lande som Ukraine økonomisk ved at dirigere en kommende gasrørledning udenom netop Ukraine, som dermed står til at miste en større milliardindtægt.

På den måde kan Rusland ramme Ukraine, som er plaget af borgerkrig mellem landets militær og pro-russiske styrker i øst, mener den radikale udenrigsordfører.

- Rusland har i høj grad misbrugt deres store gasforsyning til Europa. De bruger den sikkerhedspolitisk, de bruger den økonomisk, de truer lande i Europa, ikke mindst Ukraine, til at gå i Ruslands retning, siger Martin Lidegaard.

- Derfor ønsker jeg ikke, at Europa skal blive mere afhængig af gas fra Rusland, tværtimod mindre, siger han.

Hvad er forskellen på at handle med Rusland og eksempelvis Iran og Saudi Arabien?

- Det, Rusland har gjort på Krim, er jo ikke bare, at man har gjort noget ved sin egen befolkning. Man har også taget territorium fra et andet land, og dermed har man brudt folkeretten, siger Martin Lidegaard.

- I øjeblikket stoler jeg ikke på Putin og hans reelle hensigter. Jeg frygter, at det her projekt skal bruges til at presse Europa og ikke gavne Europa, siger han.

Svært at sige nej

For Dansk Folkepartis Søren Espersen gør det ikke det store indtryk, at Ukraine har et ønske om, at EU-lande som Danmark bør gøre, hvad man kan, for at bremse den russiske gasledning.

- Det gør et større indtryk på mig, at tyskerne gerne vil have gasledningen, siger Søren Espersen.

Hvorfor det?

- Tyskerne er vores allierede, som vi selvfølgelig skal være behjælpelige med også at sikre energi.

Den danske regering har flere gange bedt EU-Kommissionen tage stilling til Danmarks muligheder for enten at sige ja eller nej til den russiske ansøgning, men EU er endnu ikke kommet med et officielt svar.

Udenrigsordførere fra både Dansk Folkeparti og Radikale er dog overbeviste om, at Danmark ender med at sige ja til en russisk gasrørledning gennem Østersøen.

- Jeg er sikker på, at den danske regering - efter nok at været blevet hvisket lidt i ørerne af tyskerne - siger ja til det her, siger Søren Espersen.

Martin Lidegaard mener ikke, at Danmark er stærk nok til overhovedet at sige nej til russerne.

- Det ubehagelige ved denne situation er, at Danmark ikke har magtmidler til at stoppe dette projekt alene. Derfor var jeg meget tidligt ude og sige til den danske regering, at vi bliver nødt til at rejse denne sag i EU.

- Desværre kom den danske regering for sent og for svagt i gang, og nu tror jeg, det bliver svært at få en fælles europæisk beslutning, og dermed bliver det også virkelig svært for Danmark at sige nej, siger Martin Lidegaard.

Facebook
Twitter