Ryborg om Europol-aftale: Skal indføres i turbotempo

Danmarks mulige aftale om Europol er bedre end Norges - men har en meget stram tidshorisont.

Ifølge tilbuddet fra EU skal dansk politi fremover gå via en forbindelsesofficer, når de vil hente oplysninger hos Europol. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Danmark kan få tilknytning til EU's politisamarbejde, Europol, som er tættere end den, Norge har i dag.

Det viser det tilbud, som EU ifølge DR Nyheders oplysninger har givet Danmark om en særaftale om Europol.

- Det er ikke en aftale, som giver Danmark fuldt medlemskab. Der er altså ting, som Danmark ikke kan længere, siger EU-korrespondent i DR Nyheder Ole Ryborg.

Bedre end Norge

Som eksempel nævner korrespondenten, at danske politifolk ikke selv vil kunne søge i Europols database.

Men de danske betjente vil dog stadig være bedre stillet end deres kolleger i Norge, der allerede har en særaftale med EU om Europol.

- Aftalen er bedre end Norges. Nordmændene skal sende en anmodning og en begrundelse for, hvorfor de vil have information fra Europol. Danmark får en bedre ordning, hvor danske politifolk kan ringe til nogle politifolk hos Europol, som er på vagt døgnet rundt. Og så kan man få Europol-folkene til at slå op i databasen – og det kan man gøre meget hurtigt, siger Ole Ryborg:

- Så det er altså en bedre ordning end Norge – men ikke lige så god som den, Danmark har i dag.

Der skal turbo på

Danmark ryger ud af Europol 1. maj 2017, fordi vælgerne stemte nej til at erstatte retsforbeholdet sidste år. Og det kan godt blive stramt at få aftalen helt på plads inden da.

- Der skal turbo på. Der skal ændres på regler i Europol for at kunne lave en aftale med Danmark. Den ændring i Europol skal godkendes af justitsministrene fra medlemslandene, og Europa-Parlamentet skal høres, forklarer Ole Ryborg:

- Og når man så har ændret reglerne i Europol - først da kan Europol så lave en formel aftale med Danmark. Den aftale skal så også godkendes af ministre, og parlamentet skal høres. Så man skal altså nå to behandlinger i EU's ministerråd og to i Europa-parlamentet inden udgangen af april.

- Det her kan kun nås, hvis Europa-Parlamentet er meget villig til at hjælpe Danmark. Hvis parlamentet fastholder den formelle forretningsgang i det her, så kan man simpelthen ikke nå at lave en aftale, inden det nye Europol træder i kraft 1. maj næste år.

Parlament vil hjælpe

Europa-Parlamentet skal ikke godkende en aftale mellem Danmark og Europol, men parlamentet har dog krav på at blive ”hørt” i sagen. Parlamentet har formelt ret til behandle sagen af to omgange. Det kan maksimalt tage tre måneder pr. gang – altså seks måneder i alt. Derudover skal det også behandles i ministerrådet, som skal godkende en eventuel aftale mellem Danmark og Europol.

Det kan altså ende med at tage mere end et halvt år, før en aftale er på plads. Danmark ryger ud af det nuværende Europol-samarbejde 1. maj 2017, og mere end et halvt år med sagsbehandling i EU vil derfor betyde, at Danmark ikke kan nå at få en aftale på plads inden deadline.

Processen i Europa-Parlamentet kan dog kortes betragteligt ned, men det hele afhænger af, om der er villighed til at få en aftale på plads med Danmark, siger Ole Ryborg.

- Min vurdering er, at Europa-Parlamentet som udgangspunkt er interesseret i at hjælpe Danmark. Med alt, hvad man i dag har at gøre med international kriminalitet og terror, er det svært at blive set som nogle, der stiller sig på bagbenene og stikker en kæp i hjulet på det europæiske politisamarbejde, siger DR’s EU-korrespondent.

Brexit som hindring

En mulig forhindring for en hurtig proces i Europa-Parlamentet kan dog være forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU – som følge af Brexit-afstemningen i sommer.

- Hvis briterne eksempelvis kommer og siger, at vi vil have det samme som Danmark, kan der pludselig gå institutionssnak og principper i det. Det ville kunne skabe problemer, siger Ole Ryborg.

- Men lykkes det at holde aftalen med Danmark adskilt fra forhandlingerne med Storbritannien, vil der efter min vurdering være en betydelig hjælpsomhed hos både medlemslandene og Europol for, at aftalen kan træde i kraft 1. maj 2017, siger han.

Europol-aftalen:

  • Aftalen giver Danmark adgang til oplysningerne i EIS – Europols Informations System. Adgangen sker ved, at Danmark har forbindelsesofficerer i Haag, som i dag, og samtidig vil Europol udstationere dansktalende forbindelsesofficerer i Danmark. Europol-folkene skal lave hurtige søgninger for Danmark og lægge danske relevante oplysninger ind i EIS.

  • Når Danmark vil have oplysninger fra EIS, så skal Danmark ikke begrunde, hvorfor Danmark ønsker oplysningerne.

  • Ordningen fungerer sådan, at der altid er en dansktalende Europol-ansat, som dansk politi kan kontakte, og som kan foretage søgninger for Danmark 24 timer i døgnet.

  • Danmark får observatørstatus i Europols bestyrelse.

  • Europol vil også i fremtiden automatisk sende oplysninger til Danmark, som er relevante for Danmark.

  • Danmark kan stille med såkaldte fokuspunkter til arbejde i Europols anti-terror-center og center for cyberkriminalitet.