Rystet over millioner til partier på Christiansborg: Vi kan slet ikke bruge alle pengene

Nye Borgerlige foreslår at skære en tredjedel af gruppestøtten.

Lars Boje Mathiesen sammen med formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund. (Foto: Nicolai Lorenzen © Scanpix)

Nye Borgerlige kravlede lige over spærregrænsen og fik fire mandater, da danskerne den 5. juni sammensatte et nyt folketing.

Derfor var overraskelsen stor i den lille folketingsgruppe, da de fik at vide, hvor mange penge, de ville få i gruppestøtte i Folketinget.

- Vi får 695.000 kr. hver måned. Det kommer vi ikke til at bruge, fortæller partiets finans- og frihedsordfører, Lars Boje Mathiesen.

Gruppestøtte er penge, som partierne på Christiansborg får til at ansætte medarbejdere, der kan hjælpe dem. Det kan være sekretærer, politiske konsulenter eller pressefolk. Deres egen løn kommer fra en anden kasse.

Lars Boje Mathiesen foreslår en betydelig beskæring af støtten og vil fremsætte et beslutningsforslag om det i Folketinget.

- Vi mener grundlæggende, at man godt kan spare en tredjedel. Vi mener godt, det kan drives billigere og bedre. Når politikerne mener, at samfundet skal effektivisere, så skal politikerne også selv gøre det, siger Lars Boje Mathiesen.

En del af støtten kaldes for et eksperttilskud. Det skal partierne selv søge for at få fat i. Og det har Nye Borgerlige også gjort.

I taler om fråds med skatteborgernes penge. Er det så ikke hyklerisk, at I ikke bare siger, at I ikke vil søge det eksperttilskud?

- Vi lever også under de vilkår, at vi skal konkurrere med de andre partier. Men det kan også sagtens være, at vi ikke søger igen, siger Lars Boje Mathiesen.

Han uddyber sine synspunkter i Slotsholmen på P1 kl. 9.05 i dag.

De nyeste tal for gruppestøtte er fra 2017. Her fik partiernes folketingsgrupper til sammen 179 millioner kroner. Det var et gevaldig løft fra året før, hvor der blev givet 127 millioner kroner, men det var ikke nok for et bredt flertal i Folketinget. Derfor blev der indgået en politisk aftale, som kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod udenfor, der gav de ekstra penge.

Et stigende mediepres og et behov for højt kvalificerede medarbejdere var den begrundelse, aftalepartierne gav for at tildele sig selv de 52 millioner kroner ekstra hvert år.

I dag står partierne ikke ligefrem i kø for at forsvare aftalen eller forholde sig til forslaget for Nye Borgerlige.

Hverken Socialdemokraterne, Venstre, Konservative eller SF har ønsket at stille op til interview. Fra Enhedslisten og Liberal Alliance lyder det, at man godt vil være med til at se på at skære i gruppestøtten, men partierne har ikke kunnet stille op til interview.

Å og R: Folkestyret koster penge

Derfor er det op til Alternativet og Radikale at forsvare den gruppestøtte, der nu er under beskydning fra klassens nye dreng.

Det gør Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, gerne:

- Jeg synes ikke, vi får for meget. Vi skal kontrollere regeringens arbejde. Det er en vigtig opgave i et parlament, og det kræver sekretariatsbistand og opbakning til de folketingsmedlemmer, man har.

Han mener, at det største problem, når det kommer til penge og partier, ligger et helt andet sted - nemlig i reglerne for partistøtte.

- Den vigtigste diskussion handler om private penge i politik. Det skal ikke være private bidragsydere, der gennem penge får indflydelse på vores samfund. Her er der gennemsigtighed og lighed, svarer han.

Og Jens Rohde, der sidder i Folketingets ledelse, Præsidiet, for Radikale, er på samme linje. Det handler om investere i folkestyret, betoner han.

- Vi har et grundlæggende behov for at styrke Folketingets arbejde over for den udøvende magt, altså regeringen, siger han.

Jens Rohde vil dog gerne være med til at se på, om pengene bliver brugt på den rigtige måde.

- Det skal gavne det enkelte folketingsmedlem og ikke kun komme partiledelsen til gode. Jeg vil gerne diskutere den måde, vi bruger pengene på, men demokrati koster penge, siger han.

DF: Nej til aftale - ja til penge

Dansk Folkeparti er derimod med på idéen om at skære i gruppestøtten. For det er ikke bare spild af penge, det ryster også den vaklende tillid mellem politikere og befolkningen, mener man.

- Det er ikke befordrende for tilliden til politikerne, at partierne har så mange penge at gøre godt med, siger gruppeformand Peter Skaarup.

Har I for mange penge?

- Ja, det synes jeg. Det sender et forkert signal, at partierne har mange penge og ikke behøver at spare samtidig med, at borgerne skal holde for. Det kan medvirke til, at vi får mere politikerlede, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti var imod aftalen om at øge tilskuddet i 2016. Alligevel har partiet søgt om og fået del i de ekstra millioner, der fulgte med.

- Når der bliver lavet en aftale, hvor partierne får tilført væsentligt flere penge fra det offentlige, så betyder det ikke, at de partier, der var modstandere, ikke kan få dem og konkurrere på lige vilkår.

Men kan det ikke virke dobbeltmoralsk, at man er imod, når det skal vedtages, men gerne vil være med, når pengene skal deles ud?

- Jeg tror, at de fleste godt kan forstå, at man kan have en holdning til, om der skal flere penge til partierne. Her siger vi, det skal der ikke. Men så samtidig have en situation, hvor der er lige vilkår, siger Peter Skaarup.