S-borgmestre presser Tesfaye: Drop lov om håndtryk

Et håndtryk bør ikke være en betingelse for at få dansk statsborgerskab, mener en række socialdemokratiske borgmestre.

Staten skal ikke lovgive om håndtryk, og derfor bør udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) straks skrotte den tidligere regerings stærkt omdiskuterede håndtryks-lov.

Sådan lyder det nu fra en lang række socialdemokratiske borgmestre op til partiets kongres i Aalborg i weekenden.

Borgmester på Lolland Holger Schou Rasmussen (S) kalder håndtryksloven for symbolpolitik og et skråplan. Ifølge loven kan udenlandske ansøgere kun få dansk statsborgerskab, hvis de giver hånden til borgmesteren ved en såkaldt grundlovsceremoni.

- Det er meget udansk, og jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Det er ikke åbenhed og frisind. Den lov skal droppes, for den handler jo bare om at ramme nogle kulturelle minoriteter, som ønsker et dansk statsborgerskab, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Det næste bliver vel, at jeg som borgmester skal danse vals eller polka med de nye statsborgere, så de dermed kan vise, at det kan de også finde ud af.

Borgmesteren fastslår, at han direkte nægter at indberette de nye udlændinge, som ikke vil give hånd:

- Det kommer jeg ikke til. Så tager jeg hellere den straf selv.

Samme kritiske toner kommer fra den socialdemokratiske borgmester i Thisted, Ulla Vestergaard.

- Tvungne håndtryk er udansk, og det er fjollet, at man skal bruge tid på sådan en lov. Det at få statsborgerskabet er jo faktisk en stor dag for nye danske statsborgere, og det skal ikke overskygges af et håndtryk. Jeg håber virkelig, at ministeren lige overvejer en ekstra gang, om det ikke er for udansk, at man skal give håndtryk for at være værdig som dansk statsborger, siger Ulla Vestergaard.

Mærkeligt at lovgive om hilseformer

Den socialdemokratiske borgmester i Faaborg-Midtfyn, Hans Stavsager, opfordrer også Mattias Tesfaye til at skrotte loven.

- Det er fint, at vi siger velkommen til de nye statsborgere ved en ceremoni og gør det festligt. Men den del med håndtrykket synes jeg ikke er nødvendig. Her lokalt kan vi godt selv finde ud af, om der skal gives hånd eller ej. Nogle gange møder jeg folk fra min kommune, som lægger hånden op på hjertet, når man mødes, og jeg har det fint med, at man viser respekt på den måde, siger Hans Stavsager.

Det ’udanske’ ved at lovgive om håndtryk er også hovedargumentet fra den socialdemokratiske borgmester i Syddjurs, Ole Bollesen.

- Personligt synes jeg, at man skal droppe loven, for det er altså ikke særlig dansk at lovgive på det felt. Hvis jeg tænker på grundlovens ånd om frihedsgrader, så synes jeg, det er meget mærkeligt at ville lovgive om hilseformer. Det er jeg nødt til at sige, siger Ole Bollesen, som dog understreger, at Syddjurs kommune selvfølgelig vil overholde loven, hvis regeringen holder fast i det tvungne håndtryk.

Borgmester i Ishøj Ole Bjørstorp (S) er lige så i klar i mælet.

- Jeg synes, det er en fjollet regel. Afskaf det der tvungne håndtryk, siger Ole Bjørstorp.

Han forklarer, at han aldrig har mødt nogen, som ikke har villet hilse på ham, og han anser det derfor som et rent teoretisk spørgsmål. Derfor forventer han også, at den nye socialdemokratiske regering vil få redigeret tvangshåndtrykket ud af lovgivningen.

- Det der med at man skal indberette nogle, hvis de af religiøse grunde ikke vil give hånd, håber jeg bliver afskaffet. Den symbolpolitik hører jo ikke hjemme i Danmark.

Holger Schou Rasmussen har som borgmester i Lolland kommune selv har oplevet at møde udlændinge, som ikke vil give ham hånden.

- I den situation har jeg forståelse for, at de kommer fra en anden kultur og hilser på en anden måde i det land, de kommer fra. Det bør man respektere. Lige som jeg også har en forventning om at danskere, der bor i udlandet kan holde fast i nogle danske traditioner, siger Holger Schou Rasmussen.

Den første grundlovsceremoni, hvor nye statsborgere skulle give et håndtryk, fandt sted i Eigtveds Pakhus i København med daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) stod for håndtrykket. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Minister vil på grundlovsturné

Foreløbig lægger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ikke op til at skrotte loven om håndtryk.

Han vil først ved selvsyn tage på inspektion ved statsborgerskabsceremonier rundt omkring i landet for at se, hvordan de fungerer – og hvordan det tvungne håndtryk bliver opfattet.

Mattias Tesfaye afviser at stille op til interview med DR Nyheder. Han har i stedet ønsket at sende et skriftligt citat. Her skriver han:

- Hvis man ikke vil give hånd til en kvindelig borgmester, har man søgt statsborgerskab i det forkerte land. Det er min holdning. Men lad os nu lige få inviteret de glade nye statsborgere til ceremoni på rådhuset. Herefter kan vi altid vurdere, hvordan det gik. Jeg er meget åben for at høre, hvad erfaringerne bliver.

Da loven om håndtryk var til afstemning i Folketinget sidste år stemte Socialdemokratiet hverken for eller imod. Partiet stemte gult.

Det skete med en begrundelse om, at ceremonierne ved tildeling af statsborgskab var gode, men lige frem at lovgive om måden, man hilser på, var at gå for vidt.

- Vi har sagt klart hele vejen igennem, at vi ikke skal lovgive om håndtryk, sagde daværende indfødsretsordfører Astrid Krag (S).

Kritiske S-borgmester tier nu

En række andre socialdemokratiske borgmestre har tidligere været kritiske over for håndtryksloven. Det var de sidste år, da Inger Støjberg (V) som daværende udlændingeminister præsenterede den.

Men efter regeringsfarven er skiftet fra blå til rød, er talelysten pist væk hos flere S-borgmestre. Især hos borgmestrene i landets største byer er der stille i dag, selvom de ikke holdt sig tilbage, da regeringen var blå.

Det gælder for eksempel borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), der for et år siden kaldte håndtryksloven for ’fjollet symbolpolitik’.

I dag ønsker Jacob Bundsgaard ikke at give sin holdning til kende. Samme tavshed har ramt Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), som ellers også var stærkt kritisk over for håndtryks-loven sidste år.

Også Frank Jensen (S), overborgmester i København, var mere fremme i skoene, da regeringens partifarve var en anden.

- Jeg synes ikke, man skal lave en lov om det, sagde Frank Jensen for et år siden.

Heller ikke han ønsker at stille op til interview i dag og svare på, om han stadig er imod de lovtvungne håndtryk.

Facebook
Twitter