S: Det er for letkøbt af regeringen først at fjerne sparekrav om tre år

Regeringen vil droppe sparekrav på uddannelser i 2022. S lover at gøre det fra første år med regeringsmagten.

Hvis Socialdemokratiet genvinder regeringsmagten, vil den første finanslov føre pengene fra omprioriteringsbidraget tilbage til uddannelserne, lyder partiets valgløfte. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

De seneste tre år har gymnasier, universiteter og museer skullet finde to procent i budgettet hvert år og aflevere til staten i det såkaldte omprioriteringsbidrag, som politikerne på Christiansborg så har kunnet bruge efter forgodtbefindende.

Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede allerede sidste år at fortsætte manøvren frem til 2021, og nu lægger regeringen i sit finanslovsudspil op til at forlænge den, men med en væsentlig ændring: Fra 2022 skal pengene nemlig føres tilbage til det område, de er hentet fra - altså henholdsvis undervisning, uddannelse eller kultur.

Socialdemokratiet vil gøre det samme - altså føre omprioriteringsbidraget fra uddannelserne tilbage til uddannelsesområdet - men det skal ske allerede fra næste år, betoner finansordfører Benny Engelbrecht (S):

- Det er jo lidt let købt at komme med løfter, som ligger tre år ude i fremtiden. I betragtning af, at især uddannelsesområdet lider – især i de dele af Danmark, der ligger langt væk fra de store byer – så må man sige, at tre år yderligere med store besparelser er en ganske alvorlig situation, siger han og tilføjer:

- Det er jo en fortsættelse af regeringens udhuling af velfærden.

Socialdemokratiet udstak tilbage i juni et decideret "valgløfte" om at sløjfe nedskæringerne på uddannelser hurtigt muligt. Pengene fra omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet vil forblive på uddannelsesområdet allerede fra den første finanslov, som en eventuel kommende S-ledet regering vil lave, lød løftet.

- Det kan ikke vente tre år, som regeringen lægger op til, siger Benny Engelbrecht i dag.

Hvorfor ikke droppe omprioriteringsbidraget helt?

- Jeg tror, der er meget stor forskel på, om man sparer to procent hvert eneste år, eller om man inden for sit eget område kan være med til at forbedre aktiviteterne. Det er to helt forskellige tilgange til tingene, siger Benny Engelbrecht og tilføjer:

- Vi vil tilbageføre midlerne til uddannelsesområdet allerede fra 2019, og det er jo en helt anden tilgang end det, regeringen lægger op til, som er en udhuling af velfærden.

Flertal vil droppe besparelser næste år

Socialdemokratiet er ikke ene om at ønske besparelserne bremset før 2022. For hvert år, man tvinger uddannelser til at spare, bliver der færre undervisere og undervisningstimer og mindre vejledning og feedback, betoner SF's gruppeformand, Jacob Mark, på Twitter:

- Regeringen dropper de massive sparekrav på uddannelserne i Danmark og på dansk kultur fra 2022. Uddannelserne og kulturen har ellers fungeret som en uudtømmelig brønd for regeringen til at finansiere skattelettelser. Godt det slutter - men de burde skrottes allerede nu, skriver han.

Hos Alternativet er uddannelsesordfører Pernille Schnoor udtrykker også sin skuffelse over regeringens finanslovsudspil på Twitter:

- Tre år mere med besparelser på erhvervsuddannelser, gymnasier, universiteter og kultur - omkring 800 millioner kroner om året med omprioriteringsbidrag på to procent.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har også efterlyst en afvikling af omprioriteringsbidraget på uddannelserne. Derfor kalder finansordfører René Christensen (DF) regeringens udspil for en fin start, men slet ikke nok:

- Hvis man gør det, som regeringen lægger op til her, så har man kørt med en ren omprioritering i seks år, og efter de seks år skal man så stadig køre med en omprioritering, men uden at vide, om pengene kommer tilbage til den enkelte institution, siger han og tilføjer:

- Vi ser gerne, at der kommer en udløbsdato – altså, hvor man slet ikke omprioriterer længere.

Regeringen fremlægger sit finanslovsudspil i morgen klokken 11.

Facebook
Twitter