S-kvinder tør ikke bruge partiets egen advokatordning: 'Dybest set er jeg bange for ham, der har krænket mig'

Mette Frederiksen har sat gang i en advokatordning, der skal håndtere interne krænkelser. Flere har ikke tillid til ordningen.

Mette Frederiksen har opfordret til, at sager om krænkelser bliver holdt i et professionelt rum.

Statsminister Mette Frederiksen har kraftigt appelleret til, at sager om krænkelser i den politiske verden bliver afklaret i "et professionelt rum". Og hos Socialdemokratiet er det rum en advokatordning.

Partiet har derfor hyret advokathuset Norrbom Vinding til at håndtere henvendelser, hvis nogen har oplevet krænkende adfærd i partiet.

Men blandt flere yngre socialdemokratiske kvinder er der ikke tillid til advokatordningen og til partitoppens håndtering af henvendelserne. Derfor tør de ikke gå videre med deres oplevelser.

DR Nyheder har talt med en ung socialdemokratisk kvinde, der er aktiv i partiet. Hun ønsker at være anonym, men DR kender hendes identitet og historie.

Hun tør ikke gå til Socialdemokraternes advokatordning med det, hun har oplevet.

- Jeg er blevet krænket og har fået overskredet mine grænser af en magtperson i mit eget parti. Jeg er bange for, at nogen vil finde ud af, hvem jeg er. Dybest set er jeg bange for ham, der har krænket mig. Han er i en position, hvor han kan gøre meget for at ødelægge mine muligheder fremadrettet i partiet. Især hvis sagen ikke bliver taget alvorligt. Så vil han vide, hvem jeg er, men det vil ikke have ført til konsekvenser for ham, siger hun.

Hun ville ellers gerne dele sin viden for at få stoppet manden.

- Jeg er ikke blevet voldtaget, men har oplevet en adfærd, som er dybt uacceptabel, og som har haft store personlige konsekvenser for mig. Og jeg vil gerne have det stoppet, så det ikke sker for andre kvinder. Og jeg ved, at der er andre kvinder, der har været udsat for det samme af den samme person, siger hun.

Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun fortryder, hun ikke tidligere gjorde noget ved sexisme og krænkende adfærd.

Sager som ikke kommer frem

Og hun står ikke alene.

Sonja Maria Jensen sidder i byrådet i Nyborg og er Socialdemokratiets borgmesterkandidat i kommunen. Hun stod allerede i 2017 frem og fortalte om, hvordan hun oplevende krænkende adfærd i forbindelse med byrådsarbejdet i den fynske kommune. Og i september sagde hun, at hun var blandt de kvinder, som for tre år siden sendte en mail til ledelsen i DSU, hvor de berettede om sexchikane fra DSU's formand, Lasse Quvang Rasmussen. Han måtte efterfølgende forlade sin post.

Som en aktiv stemme i debatten om sexisme og krænkelser er hun derfor én, som mange kvinder i Socialdemokratiet henvender sig til. Selv har Sonja Marie Jensen tillid til ordningen og partiets ledelse, men sådan er det ikke alle, der har det.

- Jeg har snakket med flere kvinder, der har været udsat for seksuelt krænkede adfærd. Og jeg har også snakket med flere, der ikke er trygge ved at gå til partiet endnu med deres oplevelser.

- Derfor må vi insistere på, at partiets ledelse bliver ved med at have en løbende dialog med nogle af os, der har stået i situationen. Der er sager, der ikke kommer frem, fordi man ikke tør. Og det er så tragisk. Og det er på grund af den kultur, vi har levet med i mange, mange år, siger Sonja Marie Jensen.

Sonja Marie Jensen sidder i Nyborg Byråd. (Foto: Birgitte Carol Heiberg © Birgitte Carol Heiberg)

To ting skaber utryghed

Blandt andet to ting er afgørende for utrygheden hos de socialdemokratiske kvinder. Den ene er selve advokatordningen, det andet er forløbet omkring Frank Jensen, der endte med at trække sig som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokraterne.

Advokatordningen først. Ledelsen i Socialdemokratiet kalder den for uafhængig. Men dykker man ned i retningslinjerne for ordningen kan man se, at advokaterne udelukkende skal lave en sagsfremstilling. De skal altså tage imod henvendelser, tale med de involverede parter og derefter lave en sagsfremstilling. Den bliver så afleveret til Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen. Han skal herefter tage stilling til det videre forløb. Men der er ingen retningslinjer om, hvad der skal ske, og hvad konsekvenserne skal være.

Lea Fridberg er kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet og en af de 322 kvinder, der har skrevet under på ’En blandt os’-opråbet om sexisme i dansk politik. Hun synes, at advokatordningen er et skridt i den rigtige retning og viser, at ledelsen tager debatten alvorligt. Men hun fortæller også, at hun er i kontakt med flere kvinder, der ikke tør bruge ordningen netop fordi, de ikke ved, hvad der sker, når sagsfremstillingen ender hos partisekretæren.

- Der er så meget usikkerhed om, hvad man skal bruge ordningen til, at der ikke er tillid til at benytte sig af den. Det synes jeg er rigtigt ærgerligt, fordi det lige nu er den mulighed, vi tilbyder dem, der har oplevet krænkelser. Jeg hører enormt meget bekymring for, hvordan den bliver brugt. Om anonymiteten og sikkerheden i at bruge den. Det afspejler, at der generelt er en mistillid til, hvordan ledelsen har håndteret sagerne tidligere, siger hun.

Lea Friedberg efterspørger klare retningslinjer og regler for konsekvenserne af krænkelser.

- Der er flere, der ville have tillid til at bruge ordningen, hvis de vidste, at der var en konsekvens og at der var klare procedurer for, hvordan deres sag blev behandlet, siger hun.

Lea Friedberg er aktiv i DSU og kandidat til Borgerrepræsentationen i København. (Foto: Finn Frandsen)

Anonymitet blev brudt

Den anden store grund til utryghed er forløbet omkring Frank Jensen. Den 20. september henvender Maria Gudme sig til Socialdemokratiet og fortæller, at hun i 2012 blev krænket af Frank Jensen. To dage senere ringer Frank Jensen til Maria Gudme. Ifølge Frank Jensen selv for at sige undskyld. Maria Gudme oplevede det som en ny krænkelse at blive ringet op af Frank Jensen ud af blå.

Partisekretær Jan Juul Christensen har efterfølgende kaldt den en "fodfejl", at Gudmes henvendelse blev givet videre til Frank Jensen. Men det har gjort noget ved tilliden til partitoppens håndtering af henvendelser.

- Jeg kan se, at nogle har oplevet at få brudt deres anonymitet og oplevet, at sagerne ikke tages alvorligt. Det er en situation, som jeg virkelig ikke har lyst til, siger den anonyme aktive socialdemokrat.

For kvinderne har ofte ikke lyst til, at deres navne kommer frem.

- Jeg hører frygten for, hvad man skal stå model til som offer. Det hører jeg rigtig tit. Jeg hører bekymringen for, om man vil blive udstillet som løgner. Og jeg hører bekymringen for, hvis sagerne ender i medierne, fordi det er en meget voldsom oplevelse, siger Sonja Marie Jensen.

S: Advokater kommer med anbefaling

Som partisekretær er Jan Juul Christensen den øverst organisatoriske ansvarlige i Socialdemokratiet og dermed også for advokatordningen.

- Jeg kan kun opfordre alle, som enten selv har haft en oplevelse med krænkende adfærd eller været vidne til det, til at henvende sig til advokatordningen. De kan være helt sikre på, at der kommer til at være en professionel sagsbehandling fra advokatfirmaets side. Og de kan være helt sikre, at der vil blive handlet på det, når det går videre fra advokatfirmaet til os.

Hvad tænker du om, at der kan være sager om krænkelser i partier, der ikke kommer frem, fordi nogle kvinder ikke tør bruge ordningen?

- Det synes jeg er trist. Vi skal have de her sager frem. Vi skal have ryddet op i det, der har været, og signaleret meget kraftigt, at vi ikke tolererer krænkende adfærd. Jeg synes, de skal benytte den. Man kan være helt sikker på, at man får en professionel behandling. Den sagsfremstilling, der kommer fra advokaterne, vil indeholde en juridisk kvalificering af, hvad der er foregået, og hvordan der bør reageres.

Er det dig, der sidder og er dommer?

- Nej, vores parti er bygget op på forskellige niveauer. Hvis det for eksempel er i en kommunalbestyrelse, så er det på det lokale niveau, beslutningen skal træffes. Men der vil komme en anbefaling til, hvilke konsekvenser der bør have.

Hvad er det for nogle konsekvenser, du forestiller dig? Er det for eksempel fratagelse af poster?

- Det kunne man sagtens forestille sig, at det er noget på samme måde, som De Konservative har gjort med et af deres folketingsmedlemmer, siger Jan Juul Christensen.

Det sidste med henvisning til det konservative folketingsmedlem Orla Østerby, der fik frataget alle sine ordførerskaber på grund af krænkelser mod en partifælle.