Kontanthjælpsmodtagere og personer på uddannelseshjælp og integrationsydelse skal straffes hårdere, hvis de misbruger systemet. Det er Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, helt enige med regeringen i.
- Det er en diskussion om ret og pligt. Og der er det helt klart, hvad vi mener: Hvis man kan arbejde, så skal man selvfølgelig tage det arbejde, der er, siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har i dag præsenteret et udspil med 20 forslag til, hvordan sanktioner skal skærpes - og kontrollen med offentlige ydelser styrkes.
Regeringen foreslår blandt andet, at de nuværende 74 forskellige satser på kontanthjælpsområdet reduceres til fire, så både kommuner og ledige ved præcis, hvor meget der kan blive trukket i ydelsen.
Et godt forslag, konstaterer Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted:
- Der har været alt for store forskelle på, hvordan man har brugt sanktioner fra kommune til kommune.
S og DF: Vi skal passe på de svageste
Ledige skal kunne mærke det på pengepungen, hvis de eksempelvis afviser et jobtilbud eller udebliver fra et aktiveringstilbud - og regeringen vil lade sanktionen falde hurtigere end i dag.
Det er både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige i. Men de har en fælles anke: Systemet skal tage hensyn til, at samfundets svageste ikke uforvarende kommer i klemme.
- Hvis man siger nej til et tilbud om et job, man godt kan klare, så skal hammeren falde med det samme. Men der skal selvfølgelig være rimelighed i det, siger Bent Bøgsted og påpeger, at handicappede og psykisk syge ikke skal risikere at komme i klemme:
- De skal ikke uforvarende komme ud i en situation, hvor hammeren falder og de mister deres ydelse, fordi de ikke har forstået det.
Det er helt rimeligt at forlange, at ledige tager imod aktiviteter eller job, hvis de får en ydelse for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, understreger Leif Lahn Jensen:
- Men det er også vigtigt at sige, at de, der ikke kan, de skal selvfølgelig have den hjælp og støtte, de har brug for.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver cirka 16 procent af borgerne på kontanthjælp og uddannelseshjælp årligt mødt af en eller flere sanktioner.
Kommuner skal slå hurtigt ned på socialt snyd
Kommunerne har ifølge regeringen store problemer med at administrere reglerne for, hvornår ledige skal sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller aviser et aktiveringstilbud.
Leif Lahn Jensen er i tvivl om, hvorvidt kommunerne har været for langsomme til at lade hammeren falde, eller om reglerne er for indviklede.
- Det skal selvfølgelig helst være sådan, at reglerne er lette at forstå, og at kommunerne hurtigt kan sige til en kontanthjælpsmodtager, at der er sanktioner og konsekvenser, siger han.
Af regeringens 20 initiativer handler 12 af dem om skærpede sanktioner, mens de sidste otte skal skabe mere og bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser.
Personer, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelse under et udenlandsophold, skal mødes af hårdere sanktioner. Ydelsen skal kunne nedsættes med op til en tredjedel i 20 uger, mens den resterende ydelse skal betales tilbage.
Efter samme model vil regeringen sanktionere mod at tilsidesætte pligten til at oplyse om sort arbejde.
I dag kan en borger blive kompenseret med en højere boligstøtte, hvis vedkommende får en rådighedssanktion. Det sker for cirka 400 personer hver måned og udhuler i regeringens optik virkningen af sanktioner. Men den mulighed vil regeringen annullere.