S og DF deler borgmestres bekymringer: Hvor skal ghetto-familier flyttes til?

11.000 husstande risikerer at skulle genhuses med regeringens ghetto-udspil.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet deler en række borgmestres bekymring over, hvordan tusindvis af husstande skal genhuses fra landets hårdeste ghettoområder. (Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

Folketingets to største partier deler en række borgmestres bekymring over, hvordan tusindvis af husstande landet over rent praktisk og økonomisk skal genhuses fra de hårdeste ghettoer.

En central del af regeringens ghetto-udspil handler om, at de mest udsatte boligområder i 2030 højst må bestå af 40 procent almene familieboliger. Det giver ifølge et notat fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et genhusningsbehov på op mod 11.026 husstande.

Men hvor skal alle de familier flytte hen? Det spørgsmål rejser en række af de berørte borgmestre, der savner en konkret plan fra regeringen. Det samme gør Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad:

- Vi deler klart bekymringen, og den vil vi tage med ind i forhandlingerne. Der er ingen tvivl om, at regeringens plan vil tage lang tid at gennemføre, og regeringen må fremlægge nogle bud på, hvordan det skal hænge sammen.

Dansk Folkeparti bragte spørgsmålet op under det indledende forhandlingsmøde med regeringen i fredags, fortæller finansordfører René Christensen (DF).

- Der er både det praktiske spørgsmål om, hvor de her mennesker skal genhuses til, og så er der også det økonomiske spørgsmål.

- Vi deler borgmestrenes bekymringer. Vi tænker ikke kun på, hvor de skal flyttes fra – men også hvor de skal flyttes til. Vi skal ikke flytte problemet videre et andet sted hen, siger René Christensen.

S vil sætte loft over ikke-vestlige beboere

De hårdeste ghettoområder tæller de udsatte boligområder, der har været på ghettolisten de seneste fire år. Det omfatter aktuelt 16 ghettoområder fordelt på 11 kommuner.

De skal ifølge regeringens ghetto-udspil nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent. Det kan eksempelvis ske ved at omdanne lejligheder til ungdoms- eller ældreboliger, bygge nye private boliger i området eller rive bygninger helt ned.

Men det er ikke nødvendigvis det rigtige mål at sigte efter færre almene familieboliger, mener Socialdemokratiet. Partiet vil hellere sætte mål for beboersammensætningen.

- Vi tror, det er vigtigere at sigte efter, at der højst er 30 procent af beboerne i området, der har en ikke-vestlig baggrund. Det synes vi er et vigtigere mål, end hvor mange almene boliger der er i området, siger Kaare Dybvad.

Det vil da også kræve genhusning af mange familier?

- Ja, helt klart. Vi lægger op til, at man for hvert område laver en 10-års-plan, hvor man ser på, hvordan man kan sikre, at man genhuser folk i andre boliger for at få en mere blandet beboersammensætning. Vi har aldrig nogensinde bildt os ind, at det skulle være nogen nem ting at gennemføre. Det kræver et meget solidt boligsocialt arbejde.

Det er menneskene - og ikke murstenene - der er problemet, betoner René Christensen, der derfor kan se en del fornuft i Socialdemokratiets forslag.

Forsker: Man kan ikke bare lige stampe 11.000 boliger op

Regeringen vil bruge 12 af de 21 milliarder kroner i Landsbyggefonden, som finansieres af alle landets lejere, til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder frem til 2026. Men genhusningen er ikke gjort med pengene fra Landsbyggefonden, lyder det fra flere borgmestre.

Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti kan forholde sig spørgsmålet om finansiering, før de har gennemgået tallene med regeringen.

Boligforsker og lektor ved Roskilde Universitet Troels Schultz Larsen peger på, at der er en lang række både juridiske, praktiske, økonomiske og sociale udfordringer ved at genhusningen.

- Det vil belaste kommunernes økonomi, så jeg kan godt forstå, at borgmestrene er bekymrede. Der er ikke nogen midler til kommunerne til at kunne løfte det her, siger han.

Man kan ikke "bare lige stampe 11.000 almene familieboliger op", og regeringens plan giver ikke noget bud på, hvordan det konkret skal ske, fortsætter Troels Schultz Larsen:

- Det er et meget, meget stort genhusningsbehov, og det er svært at se, at kommunerne skulle kunne løse det her inden for den almindelige lovgivning og de almindelige kommunale rammer. Det ville potentielt blive en meget vanskelig situation for kommunerne.