S raser over olieselskabers lobbypres mod togfond

Pernille Rosenkrantz-Theil kalder det massive lobbyarbejde i forbindelse med regeringens togfond et demokratisk problem.

Lobbyisterne skævvrider demokratiet, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. (Foto: Arkivfoto © DR)

Det skævvrider demokratiet, at olieselskaberne, der i øjeblikket kæmper med næb og kløer imod regeringens planer om at hæve skatten på Nordsø-olien, bruger enorme summer på at hyre lobbyvirksomheder til at præge den politiske proces.

Det mener Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der kalder presset fra lobbyvirksomheder i forbindelse med regeringens planer om en togfond, der skal finansieres via højere skatter på olieselskaber, mere massivt end nogensinde før.

- Jeg synes ikke, det pynter. Jeg synes, det er udansk, og det er ikke den måde, vi skal have et demokrati på, hvor de store, kommercielle interesser får meget mere at skulle have sagt end menigmand, siger Rosenkrantz-Theil.

Tunge drenge til olieselskaberne

Senest er det kommet frem, at en række olieselskaber har hyret flere tidligere spindoktorer - Michael Kristiansen og Michael Ulveman, der var rådgiver for Anders Fogh Rasmussen (V), Jan Jull, der var rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen (S), og Peter Goll, der i en periode rådgav justitsminister Morten Bødskov (S).

- Det, vi har med at gøre her, er en skævvridning af vores demokrati, fordi den pendler, der har brug for den togfond, som vi er i gang med at etablere for de her oliemilliarder, jo slet ikke har samme mulighed for at gøre sine holdninger gældende, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvad er forskellen i denne her sag i forhold til andre sager - det er jo ikke nyt, at store virksomheder får lavet lobbyarbejde?

Massiv pres

- Det, der er det nye her, er det massive pres. Det er en af de mest massive kampagner, jeg har set fra lobbyvirksomheder i Danmark.

Men hvis regeringens beregninger holder, og hvis I som politikere kan gøre jeres arbejde godt nok, så kan I vel modstå den lobbyvirksomhed?

- Tilbage i 2003 blev der lavet en aftale, hvor præcis de her selskaber fik lov til at vælge deres skatteprocent. Det er ret uortodokst, og der kan jeg da ikke lade være med at tænke på, om det har været afgørende, at de også på det tidspunkt har ført lobbyvirksomhed.

Jeres skatteordfører har været ude at kritisere en professor, der har talt imod regeringen. Klynker I ikke bare lidt i forhold til en sag, hvor regeringen står over for nogle svære forhandlinger?

Afviser klynk

- Hvis man opfatter det som klynk, at man har et ønske om, at der er lighed i den offentlige debat, så synes jeg, vi er lidt langt ude. Der er noget grundlæggende demokratisk, der bliver trådt under fode, når det er sådan, at store firmaer - store oliegiganter - kan hyre et antal PR-bureaer til at påvirke det politiske system, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der efterlyser gennemsigtighed.

- Jeg synes, man skal være åben omkring det, og jeg synes, vi skal have en god, sund samfundsdebat. Jeg mener ikke, det er holdbart, hvis det er sådan, at de her store oliegiganter kan tale med så tung en stemme, som de gør, siger hun.

Forhandlinger i gang

Ifølge Michael Ulveman, der er partner i rådgivningsfirmaet KristiansenUlveman er lobbyisme med til at sikre, at politiske beslutninger bliver truffet på et oplyst grundlag.

- Meget ofte handler det om at give politikerne en større viden om det emne, de beskæftiger sig med. Diskussionen om Nordsøen er for eksempel et meget kompliceret området med meget vidtrækkende konsekvenser for det danske samfund alt efter hvilke beslutninger, der træffes. På den måde bidrager lobbyisme til, at politikerne kan træffe beslutninger på et bedre grundlag, siger Michael Ulveman, der ikke ønsker at kommentere konkrete kundeforhold.

Han erkender, at den almindelige dansker ikke i samme omfang som store virksomheder har råd til at hyre lobbyister, men han peger på, at lønmodtageren har mulighed for at påvirke via andre kanaler.

Lobbyvirksomheder og fagforeninger

- Det er klart, at virksomheder og organisationer har flere ressourcer til at påvirke de politiske processer, men lønmodtagerne har jo også mulighed for at påvirke processen gennem f.eks. fagforeninger, siger han.

Samtidig tvivler Michael Ulveman på, at presset fra lobbyister er blevet meget mere massivt.

- Det kommer an på hvilke temaer, der er på dagordenen. Nu har det været meget store temaer - som skat, afgifter og Nordsøen - som regeringen har bragt på banen, og dermed sætter man mange interesser i gang, siger han.

Forhandlinger i gang

Forhandlingerne om regeringens togfond og finansieringen er i øjeblikket i gang. Venstre og Liberal Alliance har forladt forhandlingerne, fordi man er uenig i netop finansieringsmodellen.

Regeringen foreslår blandt andet, at man harmoniserer reglerne, så man sidestiller beskatningen af olieselskaber på aftaler før og efter 2003.

Samlet set vil regeringen hente mere end 28 milliarder kroner på Nordsø-olien.

Facebook
Twitter