Noget af det første, Thorning-regeringen gjorde efter folketingsvalget i 2011, var at fjerne det tolkegebyr, som VK-regeringen kort forinden havde indført, og som betød, at indvandrere, der havde boet i Danmark i mere end syv år, selv skulle betale for tolkebistand i sundhedsvæsenet.
Nu vil VLAK-regeringen igen indføre egenbetaling for tolkebistand, og denne gang skal det gælde alle, der har boet i Danmark i tre år - og det stemmer Socialdemokratiet for.
Så sent som i januar sidste år kritiserede sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) ellers et lignende DF-forslag, som i hans optik ville gøre op med den lige adgang til sundhedsvæsenet. Men under 1. behandlingen af regeringens lovforslag kalder sundhedsordføreren det i dag "rigtigt, godt og ordentligt at gøre".
Det er de fire socialdemokratiske formænd fra Region Hovedstaden, Nordjylland, Midtjylland og Sjælland ikke enige i. De ærgrer sig over, at deres parti sammen med DF og regeringen vil genindføre tolkegebyret.
- Jeg er bekymret for, at det kan medføre en øget ulighed i sundheden og en usikkerhed, som vil gå ud over patientsikkerheden. Det vil sandsynligvis betyde, at nogle vil afholde sig fra at søge læge, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) fra Region Nordjylland.
- Man skal tale sproget ret godt for eksempelvis at kunne forklare, om ens smerte er prikkende, stikkende eller jagende, tilføjer hun.
I Region Midtjylland forudser formand Anders Kühnau (S), at der vil opstå misforståelser, der i værste fald kan føre til fejlbehandlinger.
- Der vil være nogle mennesker, som vi risikerer ikke at kunne give den optimale behandling, fordi sprogbarrieren vil stå i vejen, siger han.
Anders Kühnau er ligesom de andre regionsformænd helt enig med sine partifæller på Christiansborg i, at man skal stille sprogkrav til folk, der kommer hertil:
- Jeg synes bare, at konsekvenserne er for store og problematiske, fordi vi taler om folks liv og helbred, og derfor er jeg ærgerlig over, at partiet har skiftet holdning, siger han.
Sundhedspersonale risikerer konflikter
Et tolkegebyr risikerer også at gøre livet vanskeligere for sygeplejesker og læger, lyder bekymringen fra formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S):
- Både i forhold til at sikre forståelsen rent sundhedsfagligt – og ikke mindst i forhold til at tage nogle af de konflikter, der utvivlsomt vil opstå, når folk selv skal betale for tolkebistanden.
- Vores sundhedspersonale er presset på ressourcer hver eneste dag, og skal de nu til at bruge tid på de konflikter?
Heino Knudsen understreger, at han er helt enig med partilinjen om at stille krav til udlændinge:
- Selvfølgelig skal man hurtigst muligt lære dansk, men det skal ikke være på bekostning af vores frie og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det er det, der ærgrer mig i det her.
- Det vil typisk være de svageste, det her vil gå ud over, siger han.
I samme toner har formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), over for Altinget kaldt det "brandærgerligt", at Socialdemokratiet stemmer for lovforslaget, fordi det i hendes optik "mudrer billedet af, at vi i Socialdemokratiet går ind for fri og lige adgang til sundhed".
Lægeforeningen og en række andre aktører på sundhedsområdet advarer i høringssvar ligeledes om, at et tolkegebyr kan øge uligheden og gå ud over patientsikkerheden.
- Det er ærgerligt, at man ikke har lyttet mere til høringssvarene. Man har valgt at være meget fokuseret på at lære dansk – frem for at fokusere på, at det på sundhedsområdet er rigtig vigtigt, at vi forstår hinanden 100 procent, og ikke bare 80 procent, siger Ulla Astman.
Hun tilføjer, at det kan udløse et ikke ubetydeligt administrativt arbejde for regionerne at opkræve tolkegebyr og udsende rykkere.
S: Vi bliver nødt til at stille krav
Under 1. behandlingen af lovforslaget blev Flemming Møller Mortensen i dag fra begge sider i Folketingssalen spurgt om, hvad der har udløst partiets kovending.
Socialdemokratiet har "lavet en meget grundig vurdering af integrationsindsatsen", svarede sundhedsordføreren fra talerstolen.
- Vi har konkluderet, at vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd og sikre, at når borgere kommer her, så stiller vi krav til deres sproglige forudsætninger.
- Vi bliver nødt til at skabe nogle andre incitamenter for, at folk tilegner sig det danske sprog bedre og hurtigere, end det er tilfældet i dag, sagde Flemming Møller Mortensen.
Han understregede samtidig, at en række udsatte borgere vil være undtaget egenbetaling på tolkebistanden - eksempelvis personer, der på grund af "nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne" ikke er i stand til at lære dansk, som det fremgår af lovforslaget.