S-regionsformænd til Mette Frederiksen: Afskaf skadeligt tolkegebyr

Tolkegebyret er symbolpolitik med meget skadelige konsekvenser, lyder det.

Hvis Socialdemokratiet genvinder regeringsmagten, bør S-formand Mette Frederiksen afskaffe tolkegebyret, lyder opfordringen fra regionsrådsformand Ulla Astman (S) fra Region Nordjylland. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bliver nu sat under pres af sine partifæller i regionerne. Flere af dem ser gerne, at hun dropper det såkaldte tolkegebyr, hvis hun bliver statsminister efter næste valg.

- Min opfordring til Mette Frederiksen og en eventuel kommende socialdemokratisk regering er klart, at man skal afskaffe tolkegebyret. Det er uhensigtsmæssigt for den enkelte patient, det risikerer at skabe ulighed i sundheden og være omkostningstungt både for den enkelte og for samfundet, siger Ulla Astman (S), der er regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Sammen med regeringen og Dansk Folkeparti indførte Socialdemokratiet i juli sidste år tolkegebyret. Det betyder, at folk, der har boet i Danmark i mere end tre år, selv skal betale for at få en tolk, hvis de har brug for tolkning hos lægen eller på sygehuset. Argumentet lyder, at man efter tre år i landet må forventes at kunne tale så godt dansk, at det offentlige ikke længere skal betale for en tolk.

Her et halvt år senere advarer alle fire socialdemokratiske regionsformænd om, at tolkegebyret risikerer at gå ud over både patientsikkerheden og den lige adgang til sundhed, som vi ellers bryster os af i vores velfærdssamfund.

- Det er symbolpolitik, som har nogle meget skadelige konsekvenser, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland og tilføjer:

- Min opfordring til mit eget parti og alle de andre partier er: Det her tolkegebyr har fra starten af været en fejl. Det skal man hurtigst muligt erkende, og så skal man afskaffe det igen.

S har før sløjfet et tolkegebyr

Det er ikke første gang, Danmark har haft et tolkegebyr. Under VK-regeringen blev et lignende gebyr indført, men det blev afskaffet, da Socialdemokratiet kom til magten i 2011.

Socialdemokratiet var da også indtil for et års tid siden kritisk over for idéen om at genindføre gebyret. Men i sommer stemte partiet alligevel for loven med argumentet om, at man bliver nødt til at skabe incitamenter for, at udlændinge lærer det danske sprog.

Alle fire socialdemokratiske regionsrådsformænd er helt enige i, at man skal stille krav til integrationen. Men tolkegebyret har mange negative konsekvenser for regionerne, påpeger Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

- Det rusker sundhedsvæsenet, og vi bruger enormt meget unødig tid på noget, der ikke er en kerneydelse for os, siger han og tilføjer:

- Det er en ekstra bureaukratisk foranstaltning for regionerne og en ekstra arbejdsopgave for vores frontpersonale, som jo i forvejen er pressede – både sygeplejersker, læger, sosu’er og både på sygehuse og i almen praksis. Jeg vil fjerne alt det bureaukrati, vi overhovedet kan. Så set ud fra det synspunkt synes jeg ikke, at tolkegebyret giver den mening, som det burde gøre.

I Region Hovedstaden mener regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), at man skal kigge "med meget kritiske øjne" på, hvad tolkegebyret medfører:

- Vi stiller ikke bare patienterne, men også vores personale, i nogle urimelige dilemmaer – samtidig med at vi har en masse administrativt bøvl. Det synes jeg, man skal holde sig for øje i de kommende år.

Hun nævner som eksempel, at personalet bliver stillet i et dilemma, når patienterne kommer med deres egne familiemedlemmer som tolke - eller nægter at bruge hospitalets tolk, fordi de ikke kan eller vil betale tolkegebyret.

- Det handler ikke bare om ulighed i sundhed, men også om hvorvidt vi overhovedet bruger vores ressourcer fornuftigt. Det virker ikke som verdens bedste idé på mig, siger Sophie Hæstorp Andersen.

S: Tolkegebyret handler udelukkende om integration

På Christiansborg har Socialdemokratiet ingen planer om at afskaffe tolkegebyret, fortæller sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

- Regionerne skal forstå, at det her jo ikke har fået Socialdemokratiets stemme, fordi det skal have indflydelse på sundhedsvæsenet. Argumenterne ligger ene og alene i forhold til, at det skal forbedre integrationen, siger han.

Men regionerne fortæller, at de står med en enorm administrativ byrde. Hvad skal de stille op med det?

- Det er der nok ikke så meget at gøre ved, sådan som loven ligger nu. For hensigten med loven er jo ikke at skabe forbedringer i sundhedsvæsenet, men at skabe forbedringer af integrationen af folk, der kommer udefra – og som gerne skulle have et bedre incitament til at lære det danske sprog, siger Flemming Møller Mortensen.

- Så det her har egentlig ikke noget med sundhedspolitik at gøre. Det har nogle negative konsekvenser for sundhedsvæsenet, som var forudset, da man behandlede lovforslaget – og jeg kan godt forstå, at regionerne synes, det er irriterende.

Så din melding er, at du godt kan forstå det, men at regionerne må leve med det?

- Ja, det er sådan, det er.

Facebook
Twitter